Velkommen, Gæst
Brugernavn: Adgangskode: Husk mig
  • Side:
  • 1
  • 2

EMNE:

Hvordan er jeres sæson gået? 25 jan 2021 13:21 #4802

  • Peter M
  • Peter M's profilbillede
  • Offline
  • New Member
  • New Member
  • Indlæg: 11
  • Modtagne Tak: 13
Ja, vi nærmer os jo den tid hvor vi ser tilbage på sæsonen der gik og reflekterer over de erfaringer vi gjorde os.

For mig personligt har det været en af de bedste sæsoner jeg har haft, og uden sammenligning den bedste på vandet. Dette til dels på udbytte, men især på oplevelserne. En del af forklaringen er at jeg er kommet en del afsted - ca. en gang ugentligt, som selvsagt giver grobund for oplevelserne derude.

Det var min første sæson som strandjæger øst for Storebælt, og selvom jeg havde haft en række ture på øen mens jeg boede i Jylland, var det meget begrænset hvad jeg havde af kendskab til de sjællandske fjorde og vandet omkring sydhavsøerne. Dermed har jeg i sæsonen besøgt 7 nye fjorde/kyststrækninger, alle med nye og gode erfaringer til følge! Nogle blev besøgt flere gange, og andre må vente med tur nr. 2 til næste sæson.

Sæsonen har bl.a. budt på min først Knarandrik (endda udfarvet) og Atlingand, hvilket har betydet at jeg nu har krydset alle jagtbare andefugle af i journalen, og foruden skeand endda i indeværende sæson. Det er jeg personligt ret stolt af, og er ret sikker på at det nok ikke er noget der lige kommer til at gentage sig foreløbigt.

Denne mangfoldighed kommer også til udtryk i min journal. Jeg har nedlagt en del mere varieret end vanligt - i stil med diverse kostråd om at spise varieret :). Det har resulteret i flere spidsænder, krikænder og gråænder end normalt, men færre pibeænder.

Generelt har jeg dog observeret VÆSENTLIGT flere ænder end normalt, og for den sags skyld også gæs. Igen er dette sammenligning mellem øst og vest for Storebælt, så det er nok ikke et generelt udtryk for sæsonvariationen. Dog har jeg personligt bemærket unormalt mange pibeænder og hvinænder i sæsonen. Dette ikke kun i østdanmark, men også på de ture jeg trods alt stadig har haft i det jyske.

Alt i alt har jeg haft en rigtig god sæson, som har indeholdt nye jagtbekendtskaber, mindeværdige ture og et fornuftigt udbytte.

Knæk og bræk den sidste uge.

Mvh
Peter
Følgende bruger(e) sagde tak: Torben Raunstrup

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Hvordan er jeres sæson gået? 25 jan 2021 23:26 #4803

  • Ras.killing
  • Ras.killing's profilbillede
  • Offline
  • Senior Member
  • Senior Member
  • Indlæg: 216
  • Modtagne Tak: 76
Syntes egentlig sæsonen har været nogenlunde.

Godt nok har jeg ikke været så mange gange afsted som sidste år - til gengæld har jeg haft skudchancer på alle mine ture, og kun en enkelt tur er jeg kommet hjem uden en fugl :) så jeg vil ikke klage.

Nu har jeg så heller aldrig gået op i de store parader.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Hvordan er jeres sæson gået? 26 jan 2021 21:32 #4809

  • Cleilers
  • Cleilers's profilbillede
  • Offline
  • Senior Member
  • Senior Member
  • Indlæg: 128
  • Modtagne Tak: 131
En forrygende sæson, for mit vedkomne. Massere af ænder især de grå har jeg haft i stort antal heroppe i Nordsjælland , jeg tror faktisk det er min bedste sæson og det er selv om jeg tæller strandjagten i 90´rne med... Bevares jdet er også den sæson jeg har haft flest ture i. Så jeg er vældig tilfreds
Følgende bruger(e) sagde tak: Torben Raunstrup

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Hvordan er jeres sæson gået? 27 jan 2021 21:42 #4819

  • Tybjerg
  • Tybjerg's profilbillede Emne forfatter
  • Offline
  • Premium Member
  • Premium Member
  • Indlæg: 470
  • Modtagne Tak: 200
Hej alle.

Jeg takker for jeres indlæg, samt et indblik i hvad I har erfaret.
Og håber på jeg bliver bedre i den kommende sæson til at ramme de “rigtige” dage t), med rigtige mener jeg ikke nødvendigvis mange nedlagte fugle, blot flere trækkende man trods alt kan lege med og nyde synet af.

Mvh Henrik
God gåsejagt betinger, gæs på STIVE vinger B)
HUSK at nyde livet og dine nærmeste mens du & de er her!

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Sidste redigering: af Tybjerg.

Hvordan er jeres sæson gået? 31 jan 2021 09:48 #4832

  • kimworm
  • kimworm's profilbillede
  • Offline
  • Premium Member
  • Premium Member
  • Indlæg: 255
  • Modtagne Tak: 207
Hvis jeg skal bruge et enkelt ord til at beskrive denne sæson, så må det være "eventyrlig." Det skyldes dog især, at motorbådsjagten er gået over al forventning.

For at begynde med begyndelsen, så havde jeg en god dag med Kanadagæs den 1. september. Der var godt med krikænder og brunnakkerne kom tidligt. Jeg fik ikke de store antal, men havde en håndfuld gode ture fra kravleprammen. Havde dog også flere nulture, da jeg eksperimenterede med at tage ud når det egentlig blæste for meget til kravlejagt. En dag kørte jeg helt op til hvad jeg troede var et drømmeterræn i Limfjorden, men skød ikke et skud.

Jeg kan godt genkende hvad flere har sagt, at der ikke var mange grågæs på det salte vand. I forgangne sæsoner fik jeg som regel et par kravlechancer til grågæs, men ikke i denne sæson. Gråænder var der heller ikke mange af først på sæsonen.

Fra oktober kom jeg ikke så meget ud i prammene, da jeg var ude i motorbådene når det bare var halvgodt vejr.

Jeg havde to både i denne sæson.

Den store båd lå i Hov.
https://strandoghavjagt.dk/forum/motorbaade/980-historien-om-en-havjagtsbad

Og Kyhl jageren lå i Juelsminde.
https://strandoghavjagt.dk/forum/motorbaade/1052-ombygning-af-kyhl-jager

I begyndelse af sæsonen tog jeg ofte den store båd og sejlede over til Samsø. Jeg har altid været tiltrukket af landskabet på Nordøen og det er fantastisk at jage med udsigt til bakkerne langs hele vestsiden og oppe ved Issehoved. Der var mange sortænder og også en del edderfugle.

Hen i november var der dog ikke så mange edderfugle på de kanter og de blev også ret vilde. Så da tog jeg oftere Kyhl jageren og sejlede over mod Trelde Næs. Æbelø og Fyn.

Her var der godt med edderfugle og også en del sortænder. Jeg må nok konstatere, at Kyhl jageren er en tand bedre at sejle til fugle med end den store båd, selvom den jo ikke syner så meget mindre. Den er også meget sødygtig, men jeg kommer alligevel ikke så langt omkring som i den store båd.

Sæsonen 1986-87 var min sidste sæson inden jeg rejste til Amerika, og da skød jeg et pænt antal fugle. Det var dengang vi måtte skyde hunner og ungfugle og desuden havde vi februar også. Så da jeg kom tilbage til Danmark tænkte jeg, at jeg nok aldrig kom til at skyde så mange fugle igen.

I sidste sæson skød jeg så flere fugle end dengang, og det syntes jeg var ret fantastisk. Der var en del fløjlsænder imellem, så da de blev fredede, tænkte jeg at nu kom jeg aldrig til at skyde så mange igen. Men jeg har alligevel skudt flere fugle i denne sæson, jeg har bare skudt flere edderfugle og sortænder.

Hvor har jeg dog mange gange sejlet fløjlsænderne ind på skudhold uden at skyde på dem. Så sender jeg hver gang en tanke til miljøministeren.

Og jeg må indrømme, at jeg finder en vis glæde ved, at jeg trods fredningen har skudt flere fugle end sidste år. De skal da ikke bare sådan lige kue os!!!

På grund af fryserne har jeg indleveret vinger af næsten alt hvad jeg har skudt. Og her i januar har jeg vejet edderfugle. Så man bliver jo helt videnskabelig.

Havde i alt 40 jagtture og 21 fra motorbåd. Så alt i alt synes jeg stadig, at strandjagt i Danmark er et eventyr.

Lige et billede fra en tur i Januar.

Bilag:
Følgende bruger(e) sagde tak: Peter M

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Sidste redigering: af kimworm.

Hvordan er jeres sæson gået? 31 jan 2021 11:17 #4833

  • HCSR
  • HCSR's profilbillede
  • Offline
  • Senior Member
  • Senior Member
  • Indlæg: 139
  • Modtagne Tak: 59
Jeg sluttede da lige af med at brække motorbeslag til min påhængsmotor :woohoo: :woohoo:
Men bortset fra det, er det gået OK
Latter er indre jogging.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Hvordan er jeres sæson gået? 01 feb 2021 10:14 #4835

  • Søulven
  • Søulven's profilbillede
  • Offline
  • Junior Member
  • Junior Member
  • Indlæg: 64
  • Modtagne Tak: 34
Min anden sæson som pramjæger er gået markant bedre end den første. Er begyndt at have et par "faste" steder som jeg er ved at lære at kende, og hver eneste af mine 22 ture har budt på "Aha!"-oplevelser - og ca. halvdelen endda en and eller to. Højdepunktet var en kravlejagt, som resulterede i tre ænder på dækket og lavpunktet var, da jeg på to jagter missede en række nemme skud til ænder på vandet i stille vejr.

Og så besluttede min Kojak sig for at rive sig løs fra fortøjningerne, løbe hjemmefra og starte et nyt liv - formentligt som kunstigt rev - et sted. Listen af grej, jeg skal have på plads inden næste sæson starter er støt vokset i løbet af vinteren, og jeg er allerede begyndt at spare op - hvis ikke fyret står af eller der sker noget andet vildt, kommer jeg nok til at prøve noget kajak-jagt af i 21/22-sæsonen.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Sidste redigering: af Søulven. Begrundelse: staveplade

Hvordan er jeres sæson gået? 02 feb 2021 11:51 #4841

  • John Silver
  • John Silver's profilbillede
  • Offline
  • Senior Member
  • Senior Member
  • Indlæg: 102
  • Modtagne Tak: 72
Jeg ved ikke om jeg skal kalde sæsonen "under middel" eller "eksperimenterende". Måske begge dele.
Normalt er jeg meget konservativ mht valg af jagtområder, men det er ændret lidt i år.
Jeg har prøvet nye steder og metoder, og jeg har eksperimenteret lidt med grejet. Ikke altid med succes!

Kravlejagten er gået rimelig. Jeg springer jo ikke som en vårhare mere, så jeg har lavet et sidde-op koncept på min gamle Søby pram fra 1984.
Det skal lige prøves, og fuglene har da heller ikke helt vænnet sig til den ladeport, der kommer sejlende. Men jeg er hurtig til at skyde fra siddende stilling.
For første gang i lang tid har jeg ikke haft reelle kravlechancer til gæs. Der har ellers været mange gæs af forskellig herkomst.

Motorbådsjagten er forløbet nogenlunde. Jeg har camoufleret min altmuligbåd med hvidt tobisgarn, og det hjælper gevaldigt.
Billedet er fra første tur, hvor garnet blev afprøvet.
Under motorbådsjagten har jeg set det samme fænomen som de sidste år. Fuglene samler sig mere og mere i store flokke. Det gælder både edderfugle og sortænder.
Det gør det ikke nemmere at overliste dem.
Man skal sejle længere for at hente fuglene. Det giver somme tider bank på hjemturen, når vejret skifter. Heldigvis er det en meget sødygtig båd.

Trækjagten er gået som den plejer. Måske med en anelse mindre udbytte.
Jeg er vild med trækjagt, og der er ikke noget bedre end kaffen ved solopgang, og lokkerne ligger som de skal.
Ænderne kommer altid, når kaffen er hældt op.

I Horsensegnens Strand- og landjægere har vi arbejdet hårdt for at få flere pramme til udlån. Ved nytår havde vi 6 kravle- og trækpramme.
Jeg håber meget at nye jægere vil komme ud af røret og gribe chancen til at prøve strandjagten af.
Der er allerede en tendens til at se nye ansigter i prammene ude på fjorden, og det lover godt.
Næste sæson bliver rigtig god!

Jægerhilsen John
Bilag:
Følgende bruger(e) sagde tak: Torben Raunstrup

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Hvordan er jeres sæson gået? 13 feb 2021 18:54 #4886

  • sfa
  • sfa's profilbillede
  • Offline
  • Junior Member
  • Junior Member
  • Indlæg: 72
  • Modtagne Tak: 37
Hej,

Spændende og inspirerende at læse om de forskellige tilgange til strand og havjagten og imponerende at Kim m.fl. har kunnet få ca. 40 jagtdage ind i kalenderen!!! Jeg synes selv at jeg har været ganske flittigt i den nu overståede sæson, men et check i min jagtjournal viste at jeg trods alt kun har været afsted 8 gange - 5 gange så mange turer - det er *?%¤ imponerende! Nå af de 8 turer var de 2 et gensyn med motorbådsjagten, hvor jeg i min nyerhvervede 12 fods jolle med en 4hk på hækken var ude to korte dage a 4-5 timer. Begge dage var med let vind og sol og fuglene virkede ret vilde og lå i store flokke. Den ene dag havde jeg min bror med, hvilket var hyggeligt og den anden var jeg selv afsted. Begge ture gav en lille håndfuld fugle. Jollen var OK. Jeg kan fint selv sætte den i over stranden og en rolig fugl sejler den fint ind til. Ulempen er at den er ret langsom, så er man et sted uden fugle, tager det lidt tid at skifte område. Desuden er den noget urolig og pjaskende, hvis der er lidt sø. Det var dog rigtigt dejligt at komme ud at tøffe lidt rundt efter ederfugle.

Så havde jeg EN kravletur. Det var en dundrende fiasko! Vejret var egentligt ret godt med "halvtåge" og næsten ingen vind, men jeg havde glemt at tage kontaktlinser på. Det var egentlig ikke noget problem med brillerne, før jeg var inde på 50 meter a en flok pibeænder. Så blev der mere tåget, dvs. brillerne duggede, hurtigt prøve at få dem tørret af, ænderne var der stadig, 10 meter tættere på, kunne igen ikke se noget, tørre-tørre, ænderne var der endnu, men lidt urolige, 5 meter mere, igen tørre briller af, og lidt tættere på, kunne nu se ænderne gennem de duggede briller, men opgav at forsøge et skud, da de lettede - måske på fint skudhold. Historien gentog sig en gang mere og så begyndte jeg at blive mindet om at kroppen nu er over de 50 og jeg de seneste år har tænkt på at gøre brystskamlen lidt mere magelig... Det er nok projektet inden næste sæson.

Trækjagten gik OK, der var fugle med hjem på alle 5 ture og jeg fik sluttet af med at brag af et morgentræk sidst i januar. Var ikke kommet specielt tidligt afsted, men kom hurtigt ud, vinden var perfekt, ikke for meget og ikke for lidt og helt rigtig det pågældende sted, hvor jeg mere ligger på en trækrute end et sted fuglene vil sætte sig. Fik lagt lokkerne ud uden drillerier og netop, som jeg lagde mig ned, kom de første ederfugle. Det var dog endnu så mørkt at jeg ikke var helt sikker på at skelne hanner og hunner, så de første slap, de næste ligeså, men efter nogle få minutter var det så lyst, at jeg tydeligt kunne skelne hanner og hunner i den tredje flok og fik et par kokke i en fin duble. Mægtig start - og en hurtig beslutning om ikke at blive overmodig med flere dubleer. Det er altid noget pis med 2 anskydninger. Ud at hente fuglene, mens flere kom forbi. Tilbage på ankerlinen fik jeg knap lagt mig ned før der igen var bud og 3 and røg i vandet. Jeg ventede lidt (30 sek.) for lige at se om der var flere fugle på vej og det var der, så fik en mere. På vej ud at hente dem fik jeg lige en mere... Efter lidt tid begyndte hvinænderne også at trække og slog flittigt på lokkerne. De er nogle bæster at ramme, specielt når de kommer flaksende lavt på den stive side (højre side som højrehåndet), men fik også fint med dem. Efter et par timer havde jeg mistet fornemmelsen for antallet og var mæt. Jeg pakkede derfor sammen mens ænderne stadig kom, men det var sgu' lige meget!

Vh Sfa
Følgende bruger(e) sagde tak: HCSR, Torben Raunstrup

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • Side:
  • 1
  • 2