Som søn af en landjæger familie - hvor det ikke var velset at skyde haren i sædet, fasaner mm på jorden - undrede det mig noget, da jeg startede i kravleprammen, og så hvordan de erfarne skød ænderne på vandet.
Som sidde-op kravler, kan jeg kun give Kim ret i, at man er på forkant af situationen, ved selv at tage geværet, og få fuglene på vingerne. Jeg har selv skudt en del skud på vandet, specielt når der ikke var andre muligheder - i halvmørket på aftentræk, hvor der feks. var en mørk skov på den anden side af vigen, og man så ikke vil kunne se anden.
Jeg har selv større glæde ved at samle dem op, jeg har skudt i luften.
Det kan nu ikke bringe mit pis i kog, når jeg ser en anden jæger, kravle til 2 ænder, og skyde den første på vandet.
Problemet opstår dog let, når der ligger 3 / 5 el 10 ænder på vandet, og nogle bliver grebet af begærlighedens ond ånd, og skyder første skud ind i flokken, men flere anskydninger til følge - taler af egen erfaring...
Der er mange paradokser i jagt. På klapjagt, er kun høje fasaner velsete, plutterne skydes der ikke efter, men hvor er der størst risiko for en anskydning. Men det er måske derfor, at englænderne - som startede med udsætning af fasaner - ikke kalder det jagt, men shooting !