Motoriseret Bogø kajak

I denne artikel viser Rasmus Milling Varmdal, hvordan han har lavet et sidemonteret motorbeslag til sin Bogø kajak.


Hvis man som jeg har en Bogø pram og en fast bådplads, men ingen motorpram som trækdyr... ja så er ens jagtareal begrænset til, hvor langt man gider at padle fra bådpladsen.

Eller er den?

Her har jeg i et lille projekt bygget et simpelt motorbeslag på min Bogø pram, til montering af en motor - eller for at være præcis en elmotor. Valget af elmotor er ikke tilfældigt. Vægten er minimal og tyngdepunktet lavt og så kan batteriet placeres som modvægt for motoren. Projektet er inspireret af motoriserede amerikanske sit-on-top kajakker.

Først to holdere til motorbeslaget. De er placeret i bagenden på den indvendige side af cockpittet. Selve motorbeslaget skubbes så ned i de to holdere og kan derfor let fjernes, når prammen skal bruges til kravle- og trækjagt.


Modificeret Minn Kota

Selve motorbeslaget består af 3 stykker firkantrør i aluminium, som er boltet sammen. I enden er der monteret en træplade til at holde motoren. Som det også ses kan motorbeslaget klappes sammen, og fylder ikke meget.


Modificeret Minn Kota

Modificeret Minn Kota

Modificeret Minn Kota

Modificeret Minn Kota

Beslaget er ligeledes lavet, så motoren hænger ud over siden på prammen. Dette er udelukkende for at motoren er til at nå fra cockpittet.

Man kunne frygte at dette ville få prammen til at krænge til siden, men her ses prammen liggende frit i vandet. Batteriet er placeret modsat af motoren, nemlig i højre side fremme i prammen. Som det ses ligger prammen fint og neutralt i vandet.


Modificeret Minn Kota

Modificeret Minn Kota

Her sejles der en lille tur med junior (til stor begejstring), for at se om projektet holder vand... bogstaveligt talt.


Modificeret Minn Kota

Modificeret Minn Kota


Jeg havde to tanker inden vi satte den i vandet vedr. styring af prammen:

1. Siddende på knæ midt i prammen, motoren låst i fremadrettet position og så styre med pagajen. Altså så motoren udelukkende levere fremdrift og ingen styring.
2. Side tilbage i prammen, og styre motor og pram traditionelt med styrepinden.

Begge dele er muligt, men at sidde på knæ og styre med pagaj er klart nemmest og giver den bedste balance og styring af prammen. Det er også den måde jeg normalt padler prammen.

Prammen ligger som sagt fint i vandet, men en motorpram er det Ikke og man bør ikke tage den på dybere vand end man kan bunde i sine waders. Motoren er udelukkende tiltænkt som transport over lavt vand og langs kysten. Man kan vel sammenligne det lidt med en cykel med elmotor - den gør turen nemmere og mere behagelig.

Konceptet ser ud til at fungere. Den klare hage er selvfølgelig at det stjæler plads og vægt i prammen, så det er på bekostning af lokkere o.lign., men har man ikke en motorpram som trækdyr, så kan dette måske være løsningen til at nå ud til andre områder, uden at bruge alt sin jagttid og kræfter på at padle.


Mvh. Rasmus Milling Varmdal