Hvorfor bidrage til Naturstyrelsenss Vingeundersøgelser?

Af Thomas Kjær Christensen (2006), Naturstyrelsen. Kalø (e-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.)

Her på strandoghavjagt.dk dukker der til tider en tråd op hvor DMUs vingeundersøgelser er i fokus. Det er min opfattelse at der generelt er en positiv holdning til det at indsende vinger til DMU. Der er dog også givet udtryk for en vis skepsis, som blandt andet har gået på om resultaterne fra vingeundersøgelsen kan bruges til at indskrænke jagtmulighederne i fremtiden, eller om vingeundersøgelserne overhovedet giver et reelt billede af hvad der skydes i Danmark.

Jeg vil i det følgende give en mere uddybende forklaring på hvorfor DMU indsamler vinger og hvordan de bruges. Det skal ikke kun ses som en reklame for at få flere til at indsende vinger. Folk kan selv afgøre om de vil bidrage. Vingeundersøgelsen kører på frivillig basis, og det er der ingen planer om at ændre. Men på baggrund af den skepsis som der naturligvis altid vil være omkring undersøgelser af jagt, synes jeg det er nødvendigt at få præciseret nogle ting.

Som et fagligt redskab, der er baseret på at jægerne frivilligt indsender vinger til DMU, er det klart, at systemet fungerer som en slags stikprøve på hvad der nedlægges rundt omkring i landet. Af samme grund er vi i DMU meget opmærksomme på at resultaterne ikke altid repræsenterer hele sandheden, og i spørgsmål vedrørende jagt, tager vi altid højde for sådanne usikkerheder. – På den anden side giver vingeundersøgelserne en vigtig viden om jagten på andefugle i Danmark, som vi ikke kan få på andre måder. Så jo flere jægere der bidrager, og jo flere vinger vi modtager, jo bedre bliver stikprøven og dermed grundlaget for at vurdere om jagten i Danmark er bæredygtig.

DMUs vingeundersøgelser er ikke startet som et redskab for jagtlovgivningen. Det vigtigste formål med vingeundersøgelserne er at supplere vildtudbyttestatistikken, hvor det samlede vildtudbytte opgøres separat for de fleste jagtbare arter på baggrund af jægernes oplysninger. For mange jagtbare fugle opgøres vildtudbyttet dog i nogle større grupper, samlet under bl.a. ”andre svømmeænder” (6 arter: pibeand, spidsand, skeand, knarand, atlingand og krikand) og ”andre dykænder” (9 arter: sortand, fløjlsand, havlit, hvinand, taffeland, bjergand, troldand, stor- og toppet skallesluger). Og hvor stort udbyttet er af disse arter ved vi ikke, men vi kan få et skøn ved at bruge artsfordelingen af vinger. Og her er det vigtigt, at vi får nok vinger, så beregningerne er så sikre som overhovedet muligt.
For ænderne har vi gennem mange år fået tilstrækkeligt med vinger fra hele landet, og gennem hele sæsonen, til at kunne komme med et sikkert skøn over udbyttet. For gæs modtager vi dog ikke tilstrækkeligt med vinger til at det har været muligt at komme med sikre beregninger af hvor mange af hhv. grågæs, sædgæs, kortnæbbet gås, blisgås og canadagås, som der skydes i Danmark.
Det kan kun være et stort ønske for fremtiden, at vi kan få flere vinger af gæs tilsendt, så vi kan få et sikkert billede af hvor mange fugle der bliver skudt af de enkelte gåsearter.

Omkring 500-800 jægere indsender årligt vinger til DMU. Ud af det samlede antal jægere i Danmark udgør de en meget lille gruppe. De jægere der indsender vinger er højst sandsynligt personer som går meget op i jagt og repræsenterer derfor måske ikke altid en gennemsnits-jæger. I forhold til formålet med vingeundersøgelsen er det dog ikke et problem, da vi må gå ud fra, at selv om det er meget engagerede og aktive folk, så afspejler deres udbytte af f.eks. pibeænder og krikænder, den samme fordeling som en jæger der ikke indsender vinger også oplever.

Med hensyn til alders- og kønssammensætningen i udbyttet, så beregnes det ud fra de indsendte vinger, som bestemmes til køn og alder. Det er klart, at hvis jægerne udelukkende går efter f.eks. gamle hanner af en art, så vil vingeundersøgelserne give et forkert billede af afskydningen. Ændringer i køns- og aldersammensætningen i vingeundersøgelsen kan vi dog bruge relativt til at til at vurdere ændringer i afskydningen. – At vingeundersøgelsen dog ikke skyder helt ved siden af har vi set for edderfuglen.
Mange jægere ved vi foretrækker at skyde til gamle hanner. Det burde give en overvægt af vinger af gamle hanner, og fordelingen har gennem mange år været meget stabil med ca. 60% gamle hanner.

Fra optællinger af overvintrende fugle og fra fugle døde under olieforurening har det dog vist sig, at i disse ’stikprøver’ af bestanden er fordelingen den samme, 60% hanner og 40% hunner. Det antyder, at vingeundersøgelsens resultater faktisk afspejler de reelle forhold, og at selv om mange jægere helst skyder til hanner, så vil der være mange andre situationer eller jagtdage hvor man tager de chancer der er for skud til edderfugl, uanset om det er hanner eller hunner. Jeg hører selv til denne gruppe, og det er jeg sikkert ikke alene om. – Igen er det hele et spørgsmål om at så mange som muligt sender vinger ind, både folk med stort og lille udbytte, gennem hele sæsonen og fra alle egne af landet. Kun på den måde bliver resultaterne rigtigt sikre og brugbare.

Uden DMUs vingeundersøgelser ville jagten på andefugle i Danmark for nogle arter måske have været endnu mere presset end den er. At vingeundersøgelsen faktisk kan bruges positivt i forhold til jagt, kan vi se for edderfuglen, som igennem de sidste 10-15 år er gået kraftigt tilbage med imellem 30 og 50% i hele det skandinaviske område. En så markant tilbagegang kunne have betydet at edderfuglen var blevet totalt fredet, men med viden fra vingeundersøgelserne blev indskrænkningen i jagten på edderfugl ikke så voldsom. På råd fra DMU, vedtog Vildtforvaltningsrådet, at jagten blev afkortet fra 29. februar til 15. januar for hunner og til 15. februar for hanner ved sidste jagttidsrevision.
I edderfuglens tilfælde har vingeundersøgelsen nemlig vist, at i januar og februar skydes der primært gamle fugle. Ved at mindske jagttrykket på gamle edderfugl sent i sæsonen, ville man kunne opnå, at flere gamle fugle overlevede frem til ynglesæsonen, og dermed, at væksten i den trængte bestand kunne øges, til gavn for edderfuglene og vel også for jægerne.

Selv om der er mange aspekter ved vingeundersøgelserne der stadig kan diskuteres og præciseres, vil jeg nu slutte dette indlæg. Jeg håber at mit skriveri har bidraget til at gøre det lidt tydeligere hvad vingeundersøgelsen er for en størrelse. Vil man vide mere, kan man finde flere oplysninger på hjemmesiden vinger.dmu.dk. I den udstrækning det er muligt, svarer jeg gerne på spørgsmål om vingeundersøgelsen eller er behjælpelig med drilske artsbestemmelser.

Knæk og bræk