Motorbådsjagt er havets pyrch
Når der jages fra motorbåd er det vigtigt, at der sejles til fuglene på en måde så de ikke aner uråd før man er på ordentlig skudhold, hvorfor jeg kan anbefale denne metode.
Syntes at, man kan dele det at sejle til fugle ind i tre faser.
Den første fase er at bringe sig i en god position i forhold til vinden, hvor selve indsejlingen kan begynde.
Kan man se det kikser tjaa.. prøv om man kan falde lidt af, og sejl en omgang mere på fuglene.
De fleste dage er det forholdsvist nemt at se edderkokken, men hold øje med hunnen når du kommer tættere på, kokken vil som regel følge hende. En kikkert er derfor et vigtigt redskab på motorbådsjagten.
Ligger der et par mindre flokke, eller fuglene ligger lidt spredt, ja så kan man med lidt tålmodighed ofte få fuglene til at søge sammen. En stor fordel, da det kan være svært at sejle til en flok hvor der ligger en enlig lidt der fra. Den enlige vil ofte blive presset og lette og den kan trække de andre med.
Den anden fase er selve indsejlingen, den skal gerne times således at, man lige præcis kommer på skudhold, med vinden i ryggen og får fuglen op langs båden på skudhold.
Kan man også her se, at det kikser tjaa.. prøv om man kan falde lidt af, og sejl en omgang mere på fuglene.
Under selve indsejlingen forsøger jeg at holde fuglene kl. 11 i forhold til båden, når jeg forventer, at, få fuglene op langs venstre side af båden og kl. 13. når de kommer til højre.
Jeg holder konstant øje med fuglene og holder på, så længe de er rolige. Begynder de at strække hals, samler sig tæt eller begynder at vende op i vinden, ja så falder jeg stille og roligt af, ikke noget med store bevægelser i båden eller i ryk. Forsøg at gøre alt i glidende bevægelser.
Hvis manøvren med at falde af lykkedes, kan man igen holde på når fuglene er faldet til ro igen.
Svømmer fuglene med vinden, ja så er de hvor jeg gerne vil have dem og troen på at de kommer for, er stor. De kan faktisk svømme ret hurtigt, så vær opmærksom på at, man ikke kommer for langt rundt og mister vinden i ryggen.
Den sidste fase er den jeg kalder ”point of no return” Det er her hvor fuglen er meget tæt på skudhold og ikke kan undgå at komme i ilden.
Her er det situationen der afgør, om jeg holder lige på fuglene eller forsøger at få den/dem op langs siden når den letter.
Presser man for hårdt til sidst, kan man risikere at den/de vælger at dykke i stedet for at lette, specielt hvis man er tæt på.
Så gælder det om at være klar, de letter ofte med det samme når de kommer op igen..
Specielt hvis det er sortænder og fløjlsænder.
Edderfuglen kan dykke og svømme utroligt langt, så den er lidt svære hvis den vælger at dykke. hold øje med hvilken retning edderfuglen dykker ned i. Den vil ofte svømme i den retning.
Når jeg sejler op i mod vinden, inden jeg vender rundt og går med vinden ned mod fuglene. er der 70 til 80 meter eller mere. det er lidt forskelligt. men en god afstand. Afstanden kortes på vej rundt i svinget i mod medvinden. Når du har vinden i ryggen og på vej ned mod fuglene er afstanden så de må lette op langs båden på skudhold. De dage hvor de holder godt, ja der skal man næsten sejle lige på dem og presse dem meget hårdt. Ja det er næsten som om, de kan sejles helt op på fordækket.
Det kræver øvelse at få det afstemt rigtigt.
Det er kritisk i den periode hvor man har bredsiden i mod fuglene. Her er det rigtig godt at have side dækning. og derfor den gode afstand.
Og der skal sejles så stille at der ikke sprøjter for meget vand fra boven i bølgerne. En vigtig faktor er tålmodighed, og kan sagtens finde på at sejle mere end en omgang.
Teknikken her er at holde fuglene kl. 11 eller 13 i sejlretningen.
Strækker de hals eller drejer rundt om sig selv... så fald af... men ikke i ryg eller skarpt drej, bare lige lette presset en smule.
Billedet her under viser Sortænder på skudhold og et split sekund før de går på vingerne. Lig mærke til de strakte halse og man kan fornemme nogle af dem drejer rundt om sig selv.
Jeg fik ikke skudchancen, andet end med kameraet.
Havlitten kan næsten være, kamakazi agtig og lette i samlet flok og komme helt tæt på båden også selv om de måske er lettet langt ude.
Mine oplevelser er at, nogle dage er fuglene vilde og de fleste af dem letter på lang afstand. Her skal man lige være opmærksom, der kan ofte ligge en eller to tilbage, eller nogle som er neddykket og kommer op. Hvis disse fugle ikke letter, kan de ofte give en god chance.
Andre dage kan man sejle dem helt ind på fordækket.
Det kan være svært om formiddagen med vilde fugle og senere på dagen holder de og man får fugle på dækket. Og det omvendte kan lige så ske.
En forædt edderfugl kan ofte have svært ved at lette og prøver tit at svømme sig ud af den uheldige situation den er kommet i. De helt store flokke af edderfugle prøver jeg at undgå at sejle til, forstyrelsen er stor og ofte giver det ikke resultat.
Uanset hvad, så er det en rigtig spændende jagtform… med nogle fantastiske naturoplevelser.
Af: Carsten Holm Clausen