Velkommen, Gæst
Brugernavn: Adgangskode: Husk mig
  • Side:
  • 1

EMNE:

“Jakken” 31 aug 2021 17:10 #5171

  • cpfj
  • cpfj's profilbillede Emne forfatter
  • Offline
  • Senior Member
  • Senior Member
  • Indlæg: 236
  • Modtagne Tak: 292
“Jakken”
Jægere, der har rødder i forrige århundrede, eller -tusinde, som Tom Knudsen udtrykker det, kender problemet med at købe nyt tøj. Ofte var økonomi indblandet, men så fyrede man den af: “…og så er det godt til jagt bagefter”. Nu havde man ligesom taget brodden af sin ødselhed ved købet af det nye tøj.
Køb af nyt tøj var også, for mange jægere, direkte Uønsket. Man havde vænnet sig til det gamle tøj. Selvfølgelig svandt kvaliteten ved flittigt brug.
Engang havde jeg sådan en jakke. Den var forlængst overgået til en del af min påklædning i prammen. Jakken var blevet til en del af mig, hæmmede mig ikke i min skydning, og med ny, påsyet lomme, af cowboybuksestof, var jakken også meget personlig. Det med lommen var sket af nødvendighed, idet patroner, både udvendig og indvendig, via foret, havde fundet vej ud til friheden, og det går jo ikke.
Min hustru sagde, at jeg kunne ikke være den jakke bekendt. Mit argument for at beholde jakken var, at jeg jo altid jagtede alene, så udseendet var ligegyldigt. Hun var IKKE enig, så i dølgsmål tog hun mål af jakken og af et par bukser.
Uden mit vidende, afgav min hustru en bestilling på en ny jakke og et par nye bukser. Da ordren var afgivet, blev der stille i “røret”. Efter en pause lød det: “Det er godt nok noget af et mandfolk du er gift med”! Der var tydelig uoverensstemmelse mellem buksernes livvidde, og jakkens MEGA størrelse.
Heldigvis var det en sød og hjælpsom ekspedient, så det endte op med en jakke jeg, efter tilvending, kunne bruge.
Var den oprindelige bestillingen gået igennem, var der kommet en jakke fra en sejlskrædder.
Nok om “jakken”.

En ny sæson står for døren. Jeg sender bedste ønsker for en god og ulykkefri sæson. Uheldene må vi nok leve med!
Mine indlæg, i SOH, slutter med:
“…husk at skyde dine skud, mens du KAN!”
Det har jeg levet op til, frem til primo april i år, men MÅSKE kommer I til at kikke langt efter mig 1. september! Kommer jeg ikke ud, vil jeg tænke på Jer og “skyde hvide pinde efter ænderne og gæssene”.
På genSYN
Med venlig hilsen, cpfj

Her ses jakken, dog sløret af “lidt røg”. Den overlevede endnu et par sæsoner, inden den endte på den lokale forbrænding.

...husk at skyde dine skud, mens du KAN!
Bilag:
Følgende bruger(e) sagde tak: HCSR, Lars Olsen

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Sidste redigering: af cpfj. Begrundelse: Test af SOH…PROBLEMER med indlæg
  • Side:
  • 1