Velkommen, Gæst
Brugernavn: Adgangskode: Husk mig
  • Side:
  • 1

EMNE:

Historien om en mislykket boble 31 mar 2020 13:17 #3675

  • kimworm
  • kimworm's profilbillede Emne forfatter
  • Offline
  • Junior bruger
  • Junior bruger
  • Indlæg: 61
  • Modtagne Tak: 62
Jeg begyndte at gå på jagt i 1973, og min først pram var en Safe skydepram. Som det kan ses i bådarkivet under trækpramme, er det en lidt større udgave af en Jafi pram, altså en all-round pram, der kan bruges til træk og kravlejagt. Prammen virkede fint, og jeg brugte den i flere år.

Efter min første jagtsæson, stod jeg imidlertid overfor et meget stort problem. Problemet var, at når jeg sad på træk og fik et par ænder på skud, så skulle jeg springe op og føre geværet til skulderen. Det fik altid ænderne til at slå af, hvilket gav mig det indtryk, at jeg havde forfærdeligt travlt med at få skudt inden de var for langt ude. Altså, kastede jeg geværet til kinden, glemte alt om skydeteori og sigtekorn, rykkede i begge aftrækkere—og bandede inderligt over endnu et par forbiere.

Problemet var der hvadenten jeg lå på ryggen i prammen eller sad på knæ bag skærmen, men det var dog sværest at skyde siddende på bagen fordi man jo ikke kan dreje sig så godt. Jeg fik så den tanke, at hvis jeg havde en pram, hvor jeg kunne sidde på knæene og have geværet i anslag, men stadig være dækket, så kunne jeg nå at skyde i al fald første skud før ænderne slog af. Jeg skulle derfor have nemmere ved at sigte rigtigt, og hvis første skud blev afgivet godt, mente jeg det ville være nemmere i andet skud også.

Over nogle måneder, hvor jeg vendte og drejede ideen i hovedet, fik jeg efterhånden den tanke, at jeg ville bygge en skydeboble. Den kunne gøres så høj, at jeg kunne sidde på knæene, og da den ville blive rund og ujævn i faconen, troede jeg den ville blive stort set usynlig for fuglene. Da den ikke lignede en båd, troede jeg fuglene ikke ville lægge mærke til den.



I dag kan jeg godt se et par alternativer. Det ene er, at jeg kunne have brugt nogle penge på lerduebanen, så jeg fik bedre fornemmelse for flugtskydning. Men som gymnasieelev følte jeg ikke jeg havde penge til, at gå på skydebanen. Det skal dog siges, at problemet egentlig ikke var manglende viden om skydning, men manglende kontrol med mit nervesystem. Og selv mere erfaring på skydebanen kunne ikke garantere, at jeg kunne holde nerverne i ro i de afgørende øjeblikke. Det er nu engang langt mere spændende at skyde på en and end på en lerdue. Det andet alternativ var, at jeg kunne have lavet en højere dækning på min Safe pram, hvilket nok kunne have haft samme virkning, men givet mig en mere manøvredygtig pram.

Jeg var dog fascineret af tanken om at bygge en pram helt fra bunden, så jeg lavede nogle tegninger på millimeterpapir, og da foråret kom, besluttede jeg at gå i gang med projektet. Nu var jeg noget handicappet af, at jeg ikke kendte nogen, der havde erfaring med båd konstruktion eller med glasfiber arbejde. Og da det var i den mørke tidsalder før internettet, var det ikke nemt at finde oplysninger om emnerne.

Det største problem jeg stod overfor var, at jeg ville lave en boble, altså en pram uden normalt fribord men med en helt afrundet overdel. Spørgsmålet var, om den ville blive så ustabil, at der var fare for, at den kunne kæntre? Altså, hvor bred skulle den være for at blive stabil nok til ikke at være livsfarlig?

For at gøre den mere stabil, besluttede jeg at lave en slags katamaran bund, med en køl i midten og en slags ponton på hver side. Pontonerne var en udbulning på bunden, og de havde runde sider, der dog ville blive under vandet. Dette viste sig senere, at være en fejl, fordi det gav større vandmodstand og gjorde prammen tungere. Vægten blev ikke bedre af, at jeg lavede bunden af træ og finer, og for at spare penge lagde jeg kun et par lag fiber over træet. Jeg lod altså træet blive, for at give styrke, men det øgede selvsagt vægten i forhold til en ren glasfiber pram.

I retrospekt ville jeg have lavet en flad bund med et lavt fribord, hvilket ville have gjort boblen stabil nok med en bredde på 140 cm og en længde på 370 cm. En anden fejl jeg gjorde var at bundens spring var lavet som to lige linier istedet for den normale buede linie. Det gjorde bestemt ikke prammen mere letløbende, selvom bredden og pontonere også gjorde den sværere at drive frem. Den skulle bestemt have haft et traditionelt spring.

Hele overdelen blev lavet med et træstativ, hvor jeg lagde hønsetråd over. Jeg lagde så to lag fiber over hønsetråden, og da jeg ikke vidst bedre, havde jeg ikke plastic over tråden. Det fik polyesteren til at dryppe igennem, så hele overdelen havde en masse små huller, der gjorde prammen utæt. Jeg lukkede senere hullerne med et meget tykt lag Topcoat, men det øgede jo vægten.

Overdelen var lavet så høj, at der var 60 cm fra bundbrædder til overkanten af cockpittet. Jeg kunne altså sidde på knæ og stadig være dækket. Cockpittet var lavet så langt, at jeg kunne have en lille platform foran mig, hvor geværet kunne hvile i vandret stilling. Når jeg sad på knæene, lå geværet altså lige foran min højre skulder. Når jeg skulle skyde, kunne jeg blot løfte armene, fatte om geværet, og jeg sad så i skydestilling men stadig dækket. Når ænderne var på skudhold, skulle jeg blot løfte geværet fri af cockpittet, og jeg kunne afgive skud. Teorien var, at ænderne ikke ville lægge mærke til den lille bevægelse.

Prammen kommer i vandet

Mine forældre havde ikke bil, så min far og jeg kørte prammen ned til Sydhavnen ved at lægge et brædt mellem to cykler og lægge prammen ovenpå. Det vakte nogen opsigt fra forbipasserende.

Det var med nogen spænding, jeg lod prammen glide ud af slæbestedet. Den flød udmærket, og da jeg trykkede på siden, virkede den også ret stabil. Jeg hoppede derfor ombord og kastede los.

Prammen var forbløffende krængningsstabil, og jeg følte aldrig, der var risiko for at kæntre. Den var også rimeligt nem at ro, i al fald i roligt vejr. Når det blæste, gav den store overdel naturligivs en masse vindmodstand. Det var iøvrigt en special oplevelse at ro boblen, fordi jeg havde lavet et par små døre, så årene kunne stikkes ind gennem et par huller til åregaflerne. Jeg er overbevist om, at Storm P ville have følt sig hjemme i boblen.

Da jagtsæsonen kom, var jeg ude et par gange for at sidde på træk efter svømmeænder. Der var dog ikke mange ænder dengang, men jeg skød en taffeland (lovligt i september).

På jagt efter edderfugle

Det blev så første oktober, hvor min far naturligivis skulle på motorbådsjagt på Horsens fjord (sammen med 50 andre jagtbåde). Vi aftalte derfor, at vi ville tage tidligt ud, så han kunne slæbe boblen ud til Sælgrundene (i den yderste end af fjorden), hvor jeg ville sidde på træk ved et sømærke. Mærket står på en bunke sten, og jeg forestillede mig, at boblen ville falde godt sammen med stenene. Da de mange motorbåde ville hold fuglene i gang, regnende jeg med, at kunne skyde et par stykker. Jeg havde endda lavet nogle edderuglelokkere af flamingo specielt til formålet.

Som sagt så gjort, vi tog afsted i mulm og mørke, nåede sømærket, hvor min far smed mig af, og hans udstødningslyd forsvandt i mørket. Jeg fik lagt lokkeænderne ud, hvilket ikke var helt nemt fra boblen. Jeg havde dog ikke engang nået at forankre boblen førend den første edderfugl kom og smed sig ved lokkerne. Jeg fik hurtigt patroner i og nåede, at skyde fuglen på vandet. Jeg tænkte: “Så fik du da en fugl, nu går det ikke helt galt.”

Jeg genladede og gjorde mig klar til at sejle ud efter fuglen, men da kunne jeg allerede se de næste fugle mod den lyse østhimmel. Et par stykker trak forbi for langt ude, men så kom der en enkelt, som snart stod på stive vinger over lokkerne. Jeg sad på knæene med geværet i anslag, løftede det over cockpitkanten, fandt fuglen med sigtekorne og trak af. Fuglen klappede sammen død i knaldet og den havde tydeligvis ikke set mig. Fantastisk, her virkede alt efter hensigten.

Prammen var nu drevet lidt væk fra stenene, men den næste fugl kom allerede. Jeg dækkede mig igen, fuglen slog direkte på lokkerne og jeg skød den igen død i knaldet. Nu var det simpelthen nok, nu skulle jeg altså have samlet op. Jeg stagede derfor ud og samlede de tre fugle op, og jeg tror faktisk der var et par fugle på skudhold, som jeg ikke fik skudt på.

Hurtigt tilbage til stenene, ankeret sat fast, og så var jeg klar. Der begyndte nu at lyde skud rundt omkring, og i de næste par timer, holdt de mange jagtbåde ganske rigtigt fuglene i bevægelse. Bådene på sydsiden af fjorden lettede fugle, der trak mod nord. Og båden på norsiden lettede fugle, der trak mod syd. Sælgrundene ligger lige midt imellem, og der sad jeg i min usynlige boble.

I de næste tre timer skød jeg 23 edderfugle, hvilket var langt over hvad jeg havde drømt om i mind vildeste fantasi. Det var dog ikke selve resultatet, der var det mest betydningsfulde for mig, men det faktum, at alle fuglene på nær den første var skudt i flugten. Jeg skød naturligivs nogle forbiere, men for første gang i mit jægerliv følte jeg, at jeg havde fået fat i, hvad flugtskydning drejer sig om.

Der var især to fugle, som jeg stadig kan huske. Om morgenen skød jeg kun på fugle, som var helt inde på klodshold. Op ad formiddagen, kom der en enkelt edderfugl trækkende, og den var ude på god afstand. Jeg løftede geværet, fandt fuglen med kornet, fandt fuglens fart, trak godt frem og lod skuddet gå. Fuglen pakkede sammen, død i knaldet. Jeg kastede los, men fik så øje på endnu en fugl, der kom på samme afstand. Igen fik jeg sigtet, og fuglen faldt kun et par meter fra den første. Det var noget, jeg aldrig kunne have drømt om at gøre et par timer tidligere.

For at sætte resultatet i perspektiv, så skød min far lidt over 30 fugle den dag (hvilket var lavt for ham og viste, der ikke var så mange fugle det år). Ellers var der en båd med to mand, der havde skudt 21, mens de fleste både havde skudt under 10. Så jeg følte naturligvis, at jeg havde gjort det over al forventning, men igen var det vigtigste, at jeg fra den dag af faktisk var en habil flugtskytte. Man kan derfor sige, at på en enkelt dag, havde min boble fuldført sit formål, og derefter havde jeg faktisk ikke brug for den.

En lavere version

Efter dennne første oktober brugte jeg kun boblen et par gange til hvinænder, men uden den store success. Et par år senere, skar jeg så hele overdelen af og lavede et fladt dæk, så jeg kunne ligge på ryggen. Det gjorde boblen lidt nemmere at transportere på land og nemmere at ro eller stage, men den var stadig tung at danse med.



I anden version eksperimenterede jeg med dækning over cockpittet, så ænderne ikke kan se jægeren. Jeg havde en klap af masonite, der var hængslet på bagkanten af cockpittet. Den måtte så slås helt om, for at jeg kunne skyde, og det var simpelthen for besværligt.



Jeg mener dog ideen med at dække cockpittet er god, især når prammen er hvid eller lys grå, fordi der altid dannes en mørk skygge i cockpittet. Jeg vil dog anbefale et stykke presenning, eventuelt kombineret med camouflagenet, eller bare et net. Det kan for eksempel fastgøres med selvklæbende strimler af Velcro, så det kan slås til den ene side i stedet for fremad.



En tredie version

Efter endnu et par år, skar jeg bunden af boblen, så der nu kun var en smal strimmel fiber af den oprindelige boble tilbage. Jeg lavede så en flad bund med en undervandsdel, lidt i stil med en Topsi boble. Min var dog lavet over en kajakform jeg havde, så den var meget strømlinet.

Denne version var rent faktisk brugbar. Den var let og nem at transportere på en trailer, ja selv på biltaget. Den var også meget nem at ro og rimeligt sødygtig. Når jeg lagde mig ned, var den balanceret, så der ikke var nogen skygge langs fribordet. Altså synede den meget lidt på vandet og var effektiv. Jeg havde den hvidmalet med et camouflagenet over, så den var beregnet til hvinænder på åbent vand.

Jeg drev dog ikke så meget trækjagt i de år, så jeg brugte den kunne nogle få gange. Før jeg rejste til USA, solgte jeg den til et par jægere i nærheden af Mariager. Gad nok vist, om den stadig eksisterer?

Kan man så lære noget?

Kan andre jægere så lære noget af historien?

For det første ville jeg ikke anbefale, at lave en så høj boble, da den simpelthen har for meget vindmodstand. Hvis man vil kunne sidde med geværet i anslag, kan man lave et stativ til geværet på en almindelig pram og så dække det hele med camouflagenet.

For det andet, så er det min faste overbevisning, at ideen om en boble med flad bund er en meget dårlig ide. Jeg ser jævnligt bobler til salg, som har en flad bund, har en klodset facon eller en firkantet undervandsdel. Sådanne både kan måske bruges, hvis man kun skal tilbagelægge en kort strækning ud til jagtstedet. Bedst er det, hvis man kan gå i Waders og trække boblen efter sig.

I enhver anden situation, vil jeg stærkt anbefale, at man starter med en pram, som har gode sejlegenskaber. For eksempel, kunne man tage en Jafi pram og lave en skal over bunden, der kun har 5-10 cm over vandlinien. Man kunne så lave en bobleformet overdel af hønsetråd og lægge fiber over. Så ville man få en pram, der syner lidt, men som kan sejles som en rigtig båd. Og det ville ikke kost meget mere end en boble, som man i praksis ikke får brugt fordi den er for besværlig at transportere.

Efter min mening, så er min boble og de fleste andre bobler bygget på, at man kun tænker på prammen i selve jagtsituationen. Men hvad nytter det, at have en boble, der ikke syner meget på vandet, hvis den er så besværlig at transportere, at man i praksis kun bruger den nogle gange og så lader den ligge i baghaven? Efter min mening, har en skydepram, som ikke er god at sejle i kun ringe praktisk anvendelighed.

Jeg synes ideen med en undervandsdel som Topsiboblen er værd at arbejde med. Men Topi boblens undervandsdel er for klodset, hvilket giver for ringe fremdrift. Som sagt, var min tredie version meget strømlineformet, og det virkede faktisk godt. Det var ikke noget problem at ro et par kilometer på dybt vand. Jeg har desværre ingen billeder.



Som man kan se på billederne, havde jeg i både første og anden version rør støbt på dækket, så jeg kunne montere stående lokkefugle. Er det noget, der virker? Desværre må jeg nok sige, at jeg ikke fik brugt båden nok til, at jeg kan sige hvor godt det er. I teorien kan jeg ikke se, hvorfor det ikke skulle virke, og jeg hører jævnligt jægere, som har gode resultater med svanehoveder på en hvid boble. Så måske har nogle andre flere erfaringer med det?

Følgende bruger(e) sagde tak: HCSR, mikaelws, MGO

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Historien om en mislykket boble 03 apr 2020 22:02 #3689

  • Wac
  • Wac's profilbillede
  • Offline
  • Junior bruger
  • Junior bruger
  • Indlæg: 97
  • Modtagne Tak: 24
Spændende læsning igen igen. Når det kommer til bobler, har jeg altid brugt en kravlepram til samme formål, da jeg ikke helt kan se fordelen ved en boble som ikke kan andet end ligge stationært. Jeg bruger min KIWO til de situationer, hvor jeg tænker en boble kunne have en fordel pga den lave stikkedybde. Kiwoen er nem at stage/skotte, flyder på morgenduggen, den er dyb så man ligger godt i læ, alternativt tager det ingen tid at strikke noget sammen som bølgebryder, den er rummelig så der er også godt med plads til lokkere, hvis man vel og mærke får alt opdriftsskummet skåret ud, og så har man til og med en kravlepram.

Din fortælling om nerverne din første jagtsæson, hvor du havde forfærdeligt travlt med at få rykket i begge aftrækkere kan jeg sagtens nikke genkendende til, og efter 4 sæsoner på vandet har jeg stadig svært ved at styre dem, så det er faktisk alligevel lige før jeg overvejer at bygge sådan et monstrum af en bobbel, hvis det er det der skal til :lol: På skydebanen går det ganske fint og er meget tilfreds, men i de pressede situationer, hvor man har kravlet sig til urolige nerver i en halv times tid, så skyder jeg ofte kun skuddet på vandet og lader resten flyve, fordi jeg ved at når jeg først springer op som trolden i æsken, så er alt skydeteori glemt og skyder kun huller i luften :blush: Så accepterer tit bare at jeg kommer hjem med færre ænder.
Følgende bruger(e) sagde tak: mikaelws

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Sidste redigering: af Wac.

Historien om en mislykket boble 04 apr 2020 10:32 #3692

  • kimworm
  • kimworm's profilbillede Emne forfatter
  • Offline
  • Junior bruger
  • Junior bruger
  • Indlæg: 61
  • Modtagne Tak: 62
Jeg kan se, at mange i dag bruger Randers bobler, Tostrup bobler og Topsi bobler, som er malet hvide og derfor ligner svaner. Det virker tilsyneladende godt. Fordelen ved en boble er, at den ikke ligner en båd og at den ikke har et udhængende fribord, der kan danne en skygge. Men du har ret, at mange andre pramme også kan bruges til trækjagt.

Med hensyn til nerverne, så synes jeg det er bedre at blive ved med at prøve, da man på et tidspunkt lærer at beherske nerverne. Nu ved jeg godt, at nogle jægere ikke bruger sigtekornet, men jeg har altid selv følt, at jeg skyder mere sikkert, når jeg rammer fuglen med sigtekornet, og så følger den.

Da jeg var ung, hjernevaskede jeg således mig selv ved mentalt at gentage "Husk sigtekornet, husk sigtekornet" lige før jeg var på skudhold. Jeg fandt ud af, at hvis jeg kunne huske at se sigtekornet og finde en and med kornet, så var jeg langt mindre tilbøjelig til bare at stirre mig blind på de baskende vinger og rykke i aftrækkeren.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Historien om en mislykket boble 04 apr 2020 21:21 #3693

  • Wac
  • Wac's profilbillede
  • Offline
  • Junior bruger
  • Junior bruger
  • Indlæg: 97
  • Modtagne Tak: 24
Det er rigtigt nok at de som regel er malet hvide og teorien er at de skal ligne en svane? Min kiwo er selvfølgelig malet i camouflage da det jo er en kravlepram, men har jeg ville bruge den til trækjagt og jeg vil bruge teorien om en svane, så tager jeg en hvid anorak på og hvid elefant hue. Så er jeg vel en svane igen, uden at skulle male prammen hvid. Prammen i sig selv synes jeg forsvinder mere eller mindre på vandfladen pga farverne og så tror jeg på at den hvide anorak tiltrækker fuglenes øje tilstrækkeligt til at det kan lade sig gøre at fokus ikke falder på kiwoen. Synes ihverfald selv det er gået udemærket, så længe jeg sidder helt stille og fuglene er på skudhold. Dog har jeg ikke brugt teorien på dybere vand end at jeg kan bunde, så der er ofte store sten i nærheden, men bobler bruger man vel heller ikke på dybt vand?
Følgende bruger(e) sagde tak: mikaelws

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Sidste redigering: af Wac.

Historien om en mislykket boble 05 apr 2020 05:25 #3694

  • mikaelws
  • mikaelws's profilbillede
  • Offline
  • Junior bruger
  • Junior bruger
  • Indlæg: 35
  • Modtagne Tak: 5
Skal jeg jage i boble er favoritfarven også hvid. Enten skal det ligne svaner eller is og sne i den del af sæsonen. Skal jeg dyrke pram jagt fra en båd skal det være fra en hvid jafi. Skyder bedst p,på min flade røv. Mener derfor jeg er bedre stillet ved andet skud. Grunden til jafien skal være hvid er at der ingen sten er på mit terræn. Samtidig tør jeg kravle på dybt vand. Og i øvrigt bruge den til jagt på dykkere på dybt vand, specielt hvinænder.. Jeg kan også sejle med motor ud til de bedste pladser hvor der er ro og fred. Gider jeg ikke motoren, er jafien nok den mest letløbende pram på markedet. Nogle bruger den faktisk på trækjagt på lavt vand efter jagt på svømmeænder og gæs. Chc gør det med held

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Sidste redigering: af mikaelws.

Historien om en mislykket boble 05 apr 2020 10:06 #3698

  • kimworm
  • kimworm's profilbillede Emne forfatter
  • Offline
  • Junior bruger
  • Junior bruger
  • Indlæg: 61
  • Modtagne Tak: 62
Hej Mikael,

ja Jafien er helt klart en meget alsidig skydepram.

Jeg brugte selv en lånt Jafi før jeg købte min Safe pram, som er meget lig Jafien, men lidt større.

Den kan naturligvis bruges til trækjagt på lavt vand med camouflagenet eller tang. Men det ser for mig ud til, at de fleste jægere i dag foretrækker hvidt til åbent vand, hvilket vel må være bygget på erfaring.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • Side:
  • 1