Velkommen, Gæst
Brugernavn: Adgangskode: Husk mig
  • Side:
  • 1

EMNE:

Fra gåsepram til svanepram 19 aug 2021 18:10 #5135

  • kimworm
  • kimworm's profilbillede Emne forfatter
  • Offline
  • Premium Member
  • Premium Member
  • Indlæg: 255
  • Modtagne Tak: 207
For tre år siden virkeliggjorde jeg ideen til en ny trækpram, som jeg havde tænkt på i nogen tid.

Ideen kom egentlig fra svanepramme, altså bobler med påmonterede svanehoveder. Men da prammen skulle være specielt til gåsejagt, tænkte jeg, at den ligesågodt kunne ligne en flok gæs fordi det måske ville tiltrække gæssene. Jeg valgte kanadagæs fordi der ikke er så mange af dem, så jeg tænkte grågæssene ville ikke kigge nærmere på prammen men ville fokusere på lokkegæssene.

Udfra min teori om, at man ikke skal lave en boble, som ikke kan sejle, besluttede jeg at bygge prammen over bunden af en KIWO (den skulle også kunne flyde på lavt vand). Jeg vendte KIWOen om, voksede den og påførte slipmiddel og støbte så en skal over bunden. Den blev vendt, lagt på et fladt underlag og enderne blev vejet ned med fliser for at rette springet ud. Så støbte jeg et par langsgående forstærkinger i (to lag fiber over trykimprægneret træ). De holdt bunden stiv så springet ikke kom tilbage.

Så kom overbygningen, som virkelig var et pillearbejde. Jeg lavede en skabelon af en gåsekrop. Først en langsgående silhouet af en gås (i overstørrelse) og så tværgående silhouetter, der blev skruet på. Over silhouetterne så kyllingenet, der blev sømmet på. Egentlig ville det have været nemmere med en massiv model lavet af Flamingo. Men dels var jeg ikke sikker på, at sølvpapir ville forhindre polyesteren i at opløse Flamingoen og dels skulle modellen tilpasses prammen.

Jeg har desværre ingen billeder af denne, men forestil dig kroppen af en lokkesvane, som der blev støbt en galsfiberskal over. Det skal nævnes, at skabelonen havde et fladt rundt område, hvor hovedet skulle monteres.

Jeg startede med at placere skabelonen i stævnen og lagde tyndt plastic (husholdningsfilm) over den. Det blev tapet fast til underdelen langs kanten. Støbte så to lag 300 gram måtte over den og ned ad siderne på underdelen for at lave en gåseskal, som var støbt fast med det samme. Kunne selvfølgelig have støbt gåseskallerne løse og så støbt dem fast senere, men det ville kræve en ekstra arbejdsgang og jeg så ingen fordel ved det.

Skabelonen blev så taget nedenud af glasfiberskallen. Det kunne lade sig gøre fordi skabelonen stod på en lille kasse af brædder. Kassen kunne trækkes bagud og skabelonen kunne så trækkes nedad. Jeg ved godt det lyder indviklet, men det var det også.

Skabelonen blev sat op i den ende side bagved den først gåseskal. Større mellemrum blev fyldt ud med kyllingenet og mindre med malertape. Jeg havde kyllingenettet så løst, at jeg kunne tilpasse det underdelens facon og lime det fast med hotglue. Igen plasticfilm over og så blev den anden skal støbt.

Dernæst den tredie skal i modsatte side, og så var fordækket færdigt. Derefter skulle der laves to halve skaller hvor cockpittet er, og derefter tre skaller på agterdækket. Det tog en frygtelig mængde tid og krævede evnen til at lægge glasfibermåtter på et meget blødt underlag.



Men det hele blev færdigt. Jeg støbte så et aluminiumsrør på hver skal til montering af hovedet. Hovederne blev lavet af en silhouet af støbeplade. Jeg skruede et mindre rør fast til silhouetten, som så kan skubbes ind i det faststøbte rør. Jeg skruede et par galvaniserede vinkelbeslag på for at forhindre silhouetten i at vælte om på siden.





Endelig blev prammen og gåsehovederne malet efter bedste evne og den var klar til søsætning. Den sejlede fint og var meget stabil, samt stak ingenting. Bemærk, at prammen ligger højere på vandet end når jeg ligger i den.







Virkede den så? Tjah, nu er jeg jo ikke nogen særlig god trækjæger, men jeg var da ude den 1. september med over 30 lokkegæs og 20 lokkeænder. Det var lidt af et cirkus at transportere så mange lokkegæs med prammen, men jeg fik da det hele lagt ud. Der kom et par ænder mens det endnu var mørkt, men jeg så dem for sent og fik ikke skudt. Det var jeg ikke bekymret over, for jeg ventede på gæssene, som ville komme lige ind over lokkerne. De udeblev selvfølgelig. Op ad formiddagen, kom der en enkelt gås 100 m oppe og 200 m ude til siden. Den værdigede ikke min opstilling et blik men forsatte på sin lagte kurs. Så på min første tur skød jeg ikke bøssen af.





Sidste sæson var jeg igen ude med prammen 1. september, nu med 36 lokkegæs. Jeg skød da også to kanadagæs fra prammen, og kunne have fået flere, hvis jeg var blevet liggende ved lokkerne i stedet for at føjte rundt i kravleprammen. Jeg skød dog 6 gæs og to brunnakker fra kravleprammen, så fik i alt 8 gæs den dag.

Jeg var ude en gang mere, men det blæste så meget, at prammen svingede for ankertovet. Der kom to grågæs lige imod, men de slog af 100 m ude, sikkert fordi prammen kørte fra side til side. Jeg skulle have haft et spyd ned i bunden i stedet for det bageste anker. Jeg havde dog en flok krikænder på skud, men så dem for sent og fik ikke skudt.

I år har jeg så lavet prammen lidt om. Det største problem med den var, at den ikke havde en normal cockpitkant, hvilket betød, at jeg ikke kunne lave et dæksel, der var helt tæt. Prammen blev fyldt med vand, når det regnede. Så jeg støbte en cockpitkant af skum med fiber over og et tætsluttende dæksel.





Jeg besluttede også, at lime flamingo på siderne af hovederne, så de er fyldt ud. Og så malede jeg prammen hvid for at gøre den til en svanepram. Det er egentlig for at gøre den mere alsidig, så den også er bedre til ænder. Jeg tænker at prøve den til brunnakker i denne sæson.







Jeg lavede også et dækken til cockpittet.



Grundlæggende mener jeg ideen er god. Prammen ligner mere en flok svaner end en Randers boble med løse hoveder. Men det var så tidkrævende at lave prammen, at man skal have god tid for at lave noget lignende. Jeg har overvejet om man kunne lave en pram med fladt dæk og så støbe nogle gåseskaller fast på den. Derved kunne man så bruge de aftagelige hoveder fra gæssene i stedet for at lave dem selv.
Følgende bruger(e) sagde tak: Tybjerg, mikaelws, Cleilers

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Sidste redigering: af kimworm.

Fra gåsepram til svanepram 19 aug 2021 18:31 #5137

  • Tybjerg
  • Tybjerg's profilbillede
  • Offline
  • Premium Member
  • Premium Member
  • Indlæg: 470
  • Modtagne Tak: 200
Hej Kim.

1000 tak for det fine indlæg, det er super spændende læsning. Jeg har selv leget med de tanker du har gået med, og syntes din gåsepram er rigtig spændende. Jeg er dog inde på som du slutteligt også er, at sætte skaller fra lokkegæs på frem for at støbe hele herligheden selv. Det var planen at jeg ville ha lavet i hvert fald 1 stk her til denne sæson. Men andre ting har tyvstjålet min tid, så om det lykkedes vil tiden vise. Jeg er dog blevet noget lun på det igen efter at ha læst din artikel her B). Og har et par toppe og bunde jeg kunne bygge på.
Jeg håber svaneprammen bliver en succes, det fortjener den med det arbejde der er lagt i den, for tænker det har taget dig en pokkers masse tid at lave den.
1000 tak for billeder og beskrivelse, den vil jeg helst sikkert læse flere gange t).
Mvh Henrik
God gåsejagt betinger, gæs på STIVE vinger B)
HUSK at nyde livet og dine nærmeste mens du & de er her!

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Sidste redigering: af Tybjerg.

Fra gåsepram til svanepram 20 aug 2021 08:17 #5142

  • kimworm
  • kimworm's profilbillede Emne forfatter
  • Offline
  • Premium Member
  • Premium Member
  • Indlæg: 255
  • Modtagne Tak: 207
Hej Henrik,

ja hvis man ganger antallet af timer med mindstelønnen, så bliver det nok en dyr pram.

Angående en pram med fladt dæk og gåseskaller støbt på, så er en af overvejelserne hvordan man laver plads til fødderne under agterdækket. I min pram er der jo god plads under dækket fordi det går op under skallerne. Masser af plads til fødderne og den rummer 12 vacuum bund lokkegæs..

Hvis man laver dækket fladt, må man enten lave et rum under agterdækket til fødderne ved at forlænge cockpittet eller lave to af skallerne åbne til selve båden.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • Side:
  • 1