Jeg er kommet til at tænke på, hvorfor vi stadig har den ældgamle regel om, at en skydepram skal kunne flyde under jagtudøvelsen. Her er teksten:
Bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber
§ 6. Den frie jagtret på fiskeriterritoriet, jf. lovens § 15, må kun udøves fra flydende båd eller pram samt fra et areal, der grænser op til fiskeriterritoriet, og hvor den pågældende har jagtret.
Først lidt historie.
I begyndelsen af 1900 tallet fik Dansk Jagtforening (startet og ledet af godsejerne) indført et 50 m fredningsbælte langs alle Danmarks kyster. Altså måtte ingen strandjægere komme nærme land end 50 m med et skydevåben (selv uladt) i båden. Formålet var naturligvis at forhindre de fattige strandjægere i at krybskytte godsejernes fasaner. Kan vi mon ikke blive enige om, at med den ændrede velstand, er der stort set ingen strandjægere, som skyder landvildt fra prammen? Altså, skulle dette problem ikke længere være relevant for lovgivningen.
Så springer vi frem til 1960erne, hvor et lille antal jægere drev tøndejagt i Ringkøbing Fjord. Det skete fra tønder, der var forankrede i havbunden og kunne hæves og sænkes med vandstanden, så kun en lille glaskant stak ovenfor. Der var mange landjægere, som mente tøndejægerne skød for mange ænder og, at jagtformen skulle stoppes. Det skete så vidt jeg husker med Jagtloven af 1967, og jeg mener det var her den ovennævnte paragraf blev indført. Jeg kan ikke huske, om skydepramme skulle kunne flyde før 1967, er der andre med en længere hukommelse?
Så vidt jeg husker, blev reglen om flydende pram indført for at stoppe tøndejagten i Ringkøbing Fjord. Tønderne kunne jo ikke flyde. Prisen var bare, at man lavede en regel, der gjaldt for alle strandjægere i hele Danmark. Jeg spørger derfor: Hvorfor er denne regel stadig i jagtlovgivningen? Hvad er dens formål og hvad godt gør den?
Man kunne jo nemt lave en regel om, at jagt kun må udøves fra båd eller pram, som ikke kan kunstigt nedsænkes med en anordning fastgjort i havbunden. Dette ville udelukke en genopstandelse af tøndejagt.
Helt konkret: Lad os sige, at en trækjæger gerne vil lægge sig på træk ved en muslingebanke et par hundrede meter fra kysten. Han skal nu have to ankre ude for at holde prammen i position, men det ville være meget nemmere, at trække prammen op på revlen. Og helt ærligt, hvordan kunne det genere nogen?
Med andre ord, hvorfor holder vi fast i en lovparagraf, som egentlig ikke gør nogen gavn? Er det rimeligt, at jægere i alle landsdele er underlagt en generel regel, som blev lavet med henblik på en special situation i et lokalområde?
Rent bortset fra, at der ikke er noget økonomisk incitament til krybskytteri, så kan man jo flyde helt ind til land med højvande. Hvordan kan det genere landjægere, at en trækjæger hiver prammen op på en revle? Jeg ved godt der i visse områder kan være store tørlagte arealer ved lavvande, men man lægger sig jo ikke på træk hvor der ingen vand er, simpelthen fordi så vil ænderne ikke være der. Desuden er selve Vadehavet jo stort set lukket for jægere.
Igen, krybskytteri er ikke længere relevant, tøndejagten var aldrig relevant over hele landet, så hvorfor har vi egentlig den her paragraf? Var det ikke noget at tage op ved en jagtlovsrevision?
