EMNE:

Når der nu snakkes om gamle dage, jeg lærte at kravle til ænder af min tidligere og nu afdøde svigerfar, når vi sammen kravlede til flere ænder, så sagde han til og han skød på vandet, jeg skulle holde lige over ænderne i min side, så sprang de lige op i skuddet, det virkede fint.

En sjov eller god fortælling er der altid plads til.
Jeg har en makker jeg for nogle år siden tit var ude med, han skød altså markant mindre end jeg gjorde pr tur,
Han havde en “sidde-op” pram , hvad der var evner og hvad der var pram er selvfølgelig lidt svært at afgøre i dag men jeg kunne jo låne den og prøve af

Hej John

Du skriver.
"Især knæene er glade for sidde-op metoden"

Sidder du på "måsen"?
Ellers forstår jeg ikke det skulle skåne dine knæ i forhold til at ligge ned.

På Roskilde fjord har vi altid kravlet liggende (ikke kun hjem fra klubhuset)
I Isefjorden har man sjovt nok altid kravlet siddende.
Tror det hænger sammen med det territorie man har til rådighed.
De har store områder med masser af sten ovenvande og kan "tillade" sig at syne mere.

På hele den sydlige del af Roskilde fjord er der så få sten ovenvande, at man kan navngive dem efter Snehvide og de 7 små dværge.
Og man behøver ikke engang bruge Snehvide.
Derfor er det vigtigt at vi er så flade som muligt.
Vi kravler også ude midt i fjorden på det dybe.
Der er der heller ingen dækning.
Derfor de hvide Bøgøer.

Christian Guldager i "sidde op" Bogø




Min "ligge ned" Bogø




"Hvis det var nemt, var der ikke noget ved det"

Hej John,
jeg startede som 16-årig med en SAFE pram, der er lidt større end en JAFI. Jeg sad på knæene, så skærmen var betydeligt højere end på de ligge-ned pramme jeg bruger i dag.

Jeg kravlede til alt i den, fra vadefugle på det lave vand, over grågæs på Pollerne til hvinænder, edderfugle or skalleslugere på åbent vand.

For mig at se, skulle jeg nok kravle lidt langsommere i den end med en ligge-ned pram, så det ville jeg anbefale at prøve..

Jeg vil mene, at på et terræn som Søby Rev, er der så mange sten, at en sidde-op pram skulle virke. Hjarnø skulle også være fint, især blandt de mange sten inde bag sandrevlen.

Det være sagt, så giver jeg Torben ret i, at på åbent vand vil jeg foretrække en ligge-ned pram. På den anden side, ville jeg foretrække hvad som helst fremfor at opgive kravlejagten.

I den nordligste del af fjorden er der en del sten, men de er jo ikke ret store og ved højvande er mange af dem væk.. så jeg vil altid foretrække at ligge ned. Prøvede en Henning Andersen engang. Der kunne jeg sidde på rumben men jeg sad ikke godt, jeg fik istedet ondt i lænden. Så min krop egner sig bare bedst til ligge-ned-pram

Som ny pramjæger gjorde man bare som de andre, så jeg startede da også med at sidde -op i en fladbundet pram. Derefter et halvt liv i en Jafi , både til træk og kravl som kombi - og så var man rimelig sikker på også at kunne komme hjem igen, selv om det var blæst godt op.

Da jeg fik tilbudt en hjemmelavet Bogø, lavede jeg både en høj og lav skærm. Fandt hurtigt ud af, at det med at ligge ned, ikke passede til min lange krumme ryg, og som brillebruger, at skulle kigge skråt ud gennem dem, gik det bare ikke.

Jeg er så heldig, at kunne sidde i skrædderstilling i mange timer, og det er klart en fordel ,men vægtfordelingen var ikke optimal, fordækket skulle have været forlænget, og en Bogø er klart den mest letløbende pram jeg har haft.

Min oplevelse er, at det man vinder ved nemmere at kunne komme på skudhold som ligge-ned, sætter man til, når man skal skyde. Især når man lige netop er kommet på skudhold, men gerne vil lidt tættere på for at gøre chancen bedre, og ænderne så pludseligt letter. Der er det meget hurtigere og få fat i geværet og skyde siddende.

Også når man kravler eller lapper til ænder eller gæs, som bare langsomt svømmer op i vinden og udad, har jeg en god del gange oplevet, at der er kommet fugle flyvende fra siden/skråt bagfra, og slået på dem jeg kravlede til, og på fint skudhold. Der er det også hurtigere at gribe geværet når man sidder-op og rent sikkerhedsmæssigt, også mere stabilt ved hurtige bevægelser.

Det spiller nok også en rolle, at jeg som søn af en landjæger, heller ikke var opdraget til at skyde på vandet, og stort set kun har gjort det, når der ikke var andre muligheder.

Tak til Cleilers for at dele film fra kravlejagten og virkelig god klipning, så jeg får lyst til at se mere.
Jeg er også imponeret over dine skud “ud gennem brædtet”, som vi - der hvor jeg er oplært på Odense fjord - kalder det, når bøssen vippes efter ænder der er “stået af”.
Jeg har aldrig set en sidde-op pram med høj skærm på Odense fjord. Da jeg startede som 16-årig i 1976, kan jeg huske der blev sagt at det var et sjællandsk fænomen. Fortalt af jægere, der flyttede efter arbejde på Lindøværftet - men altså ikke tog jagtformen med til Fyn. Lokalt på Odense fjord, har det til alle tider og frem til de senere år hvor man typisk ikke kravler flere sammen, været brugt at den mest erfarne jæger “sagde til”, hvorefter makkeren efter nogle sekunder skød sit 1. skud hen på vandet. I mellemtiden har den anden taget sigte over ænder i sin egen side, og skyder i det øjeblik han hører skuddet fra den anden. Skud nr 2 blev afgivet efter man var sprunget op på knæene. I gamle dage - og da antallet af strandjægere var på sit højeste i 1960 - 1990, var det almindeligt at der også kravlede mere end 2 pramme mod flokke af ænder efter samme koncept. Det blev kaldt “at skyde regelmenteret”. Traditionen opstod i en tid, hvor erhvervsfiskere hentede en biindtægt via strandjagten men også helt almindelige lønmodtagere, kunne i mange år sælge svømmeænder til vildthandlere i Odense. I min familie solgte vi ikke vildtet, men det var helt naturligt at vi var “taljægere”, der gerne ville have så mange svømmeænder med hjem som muligt. Dels fordi vi kunne spise dem allesammen, men også fordi man i den store jægerkreds altid fik spørgsmålet: “Hvor mange skød du?” og “hvor mange var der?”.
I dag er tiden en anden, også på Odense fjord. Dels fordi de gamle generationer af kravlejægere er væk og de få tilbageværende og nye unge kravlejægere, tager nu kravlene alene. Dels fordi der er kommet en anden forståelse og nødvendighed af etik over for vildtet og etik i jagten generelt, hvis vi vil fastholde vores ret til den frie jagt på vandet.
PS: Et sidste spørgsmål til jer andre. Jeg holder stædigt fast i en side by side Baikal kaliber 12 med halv og hel trangboring, som er produceret for mindst 50 år siden. Er de nye og moderne våbentyper mere effektive, når der skal skydes til flyvende fugle der hurtigt når ud på 30 meter? (Jeg er godt klar over, det er en forudsætning at skuddet skal ramme…)
Venlig hilsen
Peter Lillesø

Egentligt lidt sjovt, at John, efter mange år som ligge-ned, ser de samme fordele som jeg, med at kunne skyde hurtigt, ved sidde-op.

Kan huske for en del år siden, da jeg sammen med Per Clausen, jævnligt havde kontakt med Ole Andreassen om artikler til Jæger, strandjagtkurser mm, og der diskuterede vi mange gange hvad der var bedst, sidde-op/ ligge-ned ,som Ole altid gjorde. Vi blev ikke enige. Jeg er meget sikker på, at han på sine (helt) gamle dage, også begyndte at sidde-op, og malede den høje skærm, som en mørk sten, med mågeklatter på, og stadig fik ænder med hjem.

Når skærmen syner mindre, burde det alt andet lige, være nemmere at komme på skudhold, på samme måde som ved motorbådsjagt, hvor det vel også er grunden til at man vælger en lav decideret havjagtsbåd, frem for en båd med kabine, som alt andet lige, er mere komfortabel og tør at opholde sig i.

Mht at skyde på vandet, så kan det ikke bringe mit pis i kog at andre vælger at skyde på vandet, når bare det gøres ordentligt. Det er Cleilers fremragende film et godt eksempel på, hvor effektivt det kan gøres.

Det går også helt fint som sidde-op, at skyde fra skærmen. Jeg har en hel del gange været på samme terræn som Skaise, hvor vi skiftedes til at dele kravle-chancerne. Han skød altid på vandet, og da vi havde aftale om at den anden ikke skød når den anden kravlede - evt kun hvis der kom gæs - fulgte jeg med i kikkerten. Når han var på skud af 5-6 gråænder, holdt han prammen stille med venstre stikker og højre hånd på aftrækkeren, og ventede til de var 'pakket' - et dask med stikkeren på siden af prammen, så de blev langhalsede, og så fik alle 1' skud.
Der var en sport i sporten for ham.

Der hvor jeg synes filmen knækker, er hvor man kravler til en stor flok, og bliver fristet over evne til at skyde hvor der er flest samlet, og ud over de døde, har 3-4 mere eller mindre anskudte, som karter væk i i alle retninger.

Jeg var som strandjæger ikke imponeret af Kr. Raunkjær som formand for DJ, men tog hatten af for ham, med den måde han fik tacklet problemerne, da anskydningsrapporterne kom frem, om den store %-del gæs - edderfugle ( ræve mm) der fløj rundt med hagl i kroppen.
Tiden er løbet fra det - helt fra tiden med puntgun - 5 skud i automaten mm, hvor det var en ikke ubetydelig del af husholdningen, at få mange ænder med hjem.

Jeg ser ikke frem til nye anskydnings-rapporter. Det kan meget nemt blive sidste søm til kisten - for meget jagt, bla edderfuglejagten .