Velkommen, Gæst
Brugernavn: Adgangskode: Husk mig
  • Side:
  • 1

EMNE:

Når tingene begynder at falde på plads. 16 dec 2018 23:58 #2021

  • Ras.killing
  • Ras.killing's profilbillede Emne forfatter
  • Offline
  • Senior Member
  • Senior Member
  • Indlæg: 216
  • Modtagne Tak: 76
Fik ros for min første beretning, så jeg vil prøve at se om jeg kan gentage succesen t)

Jeg har siden min første tur, for omkring to uger siden, været afsted et par gange. Det har været ture uden ænder på paraden, men ikke destro mindre nogle lærerige ture. Når man sidder og ser nogle af de mange Youtube klip der er med strand- og havjagt, så kan det umiddelbart godt virke ret nemt... En pram i strandkanten, nogle lokkere ud og så ellers bare vente på alle de ænder der kommer flyvende. Man erfarer dog hurtigt, at der er mere i det end som så. En af de ting der for alvor er gået op for mig, er vigtigheden i hvor man placere sig. Både generelt i området, men også i forhold til vind og vejr.

Som sagt har de sidste ture været uden ænder... dog har jeg set og hørt gråænder i området og jeg har fået sporet mig ind på hvor jeg tror de skal prøves at jages.

Vi starter turen Torsdag d. 13/12. Jeg arbejder til daglig på nathold, hvor jeg er operatør på en laserskære fra 21.00 - 04.00. Hele den forestående weekend er totalt booket og jeg er mildest talt en smule nedtrykt over at der ikke bliver tid til en tur i kajakken. I løbet af aftenen og natten går jeg og lægger mærke til vejret, samt kigger lidt på DMI. Det ser helt perfekt ud i forhold til det spot jeg gerne vil prøve! Let overskyet, vind fra øst og højvande. Beslutningen er taget, jeg må afsted på jagt efter arbejde. Mit grej står mere eller mindre pakket og klar der hjemme fra sidste tur, så jeg når lige en powernap i lænestolen inden jeg drøner afsted igen omkring klokken halv seks.

Jeg er ved området omkring klokken seks, hvor jeg får rigget kajakken og mig selv til og padler afsted. Nu skrev jeg at det er højvande, det betyder dog for dette område at der er en vandstand på en halv meters penge, hvor vi snakker 0 - 20 centimeter når det er lavvandet. Det går derfor også lystigt afsted med vinden i ryggen. For at komme over til det valgte spot skal jeg dog krydse en sejlrende på 25-30 meter, hvor der bliver væsentligt dybere og kraftigere strøm. Jeg har krydset sejlrenden nogle gange i dagslys uden problemer... Vinden er dog lidt kraftigere her til morgen og kombineret med mørket tager jeg mig selv i tanken om , om dette nu også var en god idé? Vandet slår lidt ind over siden på kajakken, men ellers krydser jeg renden uden problemer. Herfra foregår resten af turen i læ.

Med vinden fra øst ligger ''mit spot'' nemlig helt i læ. Kysten slår en lille bue ind i landskabet og der er lidt rørsiv i vandkanten. Med et vejr som her til morgen må det altså være et ideelt sted for ænderne, hvilket nogle gråænders snakken også bekræfter. Jeg placere min kajak i mørket, lægger mine tolv lokkere ud efter bedste evne og sætter mig til rette. Morgenlyset komme stille snigende og jeg kan se, at jeg nok ikke sidder så perfekt, som jeg havde håbet eller troet. Det er stadig lige før skydetid, så jeg tager en hurtig beslutning om at rykke mig selv og lokkerne 50 meter længere ned af kysten. Som sagt så gjort - og her ligger jeg langt bedre og mere skjult.

Vi har netop passeret skydetid, men det er stadig til den mørke side. Jeg sidder og leger lidt med mit Faulks andkald, som jeg også har øvet mig med der hjemme. Mine quacks og feeding calls begynder at sidde lige i skabet, mens mine hail calls endnu halter lidt (hvorfor jeg også holder mig til de førstnævnte). Jeg har kun givet nogle få rap fra mig, da tre gråænder slår ned lidt ude for lokkerne. Så dem ikke komme i mørket, men hørte de slog ned og kan nu skimte dem ude på vandet. De er på grænsen for et forsvarligt skud, men kommer stille nærmere, helt uvidende om mig der sidder i kajakken. Da de er ved at være på skudhold svømmer den ene fra de to andre, og jeg løsner et skud fra motorbøssen. Anden ligger død på vandet og jeg kan returnerer en flot andrik til kajakken. En RIGTIG god start på dagen syntes jeg! Mit spot, kajak, lokkere og andekald ser ud til at spille sammen denne morgen.

Siden sidst har jeg forøvrigt fået udstyret min kajak med et lille stativ lavet af elektrikerrør samt et camouflagenet. Jeg har været spændt på hvordan det ville fungere i praksis, men det lader til at virke og jeg sidder væsentligt bedre skjult end i den helt åbne kajak. Jeg leger lidt mere med andekaldet og igen går der kun få minutter, før endnu nogle gråænder slår ned ved lokkerne. De lander atter 20-30 meter uden for skudafstand, men svømmer stille mod lokkerne, imens jeg sidder i kajakken og venter. Da de er inde på skudafstand skyder jeg til den ene på vandet, hvor den ligger død i skuddet. De andre letter og jeg skyder endnu en i flugten, som falder ned med et plask. Triumferende kan jeg henter to andrikker mere tilbage til kajakken - jeg har fandme knækket koden nu!

Det er nu blevet lyst. Rundt omkring mig er der masser af liv. Gråænder hist og her i det fjerne, hvinænder der suser ind i sundet, en flok svaner svømmer rundt og hygger sig og der er krager og måger i luften. Langt ude foran mig slår en enlig gråand ned. Her ligger den og pendler frem og tilbage længe, umiddelbart uden interesse for mine lokkere og mit kald. Jeg vil skyde på at jeg sidder og holder øje med den and i 15-20 minutter, frem og tilbage, frem og tilbage. Efter lidt tid slår endnu en and ned ved den, og sammen begynder de at svømme imod lokkerne. Det går meeeeget langsomt. De svømmer mod vinden og strømmen, men når til sidst ind på skudhold. Endnu en andrik ligger død på vandet og den anden flyver væk. Fire skud og fire andrikker, det er jeg slemt tilfreds med t)

Atter på plads i kajakken kan jeg lidt efter se en god håndfuld ænder slå ned ude omkring hvor den anden and før lå. De bliver dog hvor de er, og lidt efter lidt slår flere ænder sig til. Jeg kan regne ud at den flok nu virker mere troværdig end mine lokkere, og der sker heller ikke alverden den næste halve times tid. Geni som jeg er, har jeg lagt pagajen fra mig på land... Så jeg skal rejse mig og hente den for at kunne sejle til dem. Giver det et skud, men som forudset letter de og forsvinder.





Der kommer stadig gråænder flyvende fra tid til anden, som jeg kan kalde ind over lokkerne med mit kald. De slår dog ikke ned og jeg har en ide om at de ser mig. Et par stykker kommer ind over til skud, hvor jeg skyder blankt forbi to gange til den ene. Klokken er nu også ved at være ti, så jeg pakker sammen og vender næsen hjemad med mine andrikker liggende flot på kajakken.





Hvor jeg før havde vinden i ryggen på vej ud, venter der mig nu en god tur hjem i modvind - det blive hårdt! Sejlrenden krydser jeg atter uden problemer (som i daglyset ikke virker nær så nærepivrende som i mørket). På den anden side af sejlrenden vælger jeg at hoppe op fra kajakken og trække den afsted på det lave vand... en dum beslutning! For blot få minutter efter flyver 4 canadagæs lige ind over hovedet på mig, kun 15-20 meter oppe og i direkte modvind. Det havde været et par nemme skud.

Resten af turen forgår I kajakken, men uden flere fugle... Træt pakker jeg mit grej sammen og vender næsen hjemad, hvor der nu venter mig et godt varmt bad en god lang lur.

En rigtig skøn morgen med en rigtig tilfreds jæger og et rigtig tilfredsstillende udbytte, som her ses henholdsvis som to bryster på benet, et udbenet bryst og så et flået bryst. Vingerne har jeg for øvrigt sendt afsted til vingeundersøgelsen t)


Følgende bruger(e) sagde tak: CHC

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Sidste redigering: af Ras.killing.

Når tingene begynder at falde på plads. 17 dec 2018 07:49 #2023

  • Tybjerg
  • Tybjerg's profilbillede
  • Offline
  • Premium Member
  • Premium Member
  • Indlæg: 470
  • Modtagne Tak: 200
Godmorgen Rasmus.
Fin beretning, igen.
Og dejligt at du har det element med at selvom flere ture er uden lidt på tasken bliver de aldrig “spildt tid” eller en skidt tur. For der er stort set altid noget at se, og konstant noget at lærer og erfaringer at gøre sig. For man skal nu engang derud for at sikre sig det vildt man gerne vil nedlægge nu også er i området. Og så er det jo lige meget om man har 1 dag eller 40 års erfaring, for vildtet er ofte omskifteligt, og den ene dag kan have et hav af eksempelvis gæs, og man beslutter sig for at imorgen skal de dælme ha, så skifter vinden og bum så er der total øde, hmmm hvor hulan blev de af :unsure:.
Tillykke med turen, jeg var ret skeptisk vedr den sit on top kajak skal jeg helt ærligt indrømme, så dejligt at se min skepsis bliver “skudt ned” t).
Glædelig Jul ønskes du og alle andre.
Mvh Henrik
God gåsejagt betinger, gæs på STIVE vinger B)
HUSK at nyde livet og dine nærmeste mens du & de er her!

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Sidste redigering: af Tybjerg.

Når tingene begynder at falde på plads. 17 dec 2018 11:25 #2024

  • CHC
  • CHC's profilbillede
  • Offline
  • Elite Member
  • Elite Member
  • Indlæg: 627
  • Modtagne Tak: 212
Hej Rasmus,

Tak for endnu en god beretning.

Gråænder kan være svære at lege med, de har det med at drysse ned lige uden for lokkefuglene, selv om de ser ud til at reagere godt på lokkefugle og kald. Dejligt at læse om de tanker du gør dig under vejs, f.eks. det at krydse dybere vand og hvordan tankerne kan løbe når alt er mørkt, så skal man nogle gange trække ekstra på modet til at gøre det. At vælge han før hun, når det er muligt, fornuftigt valg syntes jeg at, vi passer på produktionsapparatet t)
Kan også læse du har fået noget godt ud af dine øvelser med dit kald og det virker fortrinligt.

Som Henrik skriver, så giver alle ture på vandet gode oplevelser og erfaringer, som alt samme er med til at skabe grundlaget for de dage med succes. Når man kender sit område, så ved man meget mere om hvilken betydning vejret har og hvor man evt. skal ligge under de og de vejrforhold.

Jeg samler din beretning op her, og ligger den ind på siden under beretninger 2018-2019.
Med strandjæger hilsen
Carsten Holm Clausen

En hver kan skyde, der skal en jæger til at lade være.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Sidste redigering: af CHC.

Når tingene begynder at falde på plads. 17 dec 2018 19:40 #2025

  • Ras.killing
  • Ras.killing's profilbillede Emne forfatter
  • Offline
  • Senior Member
  • Senior Member
  • Indlæg: 216
  • Modtagne Tak: 76

Tybjerg skrev: Tillykke med turen, jeg var ret skeptisk vedr den sit on top kajak skal jeg helt ærligt indrømme, så dejligt at se min skepsis bliver “skudt ned” t)


Det er forståeligt.. for det var jeg egentlig også selv! Men må sige den har overrasket mig positivt. Den er utrolig nem at komme rundt med, samt at manøvrere på vandet og man sidder fornuftigt under trækket. Pladsen er dog lidt trang, og det er begrænset hvor meget grej/lokkere man kan have med, men det er egentlig også det største minus. Til jagt på lavt vand syntes jeg egentlig det fungere fint (uden at have noget at holde det op imod!)

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Når tingene begynder at falde på plads. 17 dec 2018 19:41 #2026

  • Ras.killing
  • Ras.killing's profilbillede Emne forfatter
  • Offline
  • Senior Member
  • Senior Member
  • Indlæg: 216
  • Modtagne Tak: 76

CHC skrev: At vælge han før hun, når det er muligt, fornuftigt valg syntes jeg at, vi passer på produktionsapparatet t)


Ja :whistle: det må jeg så indrømme er et rent tilfælde, jeg skød blot til dem der bød sig bedst.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Når tingene begynder at falde på plads. 23 jan 2019 00:12 #2176

  • Ras.killing
  • Ras.killing's profilbillede Emne forfatter
  • Offline
  • Senior Member
  • Senior Member
  • Indlæg: 216
  • Modtagne Tak: 76
Lidt nyt her fra.

Lige før jul var jeg ude og prøve et andet spot i sundet. Det kastede atter to andrikker af sig. Et skønt morgentræk i et smukt område og endnu en herlig oplevelse.





Siden jul har det så stået lidt småt til med tiden, hvorfor det ikke er blevet til mere.

Igår var jeg dog atter afsted på en lille eftermiddagstur, i samme område som ovenstående. Det blev til endnu en andrik t) samt et par chancer mere, som en mere erfaren skytte nok havde udnyttet... jeg lod dem dog flyve.

Det er nu en fed oplevelse, når man kan se et par ænder flyve ud i horisonten, for herefter at kalde dem til sig med kaldet og få dem til at slå ned på lokkerne.

Samtidig blev det så tid til at få prøvet nogle af julegaverne af. En ordentlig gasbrænder samt en vakuumpakker. Man må jo ikke gå ned på grej :woohoo:








Min første sæson tæller så nu en enkelt hvinandrik og syv gråandrikker, hvilket er et langt bedre resultat end jeg kunne have håbet på. Med lidt held når jeg en tur eller to mere inden sæsonen slutter.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Sidste redigering: af Ras.killing.

Når tingene begynder at falde på plads. 24 jan 2019 20:35 #2179

  • Torben Raunstrup
  • Torben Raunstrup's profilbillede
  • Offline
  • Elite Member
  • Elite Member
  • Indlæg: 641
  • Modtagne Tak: 297
Gode ting du ligger ud, det er nemt at sætte sig ind i dine erfaringer/oplevelser og få lyst til selv at tage på jagt.
Strandjagt er for det "nysgerrige" øje et univers man aldrig bliver træt af, der er altid viden at hente.

Jeg håber du når ud et par gange mere og gider bruge tiden på at skrive om dem også, jeg nyder dem i fulde drag.

Tillykke med dine fugle, godt gået.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • Side:
  • 1