Ringer op efter at have set den sidste vejrudsigt.
"godaften Leo, hvad laver du i morgen tidligt?"
Kort svar, tjaa siden du ringer skal jeg nok på jagt!
Det var opskriften på nogle fantastiske oplevelser Leo og jeg havde i de 20 år hvor vi søsatte "cudaen" i de havne/ramper vi havde til rådighed rundt om sjælland, var der muligheder var vi der, alt efter vind og vejr.
Trods det at Leo var 20 år ældre end jeg lod han aldrig hverken sne,is, vind og vejr være en hindrig for at få vand under kølen, og det var ham der lærte mig at hvis vejrudsigten var "tvivlsom" tog man heller afsted og aflyste ved søsætning end man sov længe for at konstatere at vejrprofeterne tog fejl (igen).
Leo var en mand af få ord så vi snakkede ikke jagtdagen væk, i bund og grund var vi nok i manges øjne et temmelig umage par, men vi fandt i hinanden et perfekt makkerskab hvor vi kunne dele den eufori det er at være på jagt når de fleste valgte at blive hjemme.
Leo var punktlig som et Rolex ur og havde man en aftale var det en æres sag for ham at holde den, jeg kan kun huske een gang hvor han ikke kom til tiden og det var fordi man havde lukket den vej af han plejede at køre af.
Vi bisatte Leo i Torsdags, han sov stille ind på sin sofa d.3/1.
Tilbage er der minderne om en sej gæv gut der oplevede meget som strandjæger men som ikke havde behov for at dele det med en verden der alligevel ikke gad sætte sig ind i hvad han brændte for.
Hvil i fred, makker.
