Velkommen, Gæst
Brugernavn: Adgangskode: Husk mig
  • Side:
  • 1

EMNE:

“Skråen” 16 jun 2021 09:01 #4993

  • cpfj
  • cpfj's profilbillede Emne forfatter
  • Offline
  • Senior Member
  • Senior Member
  • Indlæg: 236
  • Modtagne Tak: 291
SOH 16. juni 2021.
 "Skråen"

For mange år siden jagtede jeg i Sydlige Lillebælt, og altid sammen med min nære ven, Birger Jensen, Kolding.
Jagten foregik fra min jolle, en 16 1/2' Bredgaard m/5KH Albin. Jollen lå for svaj, i Hejlsminde Nor, lige indenfor broen, ca 20m fra land.
Specielt én af vore jagtture husker jeg. Det var en dag, hvor jeg var kommet afsted, UDEN tobak. Birger røg ikke, men brugte skrå. Som det fine menneske, han var, tilbød han mig en skrå. Jeg sagde "nej-tak". Efter et par timers jagt var mine abstinenser så kraftige, at jeg sagde til Birger, at "nu kunne jeg godt tænke mig en skrå".
Min første fejl, med skråen, var at jeg TYGGEDE på den, uha, det gjorde ondt. Skråen trak meget mundvand. Næste fejl var at spytte mundvand, det gjorde endnu mere ondt, og Birger bebrejdede mig, at jeg spyttede skrå-vandet ud..."det er det bedste, og skal synkes".
Jeg sku' ikke ha' sunket noget. Resten af jagtdagen "hældte" jeg mundvand ud, ved at lade det løbe, af sig selv. Nu parkerede jeg skråen i den ene mundvig. Lige inden vi nåede ind, efter endt jagt, lod jeg forsigtigt skråen falde ud i LilleBælt. I den følgende uge var der en følelsesløs plet, dér hvor skråen havde ligget.
Den jagtdag havde Birger flere grineanfald, men trods det, bevarede vi et livslangt venskab.
Efter jagtturene, nogle gange med vore kærester, tog vi på Hejlsminde Kro. Krofatter' kendte os efterhånden så godt, at han tit stod i døren og råbte "kaffen er klar".
Altid kaffe og lagkage. Det var en dejlig tid. Jagt på Lillebælt, med efterfølgende kaffe og lagkage ...og så var det på en tid, hvor det var naturligt, at vore våben og ammunition stod "frit" fremme, i entreen, ind til kroen (idag: stor bøde og "det der er værre")!
Birger er ikke mere, han drog til De Evige Jagtmarker, idag for 4 år siden, men lever videre hos mig.
Med venlig hilsen, cpfj

Birger foran Bredgaard jollen.



Birger var også ivrig sportsfisker, her ses han på makreltur, med udgang fra Havnebyen, Sjællands Odde.

...husk at skyde dine skud, mens du KAN!
Bilag:
Følgende bruger(e) sagde tak: HCSR, Søren Schmidt, Lars Olsen

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • Side:
  • 1