Velkommen, Gæst
Brugernavn: Adgangskode: Husk mig
  • Side:
  • 1

EMNE:

Hvad gør havjagtsbåde effektive? 01 dec 2023 17:44 #6524

  • kimworm
  • kimworm's profilbillede Emne forfatter
  • Offline
  • Senior Member
  • Senior Member
  • Indlæg: 248
  • Modtagne Tak: 205
Siden 1960erne har jeg hørt min far, onkel og mange andre jægere i Horsens diskutere hvad der gør en båd effektiv til motorbådsjagt. Jeg har også diskuteret det med mine nuværende jagtvenner, og flere af dem har drevet motorbådsjagt i over 40 år. Så siden der var en vis interesse for emnet her på siden, vil jeg prøve at skrive noget brugbart om emnet.

Lad mig først komme med nogle forbehold. Motorbådsjagt er på sin vis den mest underlige jagtform vi har, fordi fuglene, og især edderfuglene, kan være meget uberegnelige. Der er dage, hvor det virker som om de ikke vil flyve, og da kan man selvsagt skyde fugle fra en hvilkensomhelst båd. Det sker dog kun meget sjældent.

Der er områder i Danmark, hvor der er meget få motorbådsjægere, og her kan man også skyde fugle fra mange forskellige både. For eksempel, har jeg set billeder af jægere, der har skudt et stort antal fugle fra en orange båd. Og det tvivler jeg på kan lade sig gøre på mine breddegrader, selvom en af mine gode venner siger han kunne male sin båd orange og stadig skyde fugle fra den (jeg har tilbudt at betale malingen).

Det er også ubestrideligt, at jægerens sejlteknik har meget stor indflydelse på jagten. Jeg har kendt en jæger, som i årtier jagede fra en Saga 27, og som jævnligt skød flere fugle end mange af jagtbådene i området. Jeg har også hørt om jægere, som skød mange fugle fra åbne joller, fiskekuttere eller endnu større erhvervsbåde. I sidste tilfælde spiller det givet ind, at fuglene ser disse både til daglig uden at der bliver skudt på dem. Så man kan ikke skyde fugle fra sådanne både regelmæssigt.

Hvad jeg forsøger at sige er, at der er visse dage og visse områder, hvor der kan skydes fugle fra en hvilkensomhelst båd. Så hvorfor skulle man så bekymre sig om jagtbådens effektivitet? Ja, det kommer vel an på hvorfor man dyrker havjagt. Der er mange jægere, som kun dyrker havjagt lejlighedsvist, og hvis sådanne jægere er tilfredse med udbyttet af jagten, er der ingen grund til at tænke på effektivitet (eller læse denne artikel).

Hvis man er mere passioneret om havjagt, så siger min baggrund og erfaring, at man i det lange løb vil få større udbytte (ikke blot i antal fugle men også i den jagtlige oplevelse) ved at jage fra den mest effektive båd, som det er praktisk muligt at få fat i. Som sagt, er der nogle få dage, hvor fuglene holder godt, men der er langt flere dage, hvor de holder dårligt. På disse dage, kan bådens effektivitet gøre en stor forskel. En mindre effektiv båd kan betyde, at man ingenting skyder eller kun skyder nogle få fugle, hvor det virker som en tilfældighed, at man kom på skud. En effektiv båd vil bevirke, at man kommer tættere på fuglene og derfor får bedre skudchancer, hvilket selvsagt øger udbyttet og mindsker anskydninger.

Desuden føler jeg selv, at man får den bedste jagtlige oplevelse hvis man på systematisk vis kan sejle fuglene godt på skud og ikke føler udbyttet afhænger af tilfældigheder. Jeg ser sådan på det, at det altid er lidt af en fysisk udfordring at være på havjagt en hel dag, så jeg vil gerne have, at jeg har gjort hvad jeg kan for at forbedre udbyttet. Det betyder, at jeg både forbedrer min evne til at sejle til fuglene og mine skydefærdigheder, men båden spiller efter min erfaring også en stor rolle.

Jeg har hørt jægere sige, at det er manden, der betyder noget og at en jæger, der er god til at sejle til fugle, kan skyde fugle fra enhver båd. Det bestrider jeg ikke. Men jeg er overbevist om, at en jæger, som er god til at sejle til fugle alligevel vil skyde flere fugle fra en effektiv båd end fra en, der ikke er så effektiv. Jeg er også overbevist om, at den mindre øvede jæger vil skyde flere fugle fra en effektiv båd, og at det er nemmere at lære at sejle til fugle fra en mere effektiv båd end fra end mindre effektiv båd.

To slags effektivitet

Okay, hvad gør så en båd effektiv? Ja, her kommer vi ind på et andet mærkeligt træk ved motorbådsjagten. Det er et faktum, at man aldrig kommer på skudhold af en fugl, som ikke har set båden på god afstand. Derfor skulle man synes, at det ikke har nogen indflydelse på jagten hvordan båden ser ud. Alligevel siger min og mange andre jægeres erfaring, at den mest effektive båd er den, der syner mindst på vandet. Hvad betyder det så, at en båd ikke “syner?”

Det betyder altså ikke, at den er usynlig, for fuglene ser den altid. På kravlejagt og trækjagt kan man camouflere prammen, så fuglene ofte ikke ser den eller ikke bemærker den som noget unaturligt i landskabet. Det kan man altså ikke på motorbådsjagt. Hvad kan man så gøre?

Man kunne godt få den tanke, at båden skulle være så lille som muligt, da en lille båd naturligvis syner mindre end en stor. Det er forsåvidt rigtigt nok, hvilket vel skulle betyde, at en motorpram (altså en mindre skydepram med indenbordsmotor eller påhængsmotor) ville være mest effektiv. Problemet er, at motorbådsjagt efter havdykkerne som regel drives i åbent farvand, hvor bådens sødygtighed (og dermed sikkerhed) er en helt afgørende faktor. Man kan godt skyde edderfugle fra en lille pram, men vejret bliver hurtigt en begrænsning for hvor langt man kommer omkring.

Der er dog nogle pramme, som er specielt bygget til trækjagt i åbent farvand, såsom Korsør pram, Stenderup pram, Jokumsen og lignende, som godt kan bruges til motorbådsjagt. Jeg jagede dog selv for mange år siden fra en stor skydepram med udenbordsmotor, og jeg havde lyddæmpet motoren. Jeg kunne fint sejle til fugle med den, men jeg synes ikke den var bedre at sejle til fugle med end de lidt større både. Og jeg var altid begrænset af bådens rækkevidde.

Der er altså en balance at finde mellem det at kunne sejle til fugle og det at kunne sejle ud hvor fuglene er. Man kan også sige, at man må balancere fuglenes død med jægerens overlevelse. En effektiv jagtbåd skal have en vis rækkevidde, da motorbådsjagt ofte kræver, at man kommer over store områder. Dette var ikke så kritisk for 30 år siden, da der var flere fugle i Danmark om vinteren, men i dag kan der godt være store tomrum, hvor der ikke findes fugle.

Man kan derfor sige, at en effektiv båd er en båd, der syner mindst muligt, men stadig er sødygtig nok til, at man sikkert kan sejle i det område, hvor fuglene findes. Lad mig give et par eksempler. De første specialbyggede jagtbåde så dagens lys engang i 1950erne. Så vidt jeg har kunnet finde ud af, blev de første både bygget i det østjyske til jagt på fjorde og i Lille Bælt (andre jægere ved måske mere om bådene i andre områder). De var omkring 6 m lange og lave, omkring 50-60 cm over vandlinien.

Disse både var lavet til jagt i relativ beskyttet farvand. De var sødygtige nok til fjordene og effektive at sejle til fugle med. Men i løbet af 1960erne steg jagttrykket så meget, at fuglene blev trængt længere fra kysten (det er ikke længere tilfældet, da jagttrykket i dag er lavt). Det betød, at bådene var sødygtige nok, men at man kun kunne komme langt nok ud på de få dage med svag vind. I Horsens området accepterede jægerne generelt, at man havde færre jagtdage, og de fortsatte med at bruge de små både.

I Århus havde man først mindre både, men engang i 60’erne begyndte nogle jægere at jage fra større både, som kunne sejle helt ud til Mejlgrunden, over til Samsø eller endog øst for Samsø. Disse jægere kunne på gode dage skyde flere fugle end de små både, fordi de jagede fugle, der ikke var så vilde. De havde dog også ret få jagtdage fordi det åbne farvand kræver svag vind selv fra en større båd.

Fra en anden betragtning, hvis man bor midt på Sjælland og kan køre nordpå, sydpå, østpå eller vestpå alt efter vindretning, så er en båd, der er nem at traile og nem at søsætte fra en rampe eller endda åben kyst måske den mest effektive. Med andre ord, den første betingelse en båd skal opfylde er, at man kommer ud i et område, hvor der er fugle at sejle på. Derefter kan man så begynde at overveje, hvad der gør båden god til at sejle til fugle.

Både, der kan gå til fugle

Lad os nu sige, at man er kommet ud i et område, hvor der er fugle at sejle på. Hvad bestemmer så, om en båd er god til at sejle på skudhold af fuglene, om båden “kan gå til fugle?” Kort fortalt, drejer det sig om, at båden syner så lidt som muligt, men hvad betyder det? Her kan man tale om to ting, nemlig hvordan båden er at se på og hvordan den bevæger sig gennem vandet. Lad os først overveje bådens udseende:

- Højde over vandlinien. Jo lavere båden er desto bedre. I praksis kan båden ikke blive for lav, da det går ud over sødygtigheden, men 50-60 cm er ideelt. 70 cm kan gå an, men derover bliver båden for synlig. Dette gælder både højden i stævnen og højden af overbygning eller cockpitkant. Et andet forhold er, at en lav båd kan være ubehagelig at sidde i fordi man må kravle sammen i en stilling man ikke kan holde i længden. Efter min mening skal båden være mindst 70 cm fra bundbrædderne til cockpitkanten for at man kan hold ud at jage en hel dag.

- Bådens facon. En slank båd er bedre end en mere buttet båd. Det er også vigtigt, at båden ikke har noget, der stikker af, såsom vinduer (der skinner i solskin) antenner, lanterner, projektører eller en høj cockpitkant eller overbygning. Jo mindre overbygning desto bedre, bedst med kun en lav cockpitkant.

- Skygger. I solskin er det generelt vanskeligere at sejle fuglene på skudhold fordi de er mere årvågne og alting syner mere. Det bedste vejr til havjagt er tungt gråvejr, så det er her båden skal syne så lidt som muligt. Det har stor betydning, at båden ikke har for stærkt udhældende sider eller en udfaldende stævn, fordi der her dannes en slagskygge, der får båden til at syne mørk. Tænk på, at fuglene ikke ser båden som vi normalt gør, nemlig fra en vis højde over vandet. Fuglenes øjne er kun 15 cm over vandet, hvilket betyder, at de ser båden på baggrund af himlen. Himlen er næsten altid lys, så en båd med en mørk skygge langs skroget vil stikke af. Det er især galt med en udfaldene stævn fordi man jo i den sidste fase af indsejlingen drejer stævnen mere direkte mod fuglene. Har det så virkelig en betydning? Tjah, hvorfor har man i mange år brugt trækpramme (bobler), der ikke har fribord og derfor ikke danner skygger?

- Farven. Som sagt, ser fuglene båden på baggrund af himlen, eller rettere horisonten. I Lille Bælt ser man ofte både, der er mørkegrå og årsagen er, at i det smalle farvand ser fuglene often båden på baggrund af kystlinjen, som jo er mørk grå i overskyet vejr. I de fleste andre farvande er en hvidgrå båd dog mindre synlig mod en lys gråvejrshimmel. Det er vigtigt, at båden har samme farvetone, så der ikke er en mørk motor eller vinduer, der skiller sig ud fra båden. En påhængsmotor kan med fordel dækkes at et overtræk (eller males, hvilket også kan afskrække tyve).[/li]

Lad os nu se på, hvordan båden bevæger sig gennem vandet:

- Bov- og hækvand. Det har fra gammel tid været kendt, at både med en stor bovbølge skræmmer fuglene. Derfor har de specialbyggede havjagtsbåde generelt en meget slank stævn, der glider gennem vandet uden at skabe en bølge. Det er også vigtigt, at agterstævnen har godt slip, så båden ikke trækker en hækbølge efter sig. Naturligvis kan man undgå bov og hækbølge ved at sejle langsomt, men der er en grænse for hvor langsomt man kan sejle. Det drejer sig derfor om, hvordan båden glider gennem vandet ved de 5 km/t som er højeste lovlige fart under indsejling.

- Bådens rulning. På en vis måde, er det ideelle vejr dage, hvor vandet er fladt med bare krusninger, så båden ikke vipper. De er bare så sjældne, at man ofter er ude med nogen bølgegang. Og så er det vigtigt, hvordan båden bevæger sig i bølgerne. Groft sagt, jo mindre båden ruller eller plasker i bølgerne, so bedre. Det betyder igen en meget slank båd, men også en båd med et lavt tyngdepunkt. Derfor er de gammeldags både af træ med en dyb køl bedre at jage med i søgang. Mange moderne jægere rynker på næsen af en træbåd, der er belagt med glasfiber, men det er et faktum at en sådan båd har vægten og den dybe køl, der gør den langt mindre synlig i søgang fordi bådens rulning er meget blød. En let glasfiberbåd vil nødvendigvis have et højere tyngdepunkt, hvilket får den til at rulle og plaske mere. Det gør også bådens bevægelser mere bratte og derfor synlige, hvilket kan skræmme fuglene i de afgørende øjeblikke.

- Kursstabilitet. I stille vejr, kan alle både holde en jævn kurs hen mod fuglene, men i søgang er det en helt anden sag. De lette og fladbundede glasfiberbåde slingrer ofte frem og tilbage såsnart man kommer om i medvind hvor søerne presser båden fremad mens de ruller ind under den. I de afgørende øjeblikke, hvor man er lige ved at vende fuglene, må man ikke pege stævnen lige på fuglene, og her er det vigtigt, at båden er rolig på kursen. Her er de tunge både med dyb køl helt klart at foretrække.

- Lyden. Det har naturligvis også stor betydning hvor meget motoren og især udstødningen, larmer. En effektiv lydpotte til en indenbordsmotor og vand i udstødningen er meget vigtigt. De fleste moderne påhængsmotorer er så lydsvage, at der er velegnede til jagt, blot man holder farten nede, også når man ikke sejler til fugle. Jeg ser af og til både med påhængsmotor, der kommer ræsende med høj fart, og så larmer en påhængsmotor simpelthen for meget. Det vil enten få fuglene til at lette, gemme sig i bølgerne eller dykke. Resultatet er, at jægeren ikke forstår, hvorfor han ingen fugle finder.

For at opsummere, så er der en kritisk fase af indsejlingen til fugle. Det sker, når man er næsten nået til det punkt, hvor man kan presse fuglene til at svømme med vinden i stedet for at lette. Fuglene ligger ofte med hovederne op mod vinden klar til at lette, og båden er kun 100-150 m væk så fuglene nemt kan se den.

Hvis man kan glide de kritiske meter nærmere, vil man få vendt fuglene, så de svømmer med vinden, og så har man store chancer for at komme på skudhold. Men fuglene ved godt, at når først båden er i position oppe i vinden skal de lette direkte op mod den, så det er sikrest at flyve før de er pressede. I den situation virker det på mig som om fuglene bare leder efter en undskyldning for at lette, og det er her selv de mindste detaljer på båden kan have betydning. Sådan føler jeg selv, og jeg har kendt mange erfarne jægere, som har følt det samme.

For eksempel, da min far begyndte at drive motorbådsjagt i 1950erne var alle jagtbåde i Hosens området meget lave og slanke og var malet hvide. De havde dog alle en cockpitkant af mahogni, som var lakeret på indersiden. De havde også rød bundmaling. Ingen af delene kunne ses når bådene lå roligt, Men min far (som blev kaldt “stormjægeren”) blev klar over, at når båden rullede i søerne kunne både den røde bundmaling og den inderste cockpitkant ses. Han malede derfor sin båd helt hvid. Først grinede de andre jægere af ham, men da han hurtigt begyndte at skyde flere fugle end de andre, fulgte mange af dem trop.

Hvilke både er så effektive?

Det er fristende at stoppe her, så folk selv kan overføre mine betragtninger på deres egne både. Men for at gøre det lidt mere konkret, så lad os se på nogle kendte serieproducerede både, selvom det nok vil fornærme nogle jægere, der er glade for deres både (hvilket de selvfølgelig skal blive ved med at være).

Hornsyld båden
Denne båd er den typiske østjyske båd med et meget slankt skrog og (i den oprindelige version) ingen overbygning. Den har ingen skygger og glider gennem vandet uden bov- eller hækbølge. Når det kun drejer sig om at sejle til fugle, er den så effektiv som man kan forlange. Den er dog ikke så behagelig i søgang. Den nye model med højere overbygning syner mere på vandet, men er stadig en effektiv båd.

Andkær båden.
Igen en østjysk båd med slank stævn og afrundet agterstævn, der slipper vandet. Den syner meget lidt, og det afrundede dæk får bådens bevægelser i søgang til at syne mindre. Da jeg i sin tid testede Andkær båden for Jagt & Fiskeri spåede jeg, at flere andre jagtbåde ville blive lavet om, så de også fik et mere afrundet dæk. Det skete ikke, nok fordi det koster penge og arbejde at lave en ny form. Men hvis man kun ser på bådens evne til at gå til fugle, vil jeg påstå, at Andkæren er Danmarks mest effektive jagtbåd.

Juelsmindebåden
Endnu en slank båd designet i det østjyske. Trods det flade agterspejl slipper den vandet meget fint og den slanke stævn sætter ikke bovvand. Den lidt højere stævn gør, at den syner lidt mere end Hornsyld og Andkær, men det er helt klart stadig en meget effektiv båd, som der er skudt mange fugle fra. Selvom stævnen er høj, er der ingen skygger. Båden er dog meget lav at sidde i, da cockpitkanten er for lav.

Havjagt 16
Ingen bov- eller hækvand, men båden er ikke stor nok til at være decideret havgående. Den udfaldende stævn giver en klar slagskygge, som i visse belysningsforhold får båden til at syne mere end for eksempel en Hornsyld. I versionen til påhængsmotor er cockpitkanten så høj, at det syner rigeligt.

Skjern havpram
Denne båd syner meget lidt på vandet, og da jeg testede den, fandt jeg den god at sejle til fugle med. Den flade bund gør dog, at den ruller mere i søerne med en ret brat bevægelse. Den hamrer også noget i modsø.

MOPA
Den oprindelige MOPA 2 er en meget lav båd og den afrundede overbygning syner meget lidt. Stævnen er dog udfaldende, hvilket giver en mørk slagskygge. Når man går om i medsø, kan stævnen lave et kraftigt bovvand, når båden trykkes frem af bølgerne. Jeg ved godt, der er skudt mange fugle fra MOPAen, men den er i mine øjne ikke nær så effektiv at sejle til fugle med som de ovennævnte både. MOPA Sprint og Patrol er lidt højere, men stævnen er ikke så udfaldende, hvilket jeg mener er bedre. Det er efter min mening vigtigt at dække vinduerne.

Barracuda
Denne båd har en virkelig god stævn, der kløver bølgerne uden bovvand eller skygger. Båden er slank og glider godt gennem vandet. Overbygningen er efter min mening for høj, hvilket reducerer bådens effektivitet. Jeg har hørt, at båden er svær at holde på kursen i medsø, da søerne vil dreje stævnen til siden, men det er ikke min erfaring efter at have sejlet i en meter sø.

Havjagt 22
Slank nok til ikke at sætte bov- eller hækvand, men efter min mening er den høje og udfaldende stævn et klart minus, der får den ret høje båd til at syne meget på vandet. Jeg har ikke jaget fra den, men kan forestille mig, at når man drejer stævnen om mod fuglene, vil de ofte lette.

Diana 21
Helt klart en dejlig båd, men jeg ser den ikke som en specialbygget jagtbåd. Det er en lystbåd, som med sin slanke facon uden bovvand, hækvand eller skygger kan bruges til jagt. Den er simplethen for høj over vandlinien til at være en effektiv båd. Den kan bedst bruges til at tage længere til havs, hvor der ikke kommer mindre både. Det er for mig vigtigt at få blændet vinduer og vindspejl.

Arkavi
Igen, ikke en specialbygget jagtbåd, på trods af at den var tegnet af Strandjagtskonsulent Fynboe. Selve stævnen er slank nok, men den har en bule lige før cockpittet, som giver bovvand i medsø. Den trækker også mere vand efter sig end Dianaen. Det værste ved Arkavien som jagtbåd er dog den stærkt udfaldende stævn (udfaldet går helt hen til cockpittet), som giver en mørk slagskygge og får båden til at syne mere. Den ruller også meget i selv moderat søgang, hvilket får stævnen til at syne endnu mere. Jeg har jaget en del fra Arkavien, og den er ikke nem at komme til fugle med i områder, hvor der også er mindre både. Den er naturligvis så sødygtig, at man kan gå længere til havs og derved i nogle områder finde fugle, der ikke er så sky. I Århus sagde man i gamle dage, at der aldrig blev skudt så mange fugle fra Arkavierne end fra andre både af samme størrelse.
Følgende bruger(e) sagde tak: Torben Raunstrup, Lars Olsen, Torben, tnh

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Sidste redigering: af kimworm.
  • Side:
  • 1