EMNE:

Der findes en mentor ordning ved jeg hvor erfarne tilbyder uerfarne en tur på jagt.
Ikke bare strandjagt men jagt i det hele taget.
Jeg har før haft den holdning at.
"Vil man strandjagten nok, kommer man også i gang"
Det er der også mange mange nye der gør og det glæder min inderste sjæl.
Man kan læse om flere af dem herinde som har lagt historier/beretninger ud.

Jeg kan godt blive lidt bekymret over den voksende tendens der er til at "hvad jeg ønsker skal jeg få"
Det handler ikke om at få, bag enhver tur ligger der en stort forarbejde for den erfarne der arrangerer det og jeg fornemmer desværre tit at "gæster" egentlig ikke har den store interesse i at blive strandjægere men det kunne da være "fedt" at prøve og så er det da rart hvis nogen gider tage en med ud.

Det handler ikke så meget om far/søn, det handler mere om at ofre den tid det kræverfor at opnå den rette viden.

Man bliver ikke racerkører fordi man køber en racerbil og man bliver ikke strandjæger fordi man låner en pram.

Torben: Du har nok ret i at vi har en tendens med "hvad jeg ønsker skal jeg få". Hertil bemærker jeg så, at mange unge mænd har et savn efter mandelig forbilleder og anerkendelse; jeg møder dem ofte på min arbejdesplads i militæret.

De få gange hvor jeg har haft jæger med der ikke havde prøve strandjagt før (det ligger mange år tilbage efterhånden) tog jeg dem med på dyk-andejagt i november og fremefter - af flere grunde:
- temperaturen gjorde sit til at det ikke var behagelig
- edderfuglenes trækruter lå længere ude en svømmeændernes og det var derfor svært at komme ud til og på den måde kunne jeg se om jagten ville fænge eller det blot var en oplevelse der ikke skulle gentages.

Ingen af dem fortsatte med pramjagt; der kom hustru og børn og landjagten er jo en del lettere .

På den måde følte jeg ikke at de steder jeg drev svømmeandejagt blev kompromitteret hvis det ikke var den jagt-form de alligevel havde gnisten til.

Andre gør det måske på en anden måde men jeg syntes at man skal fortjene sin fangst via sin indsat og anstrengelserne undervejs.

Kunne jo også være lavpraktisk at man ved svømmeandejagt roede ud i prammene hvis muligt og ikke tog den via motor.

Kan læse at CHC under punktet "Ny på vandet" har en oversigt over steder man kan låne en pram og det er jo fint - i den snak de opstår ved lånet kan man jo se personen an og aftale det sikkerhedsmæssige mv.

Mvh
Asbjørn

Dette er min gæsteliste for dem der har været med på motorbådsjagt, den startede jeg som 16 årig i 1981.

Dem jeg har haft med på træk er knap så lang.

Dem der har været med mig på kravlejagt tæller kun 2 personer.

Ikke EN eneste på listen der ikke i forvejen var strandjæger blev det efterfølgende??

Nogle købte godt nok en pram men opgav meget meget hurtigt da de ønskede resultater i forhold til indsatsen ikke kom.

At blive strandjæger tager tid.
I sæsonen 89/90 var jeg på Roskilde fjord 77 gange
Sæsonen 90/91 73 gange
Sæsonen 91/92 90 gange
Sæsonen 92/93 84 gange

At få succes som Strandjæger kommer ikke af at man har købt en pram, den skal bruges.

Den sidste på min liste bor i Nordjylland og har kun været på motorbådsjagt den ene gang han var med mig sidste år i november.
Han har netop købt båd og vil i gang fra Sæby syd for Frederikshavn.


Om det var fordi han fik pladen fuld med "big four" ved jeg ikke men han har da om ikke andet gjort noget for at komme i gang selv.

Når jeg ser den glæde det giver mine gæster at få oplevelserne ude på vandet smitter det i den grad af på mig også, det kan holde mig og mit instinkt i gang.
Så jeg kan kun anbefale at tage gæster med ud, ikke hver gang men bare et par gange i løbet af sæsonen.

Hej Torben,
Det er godt vi har nogle som dig, der ud over en god klubånd og med frivilligt arbejde afholder dine hyggeaftner og tager gæster med på vandet. Der er ingen tvivl om du er 110 % strandjæger der øser ud af din viden alle steder du færdes.

Jeg er i alle tilfælde glad for du også er aktiv her på denne side.

Nu behøver man ikke have fra 70-90 ture på vandet om året for at, kalde sig strandjæger ellers kan jeg ikke kalde mig for strandjæger. Har ikke været på mere end 36 jagt ture på den sæson jeg havde flest. Der til skal så ligges X antal ture i bilen med kikkert i nye og gamle kendte områder.

Jeg har ikke tal på dem som har været med mig på vandet i pram og motorbåd. Men det er da nogle stykker efterhånden. Dertil har jeg være med andre ude i deres motorbåde for fortælle og vise hvordan jeg sejler til fuglene. Så har jeg haft flere her hjemme ved mig i haven, hvor vi har set på pramme, lokkefugle, motorbåde og andet udstyr og fået en rigtig god snak om strandjagten.

Og jeg vil give dig ret... det er meget givende og bringer en selv glæde. Det er den samme glæde får mig til at lave og drive denne side. Jeg er helt sikker på denne side sammen med dig og alle de andre aktive brugere har været med til at, inspirerer og startet mange strandjægere op igennem de sidste mange år.

Nu har jeg været involveret i SoH i 18 år og ret sikker på du også har været bruger på siden lige så længe.
Ser man på det antal bruger der har været og er på siden, ja så er det vel 15 -20 stykker der har været med hele vejen og som stadig er aktive på siden. Jeg er helt klar over at, en del flere følger med på sidelinjen og har gjort det i mange år. Langt de fleste er aktive i nogle få år og er væk fra strandjagten igen.

Jeg tror måske af dem der prøver strandjagten så er det vel 1 % som finder en passion for strandjagten og kun driver denne jagtform, men for mange flere bliver strandjagten noget man driver fra 1 til nogle gange i hver sæson på lige fod med landjagten.
Det vigtigste for mig er at, vores råd og erfaringer bliver givet videre, til dem som gerne vil. Vi kan jo ikke på forhånd sige om det ender med en succeshistorie.

Jeg føler bestemt også at, rigtig mange tror de kan få det hele serveret som en hver curling mor ville gøre.
Nej sådan er det heller ikke for mig... jeg vil gerne hjælpe og give alle de råd og vejledninger jeg syntes er nødvendige uden at levere gode pladser og vejrforhold. Jeg vil altså også gerne mærke et drive fra den jeg hjælper. og jeg vil gerne have feedback fra de ture de kommer på.

Og hvor er det fedt, når jeg får det.
Det har da givet mig nogle rigtig gode bekendtskaber og gode venner, at være strandjæger og det er jo sket fordi jeg selv har fået hjælp eller jeg har hjulpet andre.

Der findes flere aktive strandjagtforeninger som der er godt gang i, der er ingen tvivl om disse foreninger er guld værd for strandjagten.

Der er omkring 6-7000 jægere der indberetter nedlagte dykænder, det er stadig flere end der nedlægger Kronvildt, men det vare nok ikke ved.

1% der bliver passionerede og 6-7000 der nedlægger dykænder?

"Okay, Houston, we've had a problem here"
Jeg er glad for at der findes mange strandjægere der slet ikke nedlægger dykænder.

Helt enig Carsten.
Man behøver ikke det antal ture for at kunne kalde sig strandjæger,
Mindre og meget mindre kan godt udløse den titel.
Har man kun 1 tur i løbet af en sæson kan man jo sagtens dele ud af den erfaring man har opnået, men gør det en til strandjæger syntes du?