Havjægerens ilddåb

Af: Ras.Killing

For et par uger siden købte jeg mig en pram mere - en Friborg Tolvsyver tiltænkt trækjagt på dykænder og lidt opsøgende motorbådsjagt, når forholdende er til det. Med en lille ny i hjemmet... ja så har det dog også været svært at få taget sig tid til en tur på vandet.

Idag skulle det dog være! Vejrer var perfekt med lidt til ingen vind, jeg havde et hul i skemaet midt på dagen, børnegymnastik var først kl. 16.30. Nu rykker det!

Kl. var ca. 10 da jeg satte mig i bilen med det nødvendige grej pakket. Den nye pram havde jeg en uges tid forinden fået fragtet til bådelauget, hvor den har overtaget pladsen fra min Bogø pram.

Ankommet til bådebroen begynder jeg at få rigget prammen til med motor, bøsse, grej osv.. Kort tid efter kommer en ældre herre hen til mig med ordene “Nå... du har fået ny pram ser jeg”, han er selv jæger og vi vender kort verdens situationen og oplevelser i farvandet omkring os. “Ja det er nu dejligt med nogle flere pramme og en ung jæger her nede” afslutter han. Med dette lille moralske skulderklap sætter jeg skruen i vandet og tøffer afsted.

Det er min første tur med motor på min nye Tolvsyver. Motoren er en ældre Suzuki DT2, en totakter med 2hk. Min plan er nu at få testet motor og pram af! Fungerer det hele som det skal, så vil jeg søge ud imod det mere åbne vand og jagten efter et par edderfugle.

Motoren køre godt, prammen manøvrerer som den skal og vi skyder en fornuftig fart med motoren på halv gas. Alt er i orden, så jeg sætter kursen væk fra sundet og ud imod det åbne vand.

Jeg har absolut ingen erfaring med havjagt eller indsejlingen til de vilde fugle på det åbne vand. Dog har jeg læst på lektien og mener at have en god ide om hvordan det skal gå til. Kort efter jeg forlader sundet (og jagten med motorbåd bliver lovligt) spotter jeg en hvid plet et stykke ude på vandet. I min kikkert kan jeg konstaterer, at det er en ung og enlig sølvmåge. Jeg beslutter mig hurtigt for, at den bliver mit første forsøg på en indsejli... pokkers! Allerede her går det galt, og jeg har sejlet alt for aggressivt til mågen, som letter inden jeg er så meget som bare i nærheden af skudafstand.

Prammen tøffer stille videre og jeg kigger søgende ud over vandet med min kikkert. Der ligger de! Edderfuglene. Hvad jeg vurdere til en 200-300 meter længere ude ligger der en gruppe på 15-20 fugle. Nok ikke det nemmeste at sejle til for en begynder... men jeg må gribe de chancer der byder sig. Indsejlingen starter, men vinden er dum i forhold til min placering på fuglene, så jeg må i en stor bue udenom dem, for at komme ind fra den rigtige side. På vejen rundt spotter jeg endnu et par grupper af edderfugle, som ligger yderligere et par hundred meter væk fra den første gruppe.

Jeg sidder på knæ i prammen, gemt så langt ned bag ved skærmen som det er mig muligt. Min egen tanke er at jeg ikke syner af meget på vandet. Årene sidder fast monteret i åretolderne, og hænger ned langs siden på prammen, imens jeg glider igennem vandet. Med lette træk i årene kan jeg bruge dem som ror, og behøver derfor ikke sætte mig op for at kunne nå motoren og manøvrer prammen rundt. Det går som en leg!.

Men... Edderfuglene og jeg er tilsyneladende ikke enige om hvad en stor bue er, og fuglene letter inden jeg så meget som er kommet i position til en ordentlig indsejling. Kursen sættes mod næste gruppe af edderfugle, hvor den samme fortælling gentager sig. Fuglene flyver sin vej længe inden jeg kommer på plads. Videre mod den tredje gruppe, og denne gang må jeg være ekstra forsigtig, og sejle i en endnu større bue rundt. Denne gang lykkedes det da også næsten. Edderfuglene letter igen og passere mig ca. 50 meter fra prammen - tæt på, men alligevel langt fra.

Med min kikkert søger jeg atter rundt, og opdager endnu en lille gruppe af ænder, som ikke ligger andet end omkring 100-150 meter fra mig. I min søgen efter de hvide edderfuglekokke har disse mørke fugle gået min næse forbi. I kikkerten er de dog ikke til at tage fejl af - fløjlsænder! Endnu bedre er det også, at jeg denne gang er kommet på den rigtig side af fuglene i forhold til vinden, og min indsejling kan nu begynde. Stille rette jeg prammen ind til at sejle i en blød bue mod fuglene, så jeg på skudafstand gerne skulle have dem til at lette langs siden på prammen.

Stille men sikkert nærmer jeg mig, siddende på knæ bag skærmen og med bøssen klar. Afstanden lukkes stille og roligt, og jeg føler at dette kunne udvikle sig til en reel skudchance. Selvtilliden får et ekstra boost, da ænderne begynde at svømme væk fra prammen i vindes retning, hvilket for mig indikere at de føler sig presset til at søge væk fra prammen, og ikke tør gå på vingerne imod den. På ca. 25 meters afstand tør jeg ikke trække den længere og jeg rejser mig på knæene og smider bøssen til skulderen. Som et skoleeksempel går fløjlsænder på vingerne, og letter op imod vinden direkte langs bredsiden på skuden, hvor jeg sidder klar med kanonerne og søslaget skal stå!

Allerede inden de gik på vingerne havde jeg udvalgt mig en andrik, som jeg på opfløjet levere et godt skud til og han går i søen med et plask. Hurtigt udvælger jeg mig endnu en andrik, da fuglene stadig er på sikker skudafstand. Også han falder mod vandet med et plask og ligger nu i bølgerne. Jeg har netop dubleret mine to første fløjlsænder og endda på min første havjagt!

Jeg tror det var godt jeg befandt mig et stykke fra kysten... for jeg skal ikke helt kunne udelukke at der har lydt et sejrsbrøl ud over vandet! Triumferende sejler jeg hen imod den første and for at samle ham op... men!

I min øjenkrog ser jeg den anden fløjlsand ikke er død i skuddet, men sidder med hovedet oppe og kigger ud over bølgerne. Han skal affanges! Hurtigt vender jeg skuden rundt alt imens jeg famler en patron op af tasken. Han er på grænsen for et godt skud, men jeg prøver alligevel og han forsvinder i skuddet... stille tøffer jeg rundt i området hvor jeg sidst så ham, men han er ikke at få øje på.

Alt imens dette udspiller sig, er en regnbyge trukket ind over mig, og det er blæst en smule op. Ikke noget der føles ubehageligt, men det gør bestemt ikke situationen nemmere! I frygt for at miste den første and af syne vender jeg atter prammen rundt for at få ham samlet op. Det er med blandede følelser jeg løfter den smukke fløjlsand op af vandet, vel vidende at jeg lige har mistet en magen til.
Med den første and liggende sikkert på dækket vender jeg for tredje gang rundt. Jeg kredser rundt i det område jeg mener sidst at have set ham, men der er intet... og dog? Der ude ca. 50-60 meter fra prammen kigger et hoved op fra bølgerne. Der er han!

Prammen er rettet imod anden, og denne gang vil jeg tættere på til et sikkert skud. Fløjlsanden gør dog hvad dykænder gør bedst... og forsvinder ned i dybet. Denne gang er jeg dog klar, og da han atter kigget op ca. 35 meter fra prammen løsner jeg et skud, hvorefter han dykker ned igen. Der går dog ikke mange øjeblikke før en and kommer op til overfladen... med benene i vejret. Jeg fik ham!

Sejrsrusen er tilbage og det hele gik op i en højere enhed. Jeg vender prammen rundt op imod søen, og kan høre motoren arbejder på at følge med... hvorefter den sætter ud. Pokkers er nok det ord der går igennem hovedet på mig det øjeblik, men med årene i vandet ror jeg hen og samler anden op. En herlig følelse.

Efter i nogen minutter forgæves at have forsøgt og hive gang i motoren må jeg træffe en hurtig beslutning. Ro ind imod kysten, eller fortsat forsøge at få motoren igang. Jeg vælger den sikre løsning, og begynder at ro ind imod land, så jeg ikke risikere at drive for langt væk med en (måske) defekt motor. Hvor langt jeg præcist er kommet ud i min jagt ved jeg ikke helt, men en kilometers penge er nok ikke helt ved siden af. Bygen er imidlertid drevet over igen, og jeg skyder en rimelig fart henover det rolige vand.

Sikkert inde ved kysten (og efter en god rotur) tager jeg mig tid til lige at nyde øjeblikket, som her deles med et billede:

Jeg er på dette tidspunkt en ovenud tilfreds jæger og jeg kan mærke at denne jagtform sætter sig i blodet.

Efter at have nydt øjeblikket, taget et par billeder og ringet hjem til konen med en status på situationen.. ja så var det tid til at få sparket liv i motoren. Den har indtil nu kørt uden fejl, og er købt som nyserviceret af en bekendt, så den må for pokker da kunne starte. Og efter at have fået dagens motion ved gentagende træk i startsnoren og fuld gas på maskineriet, ja så lykkedes det da også at få motoren igang. Med det kunne jeg stille sejle det sidste stykke tilbage til bådelauget hvor grejet kunne pakkes sammen og turen gå hjemad i den lune bil.

Alt i alt syntes jeg det har været en rigtig god debut på havjagten, og min lille tur har budt på mange af de udfordringer jeg tænker havjægeren kan blive udsat for. Indsejling til vilde fugle, affangning af anskudt vildt, motorproblemer på åbent vand. Jeg er i hvert fald blevet nogle gode erfaringer rigere - og jeg ser frem til min næste tur på havet!

Når ja! Og da jeg pakkede motoren sammen og læssede den i bilen, kunne jeg konstatere at tændrøret sad løst og ikke spændt ordentligt til... Mon ikke det kunne have noget med mine motorproblemer at gøre.

Ras.Killing