”Against All Odds”

Tekst og foto af: Carsten Holm Clausen

Sæsonstarten nærmede sig med hastige skridt, og den traditionsrige tur sammen med Claus Lind skulle planlægges.
En tur på flugtskydningsbanen i Nr. Snede, tænkte jeg var et godt sted for en drøftelse. Claus var med på ideen og havde sin søn med som snart skulle til haglskydeprøve. Træningen denne aften var også for ny-jægere hvor banen var besat med skydeinstruktører på alle standpladser. En god ting syntes jeg. Det der med, at far – søn og skulle rette på sin unge mand, er ikke altid forbundet med succes. Så er det bedre med nogle ude fra kommende. Der bliver lyttet på en anden måde og den gamle får ikke skæld ud af den unge mands frustrationer.

Vi fik i mens vi skød lidt duer, snakket om 1. september selv om vi godt vidste, at vejret ville være afgørende for det rette sted.
Aftalen er, at vi altid skal bestræbe os på, at besøge et nyt sted i Danmark på sæsonens første jagt dag. Vi fik drøftet nogle potentielle steder som vi kunne tænke over inden en beslutning skulle tages.

Jeg havde en uges tid før 1. september skrevet et par beskeder til Claus på Messenger, om potentielle steder for jagten, som jeg ikke havde fået svar på.

Her iblandt var der et sted, som vi havde besøgt før, men for ca. 10 år siden og ingen af os havde været lige på det sted siden.
Jeg ved af erfaring det kan være svært med tiden for Claus, hvor møder eller andre aktiviteter, ofte står i vejen for en jagttur. Så i mine tanker har jeg altid en tur i tankerne, hvor vi kan afkorte traditionerne med, at overnatte i Mopaen efter en længere sejltur.

Dette blev også nødvendigt på denne tur, hvor vi ikke kunne mødes så tidligt som vi ellers gerne ville. Mopaen kom ikke i spil til denne tur, hvor det blev bilerne vi overnattede i. Det har vi gjort en gang før og var et godt alternativ til, at mødes tidligt om morgenen.
Som vi snakkede om, manglede den der glæde og helt fantastiske følelse der går i gennem kroppen, når Mopaen startes op og vi sejler ud med to pramme på slæb, dagen før dagen. Den glæde og tilfredshed med livet, ramte vi ikke helt på denne tur. Vi skulle dog sejle et stykke, så det er fedt, at Claus har motor til prammen. Dermed ingen svedige stunder med årene tidligt om morgenen.

Vejret var alt for godt, og vi måtte konstatere, at det ville være en tur ”Against All Odds” for et godt ande eller gåsetræk. Vi vidste der var muligheder for flere forskellige jagtbare andearter på stedet.

Da jeg gik og pakkede prammen der hjemme, skrev jeg lige til Claus. Skulle jeg tage alle mine gåselokkere med, på bekostning af gråandelokkere?
Det mente Claus bestemt jeg skulle. Sagt som gjort jeg pakkede 9 flydende gåselokker og skar voldsomt ned på antallet af gråandelokker, nogle få blev der dog plads til.
Jeg havde derfor følgende med: 13 krikænder, 16 pibeænder, 6 gråænder og de 9 grågæs.
Så det var en godt fyldt Jafipram, jeg kunne dog stadig være i prammen på en sikker måde og ro den.

Jeg havde en god køretur til det sønderjyske, hvor vi havde aftalt, at mødes kl. 19.30 d. 31 august. Vi havde som nævnt været i området før, men ikke sat i før fra vores mødested. Vi havde jo ikke Mopaen med som trækdyr og overnatningssted.
Så det var lidt vigtigt vi lige fik set området mens der var lyst. Claus havde i sidste øjeblik fået afkortet en aftale, der gjorde dette muligt for hans vedkommende. Når vi som mange gange før har mødtes dagen før sæsonstarten er det altid med en glæde og tilfredshed i kroppen. Jeg kunne ikke finde mit gråandekald før turen, dette sagde jeg til Claus i håbet om han havde sit med. Det havde han og sagde i samme sætning, at han ikke havde sit grågåsekald med. Bare rolig…. Jeg har mit med sagde jeg. Og det skulle vise sig at være et par vigtige detaljer senere.
Da vi kom frem, kørte vi lidt rundt og så på omgivelserne inden vi fandt det rigtige sted for, at sætte prammene i og hvor vi bedst kunne overnatte.

Stedet var skønt helt ned til vandet, der var dog et par unge gutter, der var kommet før os. Vi fik snakket lidt med dem og det var ikke et problem, hvis vi blev. Vi havde samme mål for morgendagens jagt. Der var ingen tvivl om de kom først og havde første valg på stedet. De havde samme spot i tankerne som os. Så vi trak os og flyttede ud på det åbne vand. Heldigvis er vandet jo stort og der er plads til os alle.

Vi fik bilerne stillet op så tæt som muligt og aftensmaden blev tilberedt, Boller i Karry med kokos saft og løse ris. Dertil serveret med en særdeles dejlig øl, Hunter`s Choice. Dermed også et lille bidrag til Jægernes Naturfond.

Claus sendte live på det sociale medie Face Book. Strandjagten skal jo promoveres, det er hans lod, i en større betydning.

Da maden var indtaget og snakken lagt sig en smule, fik Claus lige arbejdet lidt på noget skriftligt og jeg gik mig en tur langs kysten. En smuk og mild aften.
Kl. 22 kravlede vi i bilerne for at få en god søvn inden næste morgens jagt.
Ved ikke lige hvordan andre har det… Min mave er fuld af sommerfugle og har altid svært ved, at falde i søvn aftenen før dagen. Jeg må dog have sovet for vækkeuret larmede frygteligt og hev mig ud af en drøm jeg ikke kan huske hvad handlede om. Tog lige 5 min. mere inden jeg stod op. Ahh…

Prammene blev hurtigt gjort klar og pakket med det sidste grej. Claus hev i snoren og den lille motor brummede lystigt, efter 2 min… SHIIIIIT… Jeg havde glemt min hvide busseron… Claus brummede lidt over vi måtte tilbage. Men afsted det gik. Snart var vi på vej endnu engang og efter ca. 15 min. fandt vi stedet for jagten.

Kan godt være jeg var lidt rusten i arbejdet med lokkerne, for Claus var færdig 5 minutter før mig og var lidt utålmodig, om jeg da ikke snart var færdig. Hehe måske det ikke er en konkurrence om hvem der er hurtigst, det har dog altid ligget i luften ????

Men måtte passe på mig selv da min ryg og nakke ikke er for god og ved at en forkert eller hurtig bevægelse er lig med mange smerter.
Jeg må blot erkende, alderen er nået der til, hvor man af og til, udsender nogle lyde, når strømperne skal tages på eller skal løfte noget tungt. Jeg kan i alle tilfælde mærke kroppens skavanker.

Morgenen var stille næsten ingen vind og næsten ingen skyer og det var temmelig lunt, sveden kunne mærkes inden for vesten.
Vi lå og snakkede om der mon kom gang i trækket, vi blev ret hurtig enige om, det egentlig ikke var så betydningsfuldt, vi er her, det er smukt og vi nyder det. Sæsonen er i gang.

Minutter og halve timer gik, så ikke skyggen af ænder i nærheden af os. Bevares vi havde set lidt ænder et par Gråænder var fløjet forbi og en enkelt Spidsand. Der var heller ikke meget skyderi i området, men lidt var der. Den der Spidsand ville jeg gerne have haft chancen til, sådan en har jeg aldrig skudt. Har ellers set dem mange gange men aldrig inden for skudhold.

Ud af ingen ting kommer en gråand bagfra i min side dog langt ude. Kald Claus får jeg sagt, et blæs i kaldet fra ham var nok. Gråanden reagerede prompte, drejede nærmest 90 grader og tog retning i mine lokkefugle. Den kom på stive vinger helt ind, sjældent gråænder kommer sådan tænkte jeg, de plejer mere, at komme lige så stille og drysse ned på vandet lige uden for lokkerne. Det gjorde hun ikke hende her, det var direkte på fra første sekund, hun reagerede på kaldet. Hun forendte efter et fangst skud på vandet.
Yep… dagen var redet, jeg fik vildt med hjem.

En time mere gik uden der sket noget. De to unge gutter havde pakket sammen og var taget hjem. Selv om det var tidligt endnu. klokken var vel omkring 8.30.
Jeg var stået ud af prammen, Claus talte i telefon. Selv om han er strandjæger over en kant, ja så vare tager han alle jagtformer. Gode nyheder fra organisationen. Ministeren havde oplyst at han havde stillet et lovforslag frem om, at buejagten på de store hjortearter skulle være en realitet.

Det var gode nyheder, og en glad Claus smilte i hele hovedet. Koordineringen af en pressemeddelelse skulle lige koordineres med diverse personer.

Vi blev enige om, at pakke sammen, Jeg gik tilbage til min pram, tog patroner ud af geværet… Hvad var det…. Jeg kunne hører gæs… fik hurtigt øje på dem. De kom højt og langt til højre for os. De snakkede dog meget og jeg var ikke i tvivl om, at de gerne ville ned et sted.
Jeg gav nogle høje toner i gåsekaldet… og for hunde da… gæssene reagerede prompte, de tabte højde på stive vinger, men fortsætte retningen væk fra os. Jeg blev ved med at kalde… de begyndte at vende… jeg råbte til Claus; kan du komme op i prammen, og nærmest inden jeg fik sagt det var han i prammen.

Jeg vurderede at det på dette tidspunkt var for sent for mig at gøre noget… andet end at blive ved med at holde kontakt med gæssene med kaldet. Jeg havde taget min hvide strandjæger hue af.
For hunde da, de kommer sku… Jeg stod i vandet og bøjede kroppen ind over prammen ved siden af mig og brugte kaldet med de lyde som gæssene selv lavede. Kunne ikke flytte mig, var sikker på en hver bevægelse ville få dem til at slå af. Fakta er, lige nu var 14 gæs på hule vinger på vej. Pulsen var helt oppe. Gæssene fløj forbi i Claus´s side dog for langt ude og en anelse for højt, de røg vel hundred meter bag ved os da jeg fik dem vendt en gang til og de to retning på mine 9 lokkegæs. Jeg stod med ryggen til, så kunne ikke se hvad der skete. Kunne høre de var tæt på og kaldet blev stadig brugt, dog noget afdæmpet med de lidt dybe grynte lyde. Jeg kunne ikke skyde, skulle jo være i prammen, det er ikke tilladt at skyde ved vadning. Undtagelsen for den regel er vadehavet hvor det er tilladt.

Claus skød et skud… og jeg så en gås falde i mellem mine lokkegæs. YES…. Sikke en oplevelse, det var noget af det mest intense jeg længe havde oplevet. Denne kontakt med gæssene og end da i meget lang tid… de var vel 400 meter væk fra start og i en højde af 100 meter, inden de vendte var de vel 500 meter ude. Jeg var sku noget stolt over, at få kaldt disse gæs i lokkerne. Claus var vildt glad. Det var første gang, at vi på præmierejagten havde fået gås på paraden. Rart med lidt payback for gråanden som Claus før kaldte ind til mig.

Hmm. kunne den situation da bare være opstået 1 minut tidligere. Så havde jeg ikke fået min hue af og havde patroner i geværet. Så var jeg også kommet i prammen og haft chancen for, at få en gås. Det er bare så typisk, når man pakker sammen, komme fuglene. Det er sket en million gange før ????

Efter denne oplevelse snakkede vi lidt om, at det givet ikke havde kunnet lade sig gøre senere på sæsonen hvor gæssene havde haft flere oplevelser med andre jægere.

Det var ”Against All Odds” højt solskin, ingen vind og jeg som stod ved siden af prammen uden min hvide fleece hue. Hvad betyder det og hvem siger en brumbasse ikke kan flyve? Vi havde en super oplevelse begge to.

Vi pakkede sammen og sejlede hjem ad. Da vi kom i land, måtte Claus endnu engang snakke i telefon, vigtige beslutninger om Falkejagt skulle afklares.

Ingen tvivl om, at formanden var aktiv på denne tur, jagt i mange forskellige former skulle drøftes. Danmarks Jægerforbund er meget mere end strand- og havjagt.

Vi sluttede turen vanen tro ved en grillbar med en stor bøfsandwich med sovs og en Cola.

Endnu en god sæsonpræmiere er overstået og i et helt fantastisk godt samvær, med en mangeårig god ven.

Knæk og bræk
Carsten