En midtjyde og en langelænder kom forbi. November 2012
Af: Torben Raunstrup
Efter at have haft en af de helt store oplevelser på træk efter hvinænder lørdag, ville jeg lige sende et parade billede til en passioneret hvinande jæger i det midtjyske.
Han svarede hurtigt tilbage, at han var på vej til 50 års fødselsdag ved Vordingborg og heller ikke i denne weekend kom afsted efter hvinænderne, jo, han havde da godt nok taget prammen med og håbede lidt på et gensyn med hans gamle "hjemmebane" efter 20 år.
Det var ikke noget han havde den store fidus til, men så fik han da vand under langelænderen.
Inden jeg nåede at svare på hans besked, fik jeg en ny fra ham.
Skal du have hjælp til de hvinænder i morgen tidlig??
Jeg svarede kort , at han var velkommen.
Kort svar fra ham, kommer, ringer senere.
Inderst inde tænke jeg, han kommer fra midtjylland, kører til 50 års fødselsdag kl. 1800 i Vordingborg. Derfra skal han til Nakskov med noget familie, HVORNÅR F----- skal han så sove?
Jeg burde have vidst fra en tidligere jagttur med ham, at det med at springe en nattesøvn over absolut IKKE er noget problem.
Vi aftalte på SMS at han bare kom forbi mig i Viby kl 0430 så var jeg klar.
Som sagt så gjort kl.0430 var han her, frisk som en ørn (han havde jo kun været oppe siden lørdag kl. 0730).
Jeg ved ikke hvad stof han er lavet af, men der må være noget Tysk Krupp stål med i billedet.
På vej ud mod pladsen som havde været et eventyr om lørdagen, fik jeg nok lige nævnt hvor godt skydende jeg havde været om lørdagen (stor fejl, når man er bekendt med Nemesis).
Vi fik lagt vores lokkere ud, han havde "kun" 65 med, nogle oversize, få andre MAGNUM size.
Mine 35 blegnede lidt i forhold, men hva, pokker de havde trods alt løst opgaven helt fint om lørdagen.
Da det blev lyst vågnede hvinænderne og vi fik hurtigt gode chancer, jeg skal IKKE kunne sige om det var det kamera i panden på ham eller om det var Nemesis der var på spil, men "FAKTUM EST" jeg skød så ringe, at man skulle tro det var min første dag med et gevær i hånden.
Det stod helt klart at min fløj mand til venstre ikke var en Hr. "hvemsomhelst" alt hvad der kom i nærheden af hans langelænder og EXTREMAEN døde i knaldet.
Min skydning var stadig under lavmålet da han hurtigt rundede de første 10 og i bar frustration havde jeg trøste spist hele min madpakke i en sådan hast, at jeg nu havde lidt kvalme.
Hele formiddagen fortsatte hvinænderne med at slå på lokkerne, om det var fordi de skulle hen og se den mærkelige pram der var kommet til "byen" eller om det var for at jage de fede "magnun" ænder væk fra deres ædeplads skal være usagt, men de blev ved at komme som styret af en laser stråle.
Og de blev ved med at falde ned, HVER eneste gang EXTREMAEN gøede, var der noget der forlod denne jord.
Hva jeg lavede, tjo, da mit patron forbrug sneg sig over 3 pr. fugl og jeg havde skudt en fin andrik ned på max 18 m afstand død i knaldet, som så siden dykkede fra mig (der må være noget magisk i vores fjordvand, det kan genoplive døde) og derefter skød jeg samtlige fjer af endnu en fin andrik i 2 skud (den dør hurtigt af kulde, den lignede en lørdagskylling da den humpede derud af) der opgav jeg, og konstaterede, at denne dag ikke var min.
Jeg lå nu og nød min makkeres sublime håntering af chancer og som en "lalleglad" gul Labrador tæskede jeg afsted efter hans døde fugle.
Uden at der skal gå "Jørgen Leth" i den vil jeg sige, DENNE MAND, GØR NOGET SÅ USKØNT SOM "DRAB" PÅ HVINÆNDER TIL OPHØJET KUNST.
Flere gange i løbet af formiddagen tilbød han mig at bytte plads, da han vist havde fået konge posten, som han sagde, jeg indrømmer gerne at hvis der havde ligget en og IKKE udnyttet chancerne, så havde vi byttet, men her lå der altså en og fik ALT ud af chancerne.
Selv de fugle der kom til højre til ham og som jeg på det skammeligste bummede på ( det var inden jeg blev tøsesur) fik han kastet en lang "gummiarm" efter med det resultat at de også endte deres ophold på fjorden lige her og nu.
Det var en stor trøst for mig, da jeg HADER spilte chancer.
Jeg vil takke No-Luck for en opvisning i jagtlig kunnen og formåen, jeg har set meget som jæger men aldrig en skydning som denne.
Om jeg bliver mig selv igen??
Det siger psykologen, men det bliver DYRT og det kommer til at tage LANG tid. Grine
Torben Raunstrup.
Tillod mig at klippe midtjydens oplevelser med ind her.
Tak for sidst - tak for en hyggelig og "travl" formiddag - og tak for refferatet.
Må sige jeg er imponeret af din skydning. At det overhovedet lykkedes dig at nedlægge nogle hvin, når man tager i betragtning at du afgiver skud til fugle i flugten - liggende på maven (!!) - i din hvidmalet kravlefætter af en pram - er mig en fortsat gåde.
Iøvrigt dejligt område du har - selvom der godt nok skal sejles "en hel del", samt meget og længe for at komme ud af de mange fredningszoner.
Jeg må sige det er nogle fantastisk beskyttede farvande i har derover på Sjælland - kan vel bedst sammenlignes med at ligge på en skovsø - der manglede kun en Kronhjort i siluet mod morgensolen på bakketoppen bag os - så var det motiv klar til et dansk guldalder maleri.
Helt godt til en afveksling at ligge i langelænderen uden at få bølger i nakken, og uden med mellemrum at skulle øse.
Du må se at komme en tur til den kontinental europæiske del af Danmark og prøve noget rigtigt "mandfolke" terræn.
PS: Det blev en lang week-end uden søvn, idet jeg knækkede akslen på min pramtrailer på vej hjem - selvfølgelig ved vejarbejdet på E45 syd for Vejle, hvor der ikke er nødspor. Ikke den bedste reklame for strandjægere blandt trafikanterne i den store kø, der hurtigt opstod.