Ren Lykke, september 2011
Af: Thomas Bech Grostøl
Tog en overnattetur i min pram fra onsdag til torsdag. Vejret var, som det har været hele september, igen alt for pænt. Omkring 20 grader, ingen vind og for lav vandstand...
Jeg skulle dog først møde kl. 12 om torsdagen, så beslutningen om en overnattetur holdt jeg fast ved. Allerede ved 17-tiden lå jeg klar i prammen, med bagenden i rørskoven. Lokkerne var lagt og kaffen skænket, så nu måtte der godt indfinde sig lidt ænder.
Der skete dog absolut ingenting hele aftenen og jeg indstillede mig så småt på et aftentræk uden skud... 19.30 landede en lille flok krikænder lige til højre for mine lokkere. Jeg sad vist i mine egne tanker, for jeg så dem først da de lå der. Jeg lænede mig frem i prammen, hvilket fik ænderne på vingerne. Jeg fik en i første skud, men skød blankt forbi med skud nummer to. Så var der en and i prammen, på trods af vejret. Jeg var knap nået på plads efter at have hentet krikanden, før en pibeand smed sig ned mellem lokkerne.
Jeg må være blevet sløv af "sommervarmen", for denne and så jeg først i samme øjeblik den landede. Jeg gentog scenen fra tidligere og fik pibeanden i første skud, lige som den lettede. To ænder i tre skud, næsten maksimalt udbytte på en stille aften. Lige som jeg tænkte på at nu var det næsten for mørkt, så landede to ænder ved mine lokkere. Min bevægelse med geværet, fik dem til at lette. Jeg nåede at skyde til den ene og den røg i baljen igen. I skumringen kunne jeg ikke tydeligt se fuglen, men da der kun var en and som fløj videre væk, så måtte den ligge der... Jeg vadede med nettet i hånden ud mod det sted den burde være faldet. Ganske rigtig, her lå en "klump" på vandet. Jeg nærmede mig, men kunne nu se at anden svømmede. Jeg satte farten op halede hastigt ind på anden. Da jeg var ca. fem meter fra den, lettede den med noget besvær og fløj i lav højde ud i disen... Forbandet ærgerligt at man ikke må have geværet under armen, når man vader ud for at hente fugle, for situationen kunne have været undgået med et fangstskud...
Jeg fandt tilbage i prammen, smed geværet i posen og hoppede i soveposen. Her nød jeg den medbragte madpakke og en pilsner, samtidig med at den smukkeste stjernehimmel dannede rammen om måltidet. Et enkelt stjerneskud og en kort "godnatsamtale" med fruen derhjemme, så var jeg i drømmeland.
Stod op kl. fem næste morgen, trak i mine waders, drak en kop lunken kaffe, spiste resten af madpakken og så var jeg klar. 05.40 smed jeg patroner i geværet og var igen på jagt. Kvart over seks, kom en enkelt pibeand ind mod lokkerne på stive vinger og forendte i første skud. En fin start på et morgentræk, hvor det pæne vejr ellers havde dæmpet forventningerne.
Nu skete der ikke mere den næste times tid. Jo store mågeflokke "sang" lystigt, men de er fredede i mit lokalområde, så de fik lov til at "synge" i fred.
Først ved halv otte tiden kom der ænder igen. To pibeænder kom hen over lokkerne fra min højre side. Jeg rammer den ene i første skud, men fornemmer at den stadig har styr på retningen nedad. Den får derfor andet skud, i samme øjeblik den er landet på vandet. Jeg afhenter andet og beslutter mig for at benytte lejligheden til en tissepause. Bedst som jeg er ved at åbne mine waders, ser jeg to ænder flyve forbi 100 meter ude. Jeg afbryder tissepausen, hopper ombord igen, trutter lidt i lokkekaldet og bakser med at lade, mens jeg ser ænderne vende rundt og komme ind mod lokkerne. Jeg når lige at lukke geværet og komme med på den bagerste af ænderne. Den falder mod vandet, men er tydeligvis ikke dødskudt. Den er landet halvlangt ude, men jeg forsøger mig med et fangstskud. Anden svømmer dog videre udad, så jeg genlader febrilsk, da jeg frygter en gentagelse af aftenens anskydning. I mit, må jeg nok indrømme, halvpaniske andet fangstskud, kommer jeg til at ramme begge aftrækkere. Det gav et rap over nallerne, men anden bliver tydligvis ramt, selvom det var et meget langt fangstskud. Jeg kan nu vade ud og hente anden, som viser sig at være en spidsand (min anden nogensinde).
Den sidste time, inden jeg pakkede sammen, kunne jeg nyde synet af enorme gåseflokke, som passerede i ca. 70 meters højde. Et gåsekald og en håndfuld lokkere er skrevet på ønskelisten. Efter at have pakket mine ting sammen, kunne jeg iført T-shirt sejle mod havnen. Jeg kom til at tænke på det underlige i at august regnede væk og egentlig bød på rigtig godt jagtvejr, mens september har været årets bedste sommermåned... Fem ænder på en tur i sommervejr, det var langt mere end jeg havde turde håbe på.
Efter at være kommet hjem, har jeg tænkt på, hvorfor jeg to gange blev overrasket af ænder blandt lokkerne, som jeg burde have set? Jeg er kommet frem til, at de er landet i øjeblikke, hvor jeg har befundet mig i en form for lykketilstand. Jeg har simpelthen slukket for kontakten og bare været en del af mine omgivelser, noget buddhister vist forsøger mere målrettet.
Jeg ved ikke hvor mange af jer andre, som overnatter i prammene, men jeg kan genfinde noget af ungdommens glæde ved nattefisketure, så jeg regner med at nå et par overnatnings ture mere, inden nætterne bliver for lange og kolde... Afgjort min bedste tur i denne sæson.
Thomas Bech Grostøl