Genfødt Strandjæger

Af: Stein Andersen

Efter godt tyve år uden strandjagt, er den gamle pram fundet frem igen, hullerne i bunden lappet, fenderlisten limet fast, nye åre toller, motorbeslag, dørk lister (med indbygget kompas så det ikke glemmes derhjemme) lavet og monteret, ”gardiner” rundt i mandehullet så det hele er lyst, set oven fra. Det hele har fået en ny gang camouflage maling. Og sidst men ikke mindst er der indkøbt ny 4taktmotor, med indbygget lader, så der kan monteres plotter, fishfinder, vhf og andet lir i prammen.

Så stor var spændingen da jeg kørte til stranden mandag eftermiddag for at sejle de 3 sm. ud til ”min” lille ø. Meget var anderledes siden jeg sidst havde været på havet: Blyhaglene skiftet ud med stål, anorakken med flydedragten, og sidst men ikke mindst, var jeg blevet ”lidt” ældre.

Vinden var omkring 8 m/s så det var ikke for meget, men nok til jeg kunne mærke hvor vådt vandet var, når søerne slog ind over den godt læssede pram. Eneste uheld undervejs var rorpindsforlængeren der faldt af motoren, så der skal eftermonteres et spændebånd.

Vel ankommet til den udsete position, ved ”min” lille ø, begyndte jeg at lægge lokkere ud, så de kunne være klar til morgentrækket. Da de første tyve var lagt ud, var der pludselig gæs under indflyvning, instinktivt frøs jeg til is, og ganske rigtigt, de kom helt ind over edderfuglelokkerne, så kom der et par bønner i sprederen, og de sidste ti lokkere lagt ud i en fart. Der var stadig en halv time til lukketid, så måske…….. Der gik ikke mere end fem min. så var der gæs igen, og denne gang var jeg klar, jeg fik min første (grå)gås, død i knaldet. Derefter skete der ikke mere, men allerede nu var turen, for mig, en jagtmæssig succes.

Sulten var jeg egentlig ikke, men fiskekammeratens lille gasblus fra Biltema med eftermonteret hjemmelavet slingregrej skulle selvfølgelig afprøves, så et halvt kilo gullasch kom i gryden, og der spredte sig den herligste duft over det Sydfynske øhav, det smagte pragtfuldt og blev indtaget sammen med forkogte ris. Helt klart: Sådan en ting må man ha`. Resten af aftenen blev brugt på at drikke te, kikke stjerner, og føle mig tilfreds med tilværelsen. Ved ellevetiden var det tid til en godnat snak med kæresten, og så til køjs (lukke lynlåsen i flydedragten og hovedet op under fordækket). Det gik rigtig godt indtil kl. halv et, så var det blevet så lavvandet at bunden lå og bankede mod stenbunden, det kunne ikke ignoreres, der var to muligheder, enten længere ud eller op på land, det blev det sidste. Tyve meter henne af stranden var der sandbund, så der blev den trukket op. Det var blæst lidt op, så det tegnede fint til morgenjagten, men det tog også en halv time at falde i søvn.

Da jeg vågnede Kl. fem, var vinden løjet af. Efter indtaget af mine uundværlige havregryn og en kop te, blev lokkernes formation checket, gardinet indvendig i hullet monteret, patronerne lagt frem, og så var jeg klar.

Kvart over seks var den første flok edderbasser klar til landing mellem lokkerne, den sidste han i flokken døde i knaldet. Ti min. senere var den næste flok der, det blev til en duble, glæden i den lille pram var stor, men voksede yderlig da succesen blev gentaget kort efter. Nu var det ved at lysne, og de næste gæster var sortænder, første skud - et vingeskud, derefter fulgte otte fangstskud, så var jeg nede på jorden igen, men fik også en reminder: Husk mindre hagl til fangstskud!

Vinden var drejet, så for at lokkerne ikke skulle ende i en stor klump, måtte jeg lige rette dem til. Nu blev der lidt mere stille, så jeg lå og funderede over livet, med et par unge svartbag hængende en 10 -15 meter over lokkerne, pludselig slog det mig at kæresten aldrig havde smagt måge, så de blev til aftensmad, og de smagte super, efter endnu en sortand der faldt i to skud, var det tid at pakke sammen.

Med brodsøerne i mente fra udturen, blev der bundet to sække med hver fem lokkere fast til fordækket, det gav væsentlig bedre plads i prammen, og der kom næsten ingen vand indenbords.

Alt i alt en succesrig testtur hvor det meste fungerede, men hvor der også viste sig plads til forbedringer. En ting er dog sikker, der er genfødt en strandjæger.