Bekkasiner og Krikænder

Af: Gert Madsen

Davs!

Har fået lyst til at fortælle, hvordan de første dage i september kan være når man både er til skydeprammen men også gerne vil skyde bekkasiner.

Til den første september var der ikke vand inde i det fjordområde, hvor min jagtkammerat Carsten og jeg havde snakket om vi ville hen. Det gjorde nu ikke så meget, da premieren faldt i en weekend og der derfor nok ville blive "overbefolket" i området, hvis det havde været muligt at være der. Desuden havde vi begge mulighed for at tage af sted på hverdage senere.

Så enden på det blev at Carsten tog et andet sted hen i pram og jeg tog på Sletten. Sletten er et stort fladt markområde med kanaler. Det er adskilt fra strandenge og fjord af en dæmning. Der kan være godt med ænder, men det kræver vand fra oven eller hård vind til at presse vandet op gennem kanalerne, og ingen af delene var jo tilfældet i år. Der var derfor så knas tørt, at det lige frem støvede. Det var altså ikke lige andevejr, men jeg startede med at gå den store kanal af, for og se om den ikke skulle gemme på en gråand eller en krikand, som den så ofte havde gjort. Ude omkring Jagtholmen lettede der da også en gråand, som så ofte før. Har skudt en del ænder der ude omkring. Gik derefter ind på det Sønder stykke for at se om bekkasinerne var kommet - det var de.

Så man fik da hørt lidt mere end det ene skud, som man brugte på gråanden.

Der skulle ikke gå lang tid før vi overlistede den første, og hunden kom svansende stolt med et næb ud af den ene side og et par ben ud af den anden side af munden. Efter et par gode situationer mere kom så den forbandede forbier. De hunde øjne man får når det forventede "apport" udebliver, kan jage en ud og tage et par runder mere med lerduerne. Som om det ikke var nok så lungeskyder man sgu også en, så hunden skal på overarbejde. Nå, jeg havde heldigvis mulighed for at holde øjenkontakt med fuglen, det er da utroligt så langt sådan en lille fugl kan flyve. Den gik ned vel 200m væk, så det var med at holde retningen, da vi gik mod den.
Da jeg nåede hen i nærheden af, hvor jeg mente den skulle være, slap jeg hunden og sagde apport. Da den kun gik ca. 10m troede jeg at den skulle til at lege med mus, som han så tit gør, så en var klar med en skideballe, men han kom bare med bekkasinen og var så med det samme "fars hund" igen.

Fandt så et godt sted at få en bid brød og en lunken øl. Mens jeg sad og nød det lagde jeg mærke til, at der begyndte at trække lidt bekkasiner rundt. Det var jo nok nogle af dem vi havde stødt, der som det er normalt med de små langnæb vendte tilbage. Så vi gik lidt ned langs med en af kanalerne, og fandt et sted, der så ud til at ligge, hvor de fleste fugle kom trækkende. Den eneste fejl der var ved stedet, var at der var mandshøje tagrør, men jeg stolede på hunden. Så det skulle forsøges, og jo om ikke det lykkedes at hente yderligt et par stykker ned. Hunden havde godt nok lidt besvær med at finde dem, men tillid er godt, så alt i alt kom jeg hjem med 8 bekkasiner og en gråand - en ganske god start på sæsonen.

Et par dage senere

Nu var der det vand i fjorden vi skulle bruge og weekenden var ovre, så nu skulle prammene luftes. Det eneste problem var, at der ikke var en vind der rørte sig, Så vi var ikke helt sikre på om der ville være noget træk, men det skulle prøves. Sammen med Carsten kørte jeg hjemmefra kl. 2.30, med 2 pramme og tæt på 150 lokkefugle.

Efter at vi havde gået ca. 1 km. langs kysten til det sted hvor vi skulle ligge, lavede Carsten lige lidt om på planen, da han ville ud og ligge på åbent vand. Det måtte han jo om, så vi fik en kop kaffe inden han gik de ca. 800m ud, hvor han ville ligge.

Jeg gik i gang med at lægge lokkere ud: krikkerne inderst, så ca. 30 gråænderne og yderst en snes piplingerne. Jeg skulle også have prøvet det nyeste indkøb af. 2 gråænder med vingerne slået ud, blev placeret efter alle kunstens regler op mod den vind, der næsten ikke var der. Prammen blev lagt på plads, camoufleret med både net, siv og ålegræs, så var en klar. Kaffe i kruset, patroner i bøssen, og ingen fugle de næste 3 kvarter. Carsten har skudt nogle få skud, men jeg ikke kunne se om han havde fået noget. Endelig kom der en lille flok krikænder. Der er altså ikke noget der slår synet af fugle, der kommer lige på lokkerne, men uha de kan stige når de ser en! Der skal holdes godt over, men det lykkes at slå en af dem ned, så ud af prammen og hente den lille skønhed.

Det var startskuddet på et par gode timer. De næste der kom, var også krikker. De så slet ikke hvad der skete, og der lavede jeg en af de få dubleer fra skydeprammen jeg har lavet. Nu var solen stået op, så jeg ville have en kop kaffe, men da jeg var ved at hælde op, kom der selvfølgelig en gråand bagfra. Hvorfor kommer der altid sådan en når man er optaget. Det næste der kom for, var en sølvmåge. Sikken et plask det giver når sådan en kommer ned oppe fra 25m. Ja, ja jeg ved godt at der er nogle der ikke kunne drømme om at skyde til måger når de er på andejagt, men de smager altså godt, så den kommer i gryden sammen med nogle dykænder.

Der kom stadig enkelte skud fra Carsten og jeg har da set han har været ude af prammen, så mon ikke han har fået fugle. En af de ting jeg specielt husker, var da tre store regnspover kom trækkende langs med kysten og først slog af 10m fra mig. Da kunne jeg mærke hvor meget jeg savnede jagten på dem, men de sagde pænt farvel med deres vemodige fløjten.

Så kom der krikker igen - denne gang en halv snes stykker - og igen lykkedes det hele. Fik igen 2 fugle. De næste der kom ind var 2 stk. gråænder. De stod næsten stille over lokkerne. Hvordan fanden kan man skyde forbi på den afstand? Er man blevet for hurtig efter det med bekkasinerne forleden og de krikker man har haft for i dag? Nå, der går ikke lang tid så var der igen krikænder inde, denne gang fik jeg dog kun den ene. Har aldrig før skudt så mange krikænder fra prammen, så det tydede rigtig godt.

Får yderlig et par chancer hvor det giver en enkelt fugl. Så kommer der igen en gråand ind, hvad h… er der galt, plejer da at skyde rimeligt godt på de grå. Fik så lige revancheret mig på en krikand, det er altså mærkeligt det her. Så for pokker da også, der kommer en spidsand. Dem har jeg kun skudt nogle få stykker af, og så skal man brænde den chance, men den kom fra asken og i ilden, for den så jeg at Carsten hentede ned - sidste år mellem jul og nytår skød han en fuldfarvet andrik, som han fik udstoppet, det heldige asen.

Kan se at Carsten begynder at pakke sammen derude, men venter lige til han begynder at gå indad med at pakke mine lokkere. Det var en god ide, da der kommer en lille flok krikker mere, og igen lykkedes skydningen, så ud og samle 2 fugle op og så i gang med lokkerne. Det kom til at passe meget godt, var næsten færdig da Carsten kom ind, så vi fulgtes ad hen til bilen. Efter at vi havde læsset prammene, skulle vi lige have det sidste lunkne kaffe og en øl, og selvfølgelig lave en lille vildtparade, 13 krikænder, 3 gråænder, 1 spidsand og en sølvmåge. Måske ikke så meget til to, men vi var tilfredse, både med antallet og skydningen bortset fra mine skud til gråænderne.

Så i bilen og hjem, prammene af, fuglene op og hænge og os på hovedet i seng for at se om vi kunne indhente noget af det tabte.

Med håbet om at alle har haft et godt jagtår..