Julejagten 24. december 2005

Af: Claus Lind Christensen


Juleferien var kommet i gang og den første julefrokost var også overstået, så juleaftensdag var det tid for at overholde en af traditionerne når julen skulle fejeres hos svigerforældrene. Traditionen var en kort jagt på hvinænder kun tre minutter hjemme fra.

Vinden var kraftig fra vest, hvilket kan være godt for det område jeg have udset mig. Nok ville jeg hellere have at den var gået lidt mere i nord, da vestenvinde betød at fuglene ville komme sådan ind til lokkerne, således at mine skud ville ryge mod land, hvor der godt kunne være mennesker der gik tur. Dette fik jeg dog løst da jeg lå i bølgerne. Lokkerne blev lagt længere til højre og for at jeg kunne skyde blev prammen vredet lidt rundt i fortøjningen, så jeg næsten lå med siden til bølgerne. Det var lidt uroligt men et skulle nok gå.

Denne morgen var lidt mørk, så der gik længe inden hvinænderne fik gnedet søvnen af øjnene. Ved solopgang indfandt de første sig i området, hvor jagten blev skudt ind, med en fin andrik på vandet.
Herefter gik det slag i slag, ikke mange ænder, men de ænder der kom i nærheden ville gerne slå på lokkerne, hvor det blev til gode træffere, men også til nogle forbier. Det er ikke så let at vride sig lang mod højre.

Denne morgen, skulle jeg også få besøg af morgenbaderne, hvor det i første omgang var to mænd, som iført ingenting kastede sig i vandet 150 meter fra mig. Uh, det føltes kold at se dem plaske rundt.
Kort efter var det en lystfisker der ankom. Bilen parkerede han på en lille parkeringsplads kun 100 meter fra mig. Mens han stod der og gjorde hans grej klar, kom endnu en bil. Ud steg to damer, som straks gik ned til fjorden, hvor de lige som mændene smed alt tøjet for kun 100 meter bag mig at kaste sig i vandet. Dette skulle dog ikke få nogen betydning for jagten, at sådan et par juleblege kroppe sprang rundt bag mig, for mens de plaskede i vandet, kom en fin toppet skallesluger ind over lokkerne hvor den forendte.
Det bedste var dog, da damerne kom op af vandet. Nu var lystfiskeren nemlig klar til at bevæge sig ned langs stranden, men han trippede tydeligvis forlegen rundt, da hans vej til stranden gik lige forbi de to nøgne kvinder. Sådan stod han nogen tid inden han fandt en alternativ vej uden om.

Efter nogen tid var jeg alene igen, hvor jeg yderligere fik et par ænder inden det var tid for at pakke lokkerne sammen, for at tage hjem til familien og en ”let” julefrokost, inden jeg skulle have julegåsen stoppet på grillen.


Parade

Foto: Claus Lind Christensen