Sygdom og ederfugle 15. januar 2005

Af: Claus Lind Christensen

Ved sidste års strandjægerskydning aftalte jeg med Heine og Mikael at jeg skulle tage dem med på ederfuglejagt, vel og mærke på trækjagt. Der blev dog ikke aftalt nogen dato så det var mig der havde initiativet til at fastsætte tidspunktet. Dette skulle dog vise sig at være lidt svært denne sæson, men den 15. januar blev dagen, og jeg var ikke i tvivl om hverken Heine eller Mikaels begejstring.

Dagen før vi skulle af sted ringede Mikael dog med nedslående nyt, han var blevet ramt af en ordentlig omgang influenza og lå med feber, og det var ikke svært at høre at han var temmelig træt af at han ikke kunne komme med.

Heine kom derfor alene fredag aften, hvor han overnattede hos mig da køreturen fra Lemvig ellers ville have været umenneskelig lang sådan en morgen. Så relativ frisk og udhvilet stod vi op og forlod Vejle kl. 4.00 da vi havde både køretur, sejltur og udlægning af lokkere foran os den dag.

Vandet var som et spejl da vi sejlede ud og det var en ren fornøjelse blot at side stille i Mopaen og glide gennem mørket med prammene på slæb. Fremme i området blev Mopaen efterladt og vi begav os videre ud i mørket hvor lokkerne blev lagt ud, og 50 ederfugle fylder nu en del på vandet, så vi havde stor tiltro til at få fugle ind over lokkerne for vi viste at der var mange fugle i området.

Ederfuglene lod dog vente på sig, men 15 minutter før solopgang gled den første kok ind over lokkerne i min side hvor den forendte. Hurtigt af sted, for strømmen var stærk og det var jo ikke godt at ligge neden for lokkerne når de næste fugle indfandt sig. Knapt havde jeg fået fat i fuglen før end en kok strøg forbi mig blot 10 meter bag prammen, men blot for at flyve lige over mod Heine hvor den blev dagens and nummer to. Se det var ikke en dårlig start.

Så var solen stået helt op og fuglene var bestemt ikke vilde med vores lokkere og langt de fleste slog da også af ude på langt hold, hvorfor det blev en morgen med rigtig mange fugle i luften, hvor næsten alle fløj forbi. Enkelte chancer blev det dog til og vi fik lidt fugle i prammen, men der var noget ved denne morgen for det var lige som om at selv de mest oplagte chancer hvor fuglene var helt tæt på ikke ville bære frugt, for træfsikkerheden var ikke den bedste denne morgen.

Ud over ederfuglene skulle det da også blive til en sortand, den kom ind fra Heines side men ingen af os havde set den før end den hang over lokkerne hvor jeg opdagede den, da den gjorde opmærksom på sig selv med det for sortanden meget typiske "Gyv, gyv", op og side og ned med anden.

Nu havde vi 7 ænder i prammen og det var lige som om at håbet om at flere ænder ville slå på lokkerne var helt tabt, for de mange ederfugle blev ved med at dreje ude om lokkerne, så da kl. begyndte at nærme sig 11.30 besluttede vi os for at pakke.

Heine der havde flest lokker pakkede hans lokkere sammen, mens jeg roede tilbage for at hente Mopaen der lå ca. 500 meter væk. Bedst som jeg lå og sled med årene kom en lille flok ederfugle trækkende lige mod prammen og da de ikke slog af fortsatte jeg blot med at ro. Da de så hang 20 meter over prammen blev årene sluppet og geværet hevet frem hvilket gav dagens 8'ne and, hvor man kun kunne tænke at heldet følger de tossede.

Motoren blev startet og Heine der nu var færdig med lokkerne hentet, hvorefter begge pramme blev spændt efter og vi begav os hjemad i et herligt vejr, hvor da der også var chance for at spotte en fugle eller to på vandet.

Vi spottede nu også mere end en fugl, men specielt en flok på tre fugle så vi lidt nærmere på for de lå helt perfekt til at sejle til dem, hvor indsejlingen blev indledt. Langt nåede vi dog ikke inden de strakte hals, hvad der jo ikke lige tyder på ro. Længe gik der heller ikke før end to af fuglene gik på vingerne, men en blev tilbage og den virkede lidt mere rolig. Ind til anden kom vi også hvor den kom perfekt op langs siden på båden hvor Heine leverede den i et sikkert skud.

Dette skulle blive dagens sidste fugl der faldt for geværet, men lige inden vi nåede havnen mødte vi ham her, som vi også kom ganske tæt på, men han viste hvor 500 meterzonen var.