Wellness 22. januar 2005

Af: Claus Lind Christensen

Denne weekend stod egentlig ikke på jagt da jeg skulle på weekendophold sammen med konen og nogle venner, uden børn hvilket jo nok ville give ro og lidt ondt i håret, men også en gang "wellnes" da pigerne havde besluttet at vi skulle i et wellnes center hvor den stod på spabade, sauna og generel afslapning men de kommer vi tilbage til.
Jagt blev det dog til da ungerne skulle passes hos svigerforældrene og da de bor et stenkast fra Limfjorden, så blev traileren med prammen hægtet efter bilen hvilket er næsten lige så normalt som at tage barnevognen med til den mindste. Lørdag morgen kl. 7.00 holdt jeg derfor ved fjorden for at tage på en kort formiddagsjagt efter områdets hvinænder. Denne ide var der også to andre jæger som havde fået, så efter en kort snak fandt vi ud af hvor på fjorden vi kunne ligge uden af ligge i vejen for hinanden.

Godt en time før solopgang var jeg klar og som vanlig viste de første hvinænder sig i området 3 kvarter før solopgang, men de ville ikke rigtig i nærheden af mine lokkere, men det havde jeg nu en forventning om at det ville komme i løbet af formiddagen. Det blev heller ikke solopgang før end den første and var der, men af en eller anden grund så satte den sig på vandet skråt bag mig 20 meter ude og selv om jeg forsøgte at vende mig langsomt, så var den over alle bølgetoppe inden geværet kom til kinden. Denne blev efter et kvarters tid efterfulgt af endnu en hvinand, som kom ret på lokkerne hvor den kom på god hold, men skuddet blev til en bragende forbier, hvorfor andet skud blev holdt i kanonen, da anden hurtigt fik arbejdet sig ud på det lidt stive hold.

Sådan gik det dog ikke med de efterfølgende ænder, da jeg i løbet af relativ kort tid fik nedlagt 4 hvinænder i fire skud, hvor de to andre jæger længere inde også fik nogle chancer.

Nu fik solen for alvor tag i dagen, hvilket lagde en lille dæmper på trækket, men det var nu et mønster jeg havde set før i det område, så hvis det mønster jeg kendte holdt ved, så ville der komme et mindre træk lidt oppe af formiddagen med lidt flere ænder.

Mine forventninger holdt stik, for efter at have lagt og nydt den stille solfyldte morgen i en lille time, spottede jeg en hurtigflyvende fugle 400 meter ude der havde kurs direkte mod mine lokkere. Da den var 100 meter fra mig, konstaterede jeg at det var en stor skallesluger, som kom mod mig. Den store skallesluger, er normalt ikke den and som er mest villig til at slå på lokkerne, men denne her var ikke i tvivl, da den med hastige vingeslag fortsatte kursen lige ret mod lokkerne. Lige inden skalleslugeren nåede lokkerne forsvandt den i solen, hvor hvor der var et "vindue" på 25 meter hvor jeg ikke kunne se den. Så først da den var over lokkerne så jeg den igen og da havde den solen lige i ryggen og her blev jeg i tvivl om det rent faktisk var en stor skallesluger og det selv om den kun var 25 meter ude. Jeg lod den derfor flyve lidt videre mod mig hvor den steg og da den kom helt fri af solen og hang i et perfekt spidsskud, hvor der ikke var nogen tvivl mere - blev den til and nummer fem i prammen.

Da jeg så sad med denne skallesluger i hånden kunne jeg ikke lade være med at fundere over hvorfor den var så målrettet med at komme til mine lokkere, for jeg tvivler på at den kunne se mine lokker på den afstand jeg så den og langt mindre den ene skalleslugerlokkere jeg har liggende i flokken, men det var jo nok nærmere det sted jeg havde valgt at placere mig der var helt rigtigt for den.

Nu var tiden var tiden ved at være så fremskreden at jeg var nød til at pakke sammen da weekendopholdet ventede forude, så jeg valgte at pakke sammen efter en god dag på fjorden også selv om der stadig var gang i ænderne, som nu var begyndt at trække rundt igen. Knapt nok havde jeg sluppet ankertovet for at ro ud efter lokkerne, da endnu en hvinand kommer mod mine lokkere i 30 meters højde, hvor hvinænder normalt ikke altid er villige til at gå ned til lokkerne, men denne her virkede meget målrettet hvorfor årene blev skubbet ind til siden. 50 meter ude reducerede hvinanden sin flyvehøjde til ca. 1 meter, hvorefter den kort tid efter nærmest stod stille over lokkerne 20 meter ude, hvor jeg i bedste stil bragede forbi. Dette fik sat lidt skub i anden som, nu satte farten op og passerede prammen 12-15 meter ude i et enkelt sideskud, men lige lidt hjalp det da det igen lykkes mig at skyde meget grundig forbi og dermed var morgenens gode skudstatistik ødelagt, men man kan nok heller ikke få det hele.

Da jeg havde fået den første stribe lokkere op i prammen kunne jeg pludselig høre en brummen fra nord, som varslede at et større skib var på vej ind i den nærliggende havn, hvilket faktisk ville betyde at der ville komme en del ænder på vingerne da der ofte ligger en del ænder lige uden for havnen, men inden for 500 meter byzonen. Skibet skulle dog ikke nå helt ned til havnen før end en større flok, lidt nord for mig gik på vingerne. Her var der også var en enkelt and, der ville ind til lokkerne på trods af at der kun var omkring 12 lokkere tilbage på vandet og at jeg stort set lå mellem de resterende lokkere - hvilket gav mig morgens sidste and.

Ænder var der stadig i luften, men hastigt blev de sidste lokkere samlet sammen, hvorefter jeg roede til land hvor bilen blev pakket samtidig med at det skibet fra før nåede havnen, hvor den da også lettede en god portion ænder som da også trak forbi stedet hvor jeg lå for 15 minutter siden.

Efter denne korte, med bestemt gode jagt tog jeg af sted på weekendopholdt med konen og vennerne, som fuldendte weekenden. Her var jeg som tidligere nævnt også i wellnes centeret, hvilket var den helt store fornøjelse, da man ud over diverse bade også kunne finde sig en liggesofa foran et stor vindue med en sø uden for, med gråænder, blishøns, svaner og et par store skallesluger der lå og dykkede lige uden for vinduet. Herfra kunne man ligge lige så stille og betragte verdenen, og tænke tilbage på en god jagtsæson der løber mod enden, men som forhåbentlig lige rummer et par ture endnu.