Venøbugt. 31 januar 2003

Af: Claus Lind Christensen

Denne morgen skulle være min sidste i denne jagtsæson, så stedet hvor jagten skulle foregå blev valgt med omhu. Temperaturen havde i en periode være under nul og rundt omkring i fjordene havde der lagt sig is, så mit første valg var ikke muligt. Efter et par opringninger, besluttede jeg mig for at tage på Limfjorden, da jeg alligevel havde en fødselsdag i familien, som skulle fejeres i området.

Vejrudsigten havde lovet meget kraftig vind fra sydvest, men stedet hvor jeg ville ligge var ved en odde hvor der kunne trække en del hvinænder og skalleslugere og ind i mellem også store skalleslugere, som jeg ikke har haft chance til de sidste par sæsoner, hvorfor jeg forsøgte at gå målrettet efter dem.

Da det var flere år siden jeg havde været i området og vinden var meget kraftig tog jeg hjemme fra i god tid, for at have mulighed for at tage til et alternativ sted hvis ikke det var muligt at ligge på revet. Men der var ingen problemer, så jeg kom ud til spidsen af revet hvor jeg lagde mig i læ af spidsen da vandet hen over spidsen var fuldstændig hvidt og frådende.

Tid var der jo nok af, så lokkerne blev stille og roligt lagt ud og der var tid til en kop the i mørket inden ænderne begyndte at røre på sig. Nu trak skyerne sig mere sammen og det begyndte at regne, hvilket var med til at holde trækket lidt tilbage, og da skulle da også gå nogen tid inden jeg så de første ænder trække over revet.

Mågerne begyndte efterhånden at rører på sig og de trak ind over lokkerne i stor stil, hvilket gjorde at der var brug for lidt mere opmærksomhed da en and godt ville kunne "snige" sig tæt på i mørket. Opmærksomhed var dog ikke nok, for med et opdagede jeg en hvinand der lå mellem lokkerne. Den blev klappet op, men da den var ude på det "stive" hold, så lod jeg den flyve for en anskudt hvinand kan tage lidt for meget god jagt tid.

Kort efter var den gal igen, nu lå der en skallesluger mellem lokkerne. Denne faldt dog tilbage i vandet, efter at være blevet klappet op.

Nu begyndte det at lysne lidt mere men eller var det en meget mørk morgen og her i lysningen, kom der ude fra højre tre fugle med ret kurs mod lokkerne. Jo det var sikkert de ville slå på dem, men det var ikke hvinænder og på afstand syntes jeg heller ikke det lignede skalleslugere, så da de kom ind over lokkerne i halvmørket var jeg klar over jeg ikke skulle skyde før end de steg så meget at jeg kunne se hele fuglen. Fuglene kom godt ind - da jeg rejste mig og fuglene steg kunne jeg konstatere at det var knortegæs, tror pokker det ikke lignede skalleslugere i profil forfra...

Nu begyndte hvinænderne for alvor at trække rundt om spidsen, men de kom ikke mod vinden som jeg havde håbet, hvilket bevirkede at de kom bag fra og højt og høje hvinænder vil oftest ikke vende rundt, så den chance jeg fik til hvinanden fra morgenen af skulle vise sig at blive den eneste, denne morgen.

Skalleslugerne derimod fik jeg flere chancer til hvor hannerne åbenbart havde lidt hormonforstyrrelser i kroppen, hvorfor specielt enlige hanner slog ganske godt på lokkerne, hvilket da også gav at nogle chancer til de toppede.

Hen ad formiddagen lagde vinden sig fra at have været temmelig kraftig, til at fjorden faktisk lå spejlblank hen, hvilket dog også influerede på trækket, hvor der nu ikke længere var så mange fugle i luften mere. Dog kom der endnu en gang to halvstore fugle ude fra øst, som efter morgens oplevelse hurtigt blev dømt som knortegæs, lige indtil at det gik op for mig at det var ederfugle. Dette er for den del af Limfjorden ikke særlig normalt, selv om jeg ved at der yngler enkelte fugle rundt om i området. De to ederfugle havde ret kurs mod lokkerne, men lige før end de var inde over lokkerne, besluttede jeg mig for at lade parret flyve. Fuglene var formentlig lokale fugle og kunne min tilbageholdenhed være med til at der kom lidt flere ederfugle i området så gik der ikke noget af mig for det, da jeg i denne sæson har fået min portion ederfugle. Så ederfuglene krydsede stille og roligt ind over lokkerne, for at trække videre ud over fjorden, med en hilsen om at sikre bestandens fremtid i området.

Trækket døde nu helt ud og der lagde sig samtidig en tåge i området, så selv om det var svært at overbevise en selv om at man skulle tage hjem, så var det lidt svært for sæsonen ville jo være slut når lokkerne var pakket.

Dagen sluttede med fem toppede skalleslugere, som en god afslutning på en særdeles god sæson.