Trækjagt på gæs 20. november 2002

Af: Mikkel Pærremand Gregersen

Efter at have luftet hunden på strategiske steder i en uge, havde jeg dannet mig et billede af canadagæssenes trækruter. Håbede jeg da på, så der blev gjort klar til gåsejagt.
Morgenen startede så elendigt som den kunne, faldt i søvn på sofaen da jeg var kommet for tidligt op syntes jeg. Men da jeg vågnede igen, så var tiden lige i underkanten. Nå, øvøv, ud i bilen med alt grejet og fuld gas ud mod prammen. Bilen blev kørt helt ned til stranden, og tingene hurtigt læsset over og af sted det gik.
Normalt ville jeg have lagt mig efter gråænder og så satset på at der måske også kom lidt edderfugle eller hvinænder. Men i dag skulle være anderledes. Det var canadagæssene, som var mit mål. Et par hundrede meter fra land, og så et par hundrede meter fra reservatet. Min plan var at gæssene enten ville trække ind i reservatet, eller ud af reservatet. Lige meget hvad de gjorde, mente jeg at vinden ville få dem tæt på mig. Til at hjælpe dem lidt tættere på havde jeg lånt et par XXL canadagåselokkere. (Som uden tvivl må være fremstillet i USA) 3 lokkegæs og så en 10 gråænder. Det var min lokkesamling den dag.

Mens lyset brød frem, havde jeg chancer til en 5-6 gråænder og et par edderfugle, men da jeg var ræd for at et skud ville lette en flok gæs, lod jeg dem flyve. Da det blev helt lyst, kunne jeg ikke se nogen gæs i miles omkreds og bandede nu over de chancer jeg ikke havde skudt på. Men igen, det var gæssene der stod øverst på listen!
Mens solen strakte armene og stod helt op, lå jeg og kiggede på et gevaldigt edderfugletræk 6-700 meter længere ude. Men intet skulle få mig til at flytte prammen nu. Mine observationer havde givet mig det indtryk at gæssene begyndte at trække omkring 9.30 og så en time frem. Klokken var så småt blevet 8 og efter den første frost var der tonsvis af gråænder på havet. Ingen af de store flokke var dog interesserede i mine lokkere, men det var et flot syn.
Lige med et, brydes stilheden dog af lyden fra en canadagås. Jeg kan ingen gæs se, og mon ikke det bare var en af de mange svaner? Selvom jeg syntes at man plejer at kunne høre forskel, kommer jeg lidt i tvivl. Men så lige bagved mig begynder en flok gæs at snakke! Jeg blev klar som aldrig før, og drejede næsten hovedet af led i bestræbelserne på at spotte flokken. Der, helt inde ved land, kommer de trækkende. En 15-20 stykker er på vej imellem min pram og land. Pokkers! Så lå jeg for langt ude alligevel… Nå, jeg slapper lidt af og nyder synet af de store kødscootere der langsomt glider op langs stranden. Men, så sker der noget som jeg aldrig vil glemme! På 200 meters afstand ser de lokkerne, de drejer lige 90 grader og kommer lige mod vinden, og mig. Jeg når at tænke, hold da helt kæft, de kommer jo lige i hovedet på mig! Og ganske rigtigt, da de er inde på 20 meter går de på stive vinger og ligger an til landing.

Da den forreste er 5 cm. over vandet, med vingerne helt ude og fødderne nede, er den ca. 10 meter fra mig. Jeg sætter mig op, sender et skud lige hvor halsen sidder fast på kroppen, og plask. Jeg tjekker ud af øjenkrogen at den er færdig, og trækker op på en af de andre, som i forvirringen går mod vinden hen over mine lokkere, bang og en gås mere ligger på vandet. Havde jeg haft mulighed for fem patroner i pumperen havde der ligget 5 gæs. De kunne ikke komme mere optimalt. Alt klappede bare 100% og jeg var slet ikke til at få ned på jorden igen da jeg gik ud og samlede dem op. Jeg gik tilbage til prammen og lagde mig til rette igen, men efter 10 minutter pakkede jeg sammen, for intet kunne gøre den her morgen bedre. En doublé på canadagæs over lokkerne fra min nye pram. Det er den bedste jagtoplevelse jeg nogensinde har haft med haglgevær, og den bliver svær at slå!