Lillebælt 13. januar 2002

Af: Claus Lind Christensen


Så skulle det prøves, at drive koncentreret trækjagt på edderfugle. Jeg har før skudt lidt edderfugle for lokker fra Mopaen, men det har kun lige været nogle få stykker, så nu skulle spidsprammen slæbes ud til et sted hvor jeg vidste at der var gode chancer for at få edderfugle for lokkerne.

Stedet var en lille holm ude midt i Lillebælt, ja det er faktisk kun en sandrevle som kun rager ca. ½ meter over vandet hvis vandstanden er lav og det at den er lille kommer jeg tilbage til.

Vækkeuret ringede kl. 4 for denne tur indebar kørsel til Assens og godt en times sejlads, så transport og arbejdet med udstyret tog på denne tur temmelig meget af tiden.

Kl. 6 var jeg klar til at sejl ud af havnen, men det skulle ikke være en helt almindelig sejlads, da det ud over at være mørkt, så var det også tåget med en sigt på 2-300 meter, men jeg kender området ganske godt, så jeg fandt det forsvarligt at tage af sted.

Med kompasset i hånden valgte jeg at sætte kursen mod Baagø, hvorfra jeg kunne sætte en ny kurs mod holmen, da det sikrede mig mod at ramme forbi. For en sikkerhed skyld havde jeg dog aftalt med mig selv, at hvis ikke jeg fandt Baagø i løbet af 45 minutter så var der kun et at gøre og det var at kaste anker og vente på at det blev lyst, men så vidt skulle det dog ikke komme.

Fem minutter efter jeg havde forladt havne mistede jeg enhver landkending, så nu var der kun skipper og hans kompas til at sætte kursen og her gælder det om at bevare roen og ikke begynde at tro på de mest mærkelige ting, som man tror at man ser i mørket, men blot forholde sig til fakta - altså mit kompas.

Efter 30 minutter dukkede Baagø op foran mig som en stor mørk skygge, hvorefter jeg sejlede rundt langs kysten indtil at jeg fandt fyret på sydspidsen, hvorfra jeg kunne sætte kursen mod holmen.

Holmen ramte jeg dog ikke men derimod et par mindre øer, som ligger bag ved - ok skulle jeg fortsætte med at lede i mørket eller skulle blive i området med fladt vand, hvor jeg trodsalt før havde set en del edderfugle trække. Jeg valgte det sidste, så i det tiltagende lys blev lokkerne lagt ud og Mopaen trukket et stykke væk.

Godt forpustet fik jeg mig lagt i prammen efter arbejdet med lokkere og både, men der blev ikke ro, for nu kom morgens første and - en hvinand kom med kurs direkte mod lokkerne, hvor den efter morgens første skud også blev. Nu var dagen startet også kunne edderfuglen blot begynde at trække, men de måtte nu godt lige vente 10 - 15 minutter til at jeg lige fik sveden af panden.

To minutter efter kom den næste hvinand, som jeg dog i et håbløst skud bragede forbi, men det var jeg også edderfuglene jeg var kommet efter...

Edderfuglene så jeg bestemt også, men jeg så også den holm jeg havde ledt efter tidligere, for det var selvfølgelig her edderfuglen trak. Så selv om det faktisk var ved at være solopgang, besluttede jeg mig for at flytte ud til holmen - op med grejet og af sted.

Da jeg så kom ud til holmen, kunne jeg konstatere at der rundt om og på selve holmen lå omkring 200 edderfugle - ned med gassen, det kunne jo være at jeg kunne sejle til en enkelt, også selv om at spidsprammen var på slæb.

I en afstand på 75 meter lettede praktisk talt alle edderfugle, men dog ikke ca. 10 som blev siddende inde på holmen, de troede nok ikke at det var farligt når der kom to både på en gang. Skæbnen ville at jeg kom helt ind, ja helt ind hvor skruen gik i bunden, men det var tæt nok for nu kom helle flokken ud langs siden af båden i en afstand på 20 meter, hvorefter at morgens første edderfugl lå på vandet.

Så var det bare med at få koblet prammen fra og få lokkerne ud på vandet og Mopaen trukket længere ud, så den ikke lige lå og forstyrrede billedet. Endnu en gang var jeg blevet ganske svedig, men det skadede nok ikke på figuren.

Efter at jeg havde fået lagt Mopaen på plads, kunne jeg da jeg kom hen til lokkerne konstatere, at den første edderfugl allerede indfundet sig mellem lokkerne.


Spidspram på vandet ved lokkerne

Foto: Claus Lind Christensen


Lige som første gang jeg var komme ned og ligge, gik der igen kun meget kort tid inden jeg fik den næste chance - en edderfugl på stive vinger lige ind mellem lokkerne, hvor jeg også kunne samle den op. Nu var der efterhånden lagt op til noget meget spændene, syntes jeg nok.

Herefter fik jeg min pause, for nok var der stort set edderfugle i luften hele tiden, men de ville ikke ned på holmen igen. Dog blev jeg vækket ganske pludselig, da en hvinand lige med et hvirvlede ned mellem lokkerne, hvor den i øvrigt hvirvlede helt ned på vandet.

Herefter begyndte edderfuglene igen at interessere sig for mine lokkere, så lidt efter lidt fik jeg en del chancer, hvor jeg havde en formiddag hvor jeg fik de fleste af de fugle som jeg skød efter. Ja, det vil sige at hvinænderne gæstede mig endnu et par gange, hvor jeg efterhånden havde vænnet edderfuglenes tempo, så med 2ér hagl og fuld trangboring, var der ikke plads til at forfejle skuddet meget.


Spidspram på vandet ved lokkerne

Foto: Claus Lind Christensen


Nu var klokken ved at være 12 og jeg havde lige lovet konen at jeg ville ringe hjem for at sige hvornår jeg mere præcist ville komme hjem og at det ikke lige var et kort morgentræk, men at jeg nok forventede at pakke kl. 13 - så der ville gå nogen tid inden jeg ville være hjemme. Mens jeg stod snakkede med konen kom en edderfugl - op i prammen igen, hvor jeg fik afsluttet samtalen. Edderfuglen kom dog ikke ind troede jeg, for bedst som den var trukket forbi, kom den tilbage med vinden i ryggen, den ville bare ned til lokkerne og det kom den !

Nu havde jeg fået to hvinænder og seks edderfugle så jeg besluttede mig for at jeg ville se hvordan trækket udviklede sig.

Trækket gik nu noget i stå, men enkelte fugle fløj dog stadig rundt i området og det blev dog også til en enkelt chance til, hvorefter jeg valgte pakke sammen, men en helt formidabel oplevelse i hus.
Herefter gik der lidt tid med lige at få en bid mad og en kop the, samt sammenpakning af grejet og mens jeg gik ude i vandet for at pakke, skulle en enkelt edderfugl også lige vise sig. Desværre lå kameraet inde på land, for den passerede mig i en afstand af blot 15 meter.

Jagten var dog ikke helt slut, for på hjemturen skulle jeg passere et område hvor det typisk ligger en del edderfugle og det kunne jo være at der ville komme en chance, hvor jeg kunne sejle til en enkelt and.
Edderfuglene var der bestemt også, men der lå flere tusinde fugle i området, så når en lille flok lettede, så trak de flere med sig.

Pludselig øjende jeg en chance - to fugle lå på lidt for sig selv og de lå perfekt for at sejle til dem. Ned med hovedet og jagten kunne begynde.
På trods af at jeg havde prammen på slæb, som ved den lave fart, kombineret med bølgerne lå og huggede lidt i tovet, så kom jeg helt ind så de trak op langs siden på båden i en afstand af 20 meter - and nummer ti var på dækket.

Herefter var der ikke flere ænder i dette område og lidt længere mod øst begyndte det nye område, hvor der ikke er tilladt at drive motorbådsjagt, så ud med patronerne og frem med kameraet.


Edderfugle flyver forbi

Foto: Claus Lind Christensen


30 minutter efter nåede jeg havnen, hvor jeg kunne pakke sammen efter en god dag som bestemt skal gentages, for det at skyde edderfugle over lokkere er bestemt en oplevelse.