Komponenter i en haglpatron

Tekst og foto: Carsten Holm Clausen


Hvad indeholder en haglpatron

Der er basalt set 5 komponenter i en stålhaglspatron. Hylster, fænghætte, krudt, haglskål og hagl.
Dem kommer der en beskrivelse af her, med en række gode råd i ladeprocessen.



Hylster

Hvordan ser jeg dem med en hjemmeladers øjne, hvad skal jeg være opmærksom på, et hylster er ikke bare et hylster, en fænghætte er ikke bare en fænghætte osv.

I Europa er standarterne defineret i C.I.P. og i USA, SAAMI industry specifications.
På markedet i dag findes der mange producenter af haglpatroner, hylstre, fænghætter og haglskåle.
De mærker vi ser mest her i Danmark er Europæiske producerede hylstre som Cheddite, Fiocchi og Rio. Det er disse mærker som jeg selv bruger eller har brugt til min ladning og også disse hylstre der vil være mest om i denne artikel.


Kaliber 12 hylstre i forskellige længder

Til venstre ses kaliber 12/70-76 og 89 hylstre. Til højre ses et kaliber 20 hylster ved siden af et kaliber 12/89 hylster


Der er forskel på Amerikanske og Europæiske standarder, jeg har dog ikke styr på alle forskelle, men ved nogle punkter som skaber udfordringer for hjemmeladeren. Hylstrene og fænghætter er ikke ens udformet, og det er vi nød til at, tænke over når vi leder efter ladedata og materialer.
Generelt set er der to typer eller måde at støbe hylstre på Straight-walled hylstre og Taper-walled hylstre.

Selvom der ikke lige umiddelbart er synlige forskelle set ude fra, er der stor forskel indvendigt. Straight-walled hylstre er lige tykke i plastikken hele vejen fra top til bund, hvor Taper-walled hylstre bliver tykkere jo tættere man kommer til bunden af hylstret.
Disse to typer hylstre, adskiller sig væsentligt i udseende og udformning indvendigt. Her er der stor forskel på volumen til krudt og udformningen gør en forskel når krudtet antændes og har derfor betydning for udviklingen af kammertrykket.

Det er den faktor vi som hjemmelader hele tiden skal have i tankerne. Det kan ikke beregnes hvad der sker med trykket, hvis vi lige bytter en komponent ud i forhold til opskriften i en given ladedata.


De hylstre vi bruger til jagt er storset alle Straight-walled. Det gælder også for Cheddite, Fiocchi og Rio hylstrene. Disse tre hylstre er opbygget på samme måde, efter Riefenhauser metoden og består af 3 dele. Selve plastiktuben, en plastik skive som er placeret i bunden (Base wad), med en messing kappe uden omkring. Det er i denne plastik skive, fænghætten har sit sæde. Man kan ikke regne med at, plastikskiven er lige tyk i et Cheddite- og for eksempel et Rio hylster. Er den tykkere ja så giver det mindre plads i hylstret og en tynder giver mere plads. Pladsen har indflydelse på trykket og som nævnt mange gange, så kan man i denne situation ikke beregne hvad der sker med kammertrykket.


Bunden af Kaliber 12 hylstre

Kaliber 12 hylstre der er skåret over på langs

Fra venstre; Cheddite, Fiocchi og Rio.


Skæres hylstrene over på langs, så er de stort set ens at, se på. Og svært at få øje på noget, der gør en forskel i udviklingen af kammertrykket. Men måles Basewad efter er der en forskel i tykkelsen. Det betyder noget for volumen og dermed også en forskel i udviklingen af trykket.

Flere hjemmeladere fortæller da også at, man godt kan bytte hylstrene fra, Cheddite, Fiocchi og Rio ud i forhold til en ladedata.

I forhold til alt det jeg har lært og læst, så er dette noget man bare ikke skal gøre.


Kaliber 12 hylstre der er skåret over på langs

Fra venstre; Cheddite, Fiocchi og Rio. Har målt tykkelsen på Basewad (tyndeste sted). Cheddite,5,8 mm. Fiocchi, 6,9 mm. Rio, 6,4 mm.


Jeg er selv uforvarende kommet til at, bytte et 12/76 Cheddite hylster ud med et 12/76 hylster. Jeg havde købt nogle hundrede hylstre ved en forhandler som forsikrede mig om at, det var Cheddite hylstre, så derfor var jeg sikker på at, det var dem det skulle være.

Jeg fik ladet nogle patroner og testede dem på hastighed og på skive. Hastigheden var storset identisk med dem jeg plejede at lave i Cheddite hylstre og skudbilledet sad som det skulle. Men jeg ved reelt ikke om der har været en forskel i kammertrykket.
Der skete ikke noget ved det, ingen udposninger på geværet eller sprængte løb.

Jeg opdagede fejlen da jeg ville prøve at, lade en anden patron og ville skifte fænghætten. Her kunne jeg nu se at, dette ikke var CX2000 fænghætter og det kunne derfor ikke være Cheddite hylstre. Jeg kontaktede nu forhandleren og spurgte en gang til, og blev en smule rystet da han nu oplyste at det var Rio hylstre.

Denne oplevelse har fået mig til at, dobbelt tjekke mine køb og vil have en bekræftelse på hvad det er jeg køber.
Den har også vist mig at, der ikke lige umiddelbart er forskel på ydelserne i mellem disse to hylstre i den ladning jeg brugt. Det kunne sagtens have gået helt anderledes hvis det var en anden ladning eller en anden krudttype.


Fænghætter

Fænghætten er en heftig lille fætter, hvis funktion er at, antænde krudtet i haglpatronen.
Som med hylstrene er der forskellige typer af fænghætter og der er forskel på Europæiske og Amerikanske typer af fænghætter.


Kaliber 12 fænghætter

Fænghætter har forskillig effekt og kan sammenlignes lidt med et almindelige heksehyl og et stort heksehyl, det stor sender en kraftigere og længere varende stråle af ild ud. Det hele sker dog utroligt hurtigt i en fænghætte og ikke noget vi kan se eller høre. Den ydelse en fænghætte har, omtales som hvor varm den er.

Storset alle hylsterproducenterne laver deres egen fænghætte.
Den type fænghætte som sidder i stort set alle kaliber 12 haglpatroner er af typen 209 som er en relativ varm fænghætte. Type 209 er et udtryk for de fysiske dimensioner og ikke et udtryk for hvor varm den er. Der findes ingen standarter for hvor varm en fænghætte er.
Fænghætten i en kaliber 12, bliver brugt til både lette og tunge ladninger.


Kaliber 12 fænghætter

Fra venstre; 2 første er CX2000, Fiocchi 616, Rio 209 og CCI 209M.


Som med alle andre komponenter, kan fænghætten ikke bare skiftes ud i en given ladedata. Alle fænghætter er forskellige og antænder krudtet forskelligt. Alle officielle ladedata er testet med den i opskriften bestemte fænghætte, og det kan være fatalt at, skifte den ud.


Cheddite fænghætte:
Cheddite 209 som den hedder i USA og CX2000 hedder den i Europa.
De fænghætter der sidder i de Cheddite hylstre vi køber er farvet sorte i toppen og de løse Cheddite fænghætter vi køber i pakker er farvet røde i toppen.
Der er dog tale om samme Fænghætte, CX2000.

Fiocchi fænghætte:
Fiocchi 616 er også af typen 209.
De Fænghætter der sidder i Hylstrene er sølvfarvede og dem som købes i pakker er kobberfarvet.

Rio:
Rio Er ligeledes type 209.


 Chedditte Cx2000 og Fiocchi 616 fænghætter
Fra venstre; 2 første er CX2000, 2 næste Fiocchi 616.

De 3 ovenstående fænghætter er Europæiske og er meget ens i ydelse og dimensioner, Amerikanske Winchester 209 er ligeledes meget ens i ydelse med de 3 andre, dog mindre i diameter.

De Amerikanske typer af 209 er ikke ens med de Europæisk på ydelse eller i dimensioner.

Jeg bruger i en enkelt ladning en Amerikansk fænghætte CCI 209M.
Det er en magnum fænghætte som er betydelig varmere end en almindelig type 209 fænghætte. Den bruges mest til tunge ladninger og specielt når der er meget koldt.
Ulempen med de Amerikanske fænghætter er at, de er 0.06 til 0,1 mm mindre i diameter. Det er nok til at, give løse fænghætter når de sættes i de Europæiske hylstre. Det er ikke noget problem hvis man skyder med en O/U eller S/S. Men i en halvautomater kan fænghætten blive skubbet ud og jamme bundstykket så der ikke bliver repiteret.

Fiocchi 616 fænghætter
Fra venstre; CCI 209M og til højre CX2000.

Dette kan dog løses med et værktøj til at, stramme sædet til fænghætten op. Et værktøj der består af en dorn og plade, hvor man banker sædet til fænghætten strammere.


Krudt til haglladning

Der findes et hav af krudttyper og producenter af krudt til ladning. Noget er til pistoler, noget til riffel, nogle til haglpatroner og noget kan bruges til flere patrontyper.
Noget er hurtig brændende og andet er langsomt brændende fælles er dog at, det er røgsvagt krudt.
Krudt inddeles ud fra brænd hastigheden og kan findes på nettet ved søgning på Burning rate smokeles powder.

De mest kendte producenter af krudt til haglladning og som kan købes i Danmark er krudt fra Alliant, Vectan og VihtaVuori.

Jeg har ikke sat mig ind i disse tabeller eller brændværdier og ved ikke så meget om andre typer krudt til haglladning, end Alliant Steel krudt.


Alliant steel krudt
Alliant steel krudt

Alliant Steel krudt er udviklet til stålhaglspatroner, udvikler et lavt tryk og giver en høj hastighed.
Den har en stor fleksibilitet og kan bruges til ladninger fra 28 til 42 gram hagl.
Samtidig er det en krudttype som ikke er følsom over for kulde.

Det lige præcis det vi har brug for, når vi skal lade en god stålhaglspatron til jagt.

Som med alt andet krudt, produceres det i lots, der kan være noget forskel på krudtet fra lot nummer til lot nummer.

Hvad man gør, når man køber noget krudt med et nyt lot nummer.

Så lader man 3 patroner op med den mængde krudt sin ladedata fortæller. Så hastighedstester man de tre patroner og finder gennemsnitshastigheden og sammen ligner den med den hastighed som ladadata oplyser. Ligger man her noget over i hastighed, lader man tre patroner mere med mindre krudt og hastighedstester igen. Er den langsommere lader man med lidt mere krudt osv. til man rammer hastigheden som ladedata viser.

Alliant steel krudt har en ulempe i dens udformning, den fylder forholdsvis meget, det kan give udfordringer med pladsmangel i et hylster og det skal presses godt sammen i lade processen for at, mindske luften i mellem krudtet.

En anden ulempe, grundet den form krudtet har, er det vanskeligt at, afmåle mekanisk i en chargebar på ladepressen. Det kan svinge +/- 1 grain krudt fra afmåling til afmåling.
Om det har den store betydning er dog tvivlsomt og kan altid diskuteres. Jeg bruger min kudtdispenser, så ved jeg alle krudladinger er afmålt, det tager lidt længere tid, men jeg ved patronerne er ens. Det er jo derfor jeg er hjemmelader "godt nok" er ikke nok... jeg vil have det bedste.


Alliant steel krudt
Her ses formen på Alliant steel krudt, det ligner nærmest små chips

Jeg har af flere grunde valgt kun at, bruge Alliant Steel krudt:
Som nævnt er det udviklet til stålhaglspatroner, modsat meget andet krudt.

Det udvikler et lavt tryk og en høj hastighed. Den fylder meget og det betyder det er svært at, komme galt afsted. Der er simpelthen ikke plads til meget krudt og en tung ladning hagl, der kan udvikle et tryk der bliver alvorligt.

Haglpatroner med Alliant Steel krudt, taber ikke hastighed i væsentlig grad, når det bliver koldt.

Jeg skal kun tænke på en krudttype, vi må jo kun opbevare 2 kg krudt i hjemmet. Når jeg kun bruge en type krudt, kan jeg købe op til 2 kg. af gangen.
Det betyder noget for mig, idé der ikke lige er en forhandler lige om hjørnet og spare mig for bøvlet med kørsel osv.
Der findes rigtig meget ladedata til Alliant steel krudt. Og de andre komponenter i disse ladedata, er til at finde.
Det gør det meget lettere med et enkelt setup at, tilrettelægge sin ladning med så få komponenter som muligt.


Haglskålen

Der findes et hav af forskellige haglskåle, som alle er designet til en bestemt hagltype, eller om haglpatronen er til flugtskydning eller jagt.

For hjemmeladeren er det haglskåle til stålhagl i jagtammunition som er interessant.
Disse laves også i mange forskellige typer og til forskellige haglvægte. En kaliber 12 indeholder typisk ladninger fra 24 til 32 gram hagl, en 12/76 indeholder typisk ladninger fra 32 til 36 gram og en 12/89 indeholder typisk ladninger fra 38 til 44 gram hagl.
Haglskålen beskytter løbene for direkte kontakt med stålhaglene. Så der undgås ridser og slid indvendig på løbet.


Haglskåle til kaliber 12
Her ses lidt forskellige haglskåle til kaliber 12. Den sorte haglskål er fra en Black Claud Snowgoose patron og kan ikke købes til ladning

biologisk nedbrydelige haglskåle til kaliber 12
Her ses en fiberhaglskål (biologisk nedbrydelig) i mellem skålen og krudtet, er det nødvendigt med en waxed nitro card, det slutter så tæt som muligt, for at holde gastrykket bag ved skålen i geværløbet.

biologisk nedbrydelige haglskåle til kaliber 12
En anden udgave af en biologisk nedbrydelige haglskål. Denne er fra Greenshot, og er en temlig blød haglskål. Haglskålen går ikke op i slidserne, her ved kan det komme til at virke som et kugle skud. Den er følsom over for fugt. Denne patron har svært ved at overholde lovens krav på 400 m/s

Fælles for de biologisk nedbrydelige haglskåle, så kan man ikke købe dem i løsvægt i handlen. Det håber jeg sandlig vil blive muligt i fremtiden.


For at en haglpatron er ensformig i hastighed og skudbillede, er det nødvendigt at den er lukket med et ensformigt pres på krudt og hagl.
Dette pres giver sammen med haglenes vægt, den rette modstand og opbygning af trykket, og dermed en ensformig hastighed.

Haglskålen er designet til at, indeholde en bestemt mængde hagl og haglskålen bør altid være helt fuld. Derfor er der haglskåle der passer til 28 – 30 – 32 gram hagl osv… Om det nu er til 12/70, 12/76 eller 12/89 hylstre.

Haglskåle til kaliber 12
Haglskåle fra Gualandi TUBO: Fra venstre, Tube 43, Tube 48/50 og Tube 53. Disse haglskåle er uslidsede og identiske med LBC skåle som kan købes i USA.


Det er vigtigt at, haglskålen er helt fuld ved ladning. Ellers risikerer man at, haglskålen bliver crimpet med i lukningen og det skal den ikke.
Er ladningen for lille får man en dårlig lukning og en patron hvor haglene rasler noget, når den rystes.

32 gram hagl str. 5 fylder mindre en 32 gram hagl str. 1, det skyldtes at de små hagl noget nemmere kan pakke sig end de større hagl kan.
Det gør dog ikke noget hvis de store hagl fylder haglskålen med top på. De skal nok blive presset ned i haglskålen når den skydes af. Der skal dog være plads til nok til en god lukning.

For at lukke patronen med en stjerne lukning i kaliber 12, skal der være ca. 10-12 mm fra haglskålens kant til toppen af hylstret.
Ved skivelukning kræver det ca. 3-4 mm plads i mellem overshotdisk eller card og toppen af hylstret.
Overshotdisk eller overshotcard, er den skive man ligge i topppen af hylstret inden den lukkes. Denne disk fås i forskellige tykkelser og materialer, og kan udemærket selv laves af, for eksempel mælkekaorton. Den kan købes i en hård klar plastik skive, i blank eller med numre på som indikere haglstørrelsen.


Det er forskelligt fra type til type om haglskålen er slidset eller u-slidset når man køber dem.

Med haglskålen har vi mulighed for at, ændre på skudbilledet. Det kan vi gøre med de slidser vi kan give haglskålen. Typisk slidser man haglskålen med 3 eller 4 slidser. Det kan også gøres med 6 slidser.
Dybden på slidserne har også betydning, man skal dog ikke slidse haglskålen helt til bunden, hvor der gerne skulle være ca. 4 mm som ikke er slidset.

En for kort slidsning er heller ikke god, så risikere man at, haglkålen vender rundt med en del hagl som stadig sidder i haglskålen.

Hvis den er slidset fra producenten af, kan den hænge sammen på nogle få punkter, her er det min erfaring at, man lige skal sørge for at, bryde de hæftende punkter. Ellers risikere man at, ikke alle slidser går op i skuddet.
Det duer ikke, da haglskålen kan tippe rundt med nogle hagl siddende i bunden og skudbilledet vil helt sikkert blive ødelagt. Med gode chancer for en anskydning.

Jeg kan så absolut bedst lide haglskåle som ikke er slidset fra producenten, det giver mig nogle gode muligheder for at, ændre på slidserne og dermed skudbilledet.


Haglskål Tube 43 og haglskål fra Black Cloud

På billedet se en Tube 43 u-slidset haglskål og haglskålen fra en Black Cloud Snow Goose patron fra Federal. Begge skåle kan indeholde 32 gram hagl.

Der er kolonorm stor forskel på de haglskåle, Den fra Black Cloud er nærmest et raketstyr af kraftig plastik der meget stiv i det. Hvis man bruger denne patron skal man ikke have nogen trangborring i sit våben, det bør være cylinder. Haglskålen søger for at, haglskuddet holdes samlet på lange skudhold.
Har egentlig bare taget dette billede med for at, vise hvor stor forskel der kan være på de haglskåle vi finder i haglpatroner.


Stålhagl

Stort set alt hvad vi bruger til hjemmeladning i Danmark er stålhagl. De største hagl vi må bruger er størrelse 1 (4 mm i diameter) de mindste er for langt de fleste, størrelse 5 (3 mm i diameter) nogle få bruger også størrelse 6 (2,75 mm).

Hvad man skal være opmærksom på, når man køber hagl, er kvaliteten og selvfølgelig haglstørrelsen.

Er haglene lige store og pæne runde. Køber man størrelse 3 hagl, ja skal haglene gerne ligge lige omkring 3,5 mm diameter og må ikke svinge meget +/-, for mig heller mere end mindre.

Det siger sig selv de ikke må være rustne og ej heller lugte langt væk af WD40 eller andre rustbeskyttelses midler.


Måling af stålhagl til ladning. størrelse 2 og 4
Her måles stålhagl til ladning. Størrelse 4 (3,25 mm) og størrelse 2 (3,75 mm)

Spande med stålhagl til ladning. størrelse 2 og 4
Spande med stålhagl til ladning. størrelse 4 og 2

Antal Stålhagl pr. vægt

Hvor mange stålhagl er der i de forskellige ladninger. Tallene her under er talt op, ud fra de hagl jeg har. Men giver et godt billede af hvad der ca. er.


Haglstørrelse 1 vægt i gram Antal hagl
# 1 28 gram 95 hagl
# 1 30 gram 102 hagl
# 1 32 gram 109 hagl
# 1 34 gram 116 hagl
# 1 36 gram 125 hagl
Haglstørrelse 2 vægt i gram Antal hagl
# 2 28 gram 113 hagl
# 2 30 gram 121 hagl
# 2 32 gram 129 hagl
# 2 34 gram 138 hagl
# 2 36 gram 145 hagl
Haglstørrelse 3 vægt i gram Antal hagl
# 3 28 gram 144 hagl
# 3 30 gram 154 hagl
# 3 32 gram 165 hagl
# 3 34 gram 175 hagl
# 3 36 gram 186 hagl
Haglstørrelse 4 vægt i gram Antal hagl
# 4 28 gram 204 hagl
# 4 30 gram 219 hagl
# 4 32 gram 234 hagl
# 4 34 gram 248 hagl
# 4 36 gram 263 hagl