Velkommen, Gæst
Brugernavn: Adgangskode: Husk mig
  • Side:
  • 1

EMNE:

Patronfanger til halvautomat 21 maj 2020 23:11 #3919

  • anderslyngby
  • anderslyngby's profilbillede Emne forfatter
  • Offline
  • Junior Member
  • Junior Member
  • Indlæg: 61
  • Modtagne Tak: 24
Jeg faldt over nedenstående billede på min computer, som mindede mig om en idéudveksling jeg havde med en anden strandjæger (han kan selv give sig til kende hvis han har lyst ;-)) her i vinters omkring problematikken med at afskudte patroner bliver kastet ud af pram/båd, når man bruger halvautomat og pumpgun.

Vi havde begge set forslaget fra vinderen af DJs konkurrence omkring en løsning på problematikken, men var ikke særligt imponeret, da der blev sået tvivl omkring anordningens anvendelse på halvautomater med kraftige patroner, samt at anordningen ville komme til at sidde fast i camouflagenet o.s.v. grundet sit design. Derudover så blev det omtalt i en video eller artikel (jeg kan ikke huske hvor) at der blev brugt 10*10*10 mm powermagneter, som har en trækkraft på 3,8 kg (https://www.magnetz.dk/power-magnet-kube-10x10x10-mm). Selvom et antal af dem var placeret på række, så er det ikke meget trækkraft til at fange en afskudt patron.

Hvad der dog var særligt interessant for vinderens forslag var de retningsbestemte magneter. Der har jo tidligere været utallige anvendelser af magneter placeret direkte på geværet, men de er jo uheldige, da de over tid giver en skævvridning af slagstiften.

Lidt tegninger blev lavet, og disse blev så forsimplet efterhånden som dialogen gik sin gang. Vi endte op med en tegning som i teorien skulle fungere.



Princippet går ud på at bruge stål til at ophæve virkningen af magnetens magnetfelt på alle magnetens sider, på nær den side der vender væk fra geværet. På den måde påvirkes geværets slagstift ikke af magnetens magnetfelt. På billedet illustrerer det røde felt en rektangulær powermagnet på 50*15*15 mm, som har en trækkraft på 33 kg (https://www.magnetz.dk/power-magnet-blok-50x15x15-mm). Det grønne område illustreret stålkappen, som altså også er på bagsiden af magneten, ind mod geværet.

En video af princippet for "ophævelse" af magnetfeltet kan ses her:


For at undgå at magnetens magnetfelt overføres til stålkappen, så skal magneten isoleres fra stålkappen. Man kunne fx. pakke magneten ind i noget gummi af en slags.

Fæstningen til geværet kunne man fx. klare med noget lim, eller ganske enkelt forlænge stålkappens bagside i hver ende, og så skære et lille gevind igennem bagkappen og geværet, og så skrue anordningen fast med en lille maskinskrue i hver ende af stålkappen på geværet.

Vi er nu begge gået væk fra at bruge halvautomater, for at bruge O/U geværer i stedet, men dette skal jo ikke forhindre andre strandjægere i at løbe videre med idéen.

God arbejdslyst derude ;-)
Bilag:
Følgende bruger(e) sagde tak: CHC

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • Side:
  • 1