Jeg har haft en 30 punds motor på netop en Bogø pram. Det fungere som sådan okay, men nogen decideret motorbåd er det ikke.
Jeg fik det personligt til at fungere bedst ved at låse motorren til kun at sejle ligeud, sidde på knæ i prammen og så styre med pagaj.
Motoren fungerede på den måde mest som ''hjælpemotor'', lidt i stil med en el-cykel.
Du kan læse lidt om mit projekt her: https://strandoghavjagt.dk/strandjagt-udstyr/gor-det-selv-baade/motoriseret-bogo-kajak
Et par gode råd!
- Sørg for at lave alle dine samlinger ordenligt. Saltvand æder det på ingen tid!
- Købt et ordentligt batteri der er beregnet til at drive en elmotor. Dels kan du spare vægt og plads, men du vinder også på kapaciteten.
- Sejl ikke længere væk, end du magter at padle hjem igen. Når strømmen er brugt... Så er den brugt. Hvad enten det er fordi forbruget har været højere end forventet, at batteriet ikke har været ladet helt op, eller det simpelthen bare klapper sammen under turen.