EMNE:

https://www.jaegerforbundet.dk/om-dj/dj-medier/nyhedsarkiv/2020/internationale-aftaler-koster-jagt-pa-dykaender/

Så der røg halvdelen af havjægerens jagtbare arter...

De fredninger har jeg et noget ambivalent forhold til.
Jeg hader når vi strandjægere mister jagt/arter.
Omvendt.
Signal værdien i at vi IKKE skyder truede arter er stor (dog knap så stor som hvis vi fortsat gjorde).
Om det så er del helt korrekte grundlag at frede på?
Tja, de står jo altså på den skide liste.
Jeg går ikke i panik og beholder min Barracuda et par år mere.

Nok ikke en tilfældighed, at Dof og DN - med god hjælp fra Gylle-Keld - på det sidste har raslet med sablerne, om at forbyde udsætning af fasaner, gråænder og agerhøns.

Tror du der sker det store i det Chr??
Der skal de op mod magt eliten her i landet og de er noget tungere at danse med end en flok strandjægere.

For mig som jæger er jeg egentlig ikke skuffet over fredningen af Taffeland, Fløjlsand og Havlit. Selvom det går hårdt ud over min jagtform, så anerkender jeg de internationale forpligtigelser.

Jeg glædes over stadig at kunne jage Edderfugl og Sortand.

Jeg anerkender dykænderne er i tilbagegang og har været det de sidste 30 år, her fra Aarhus og syd på i det østjyske og i det sydlige Lillebælt, har vi de sidste mange år oplevet tilbagegangen og ser langt under halvdelen af de dykænder vi har set tidligere.

Det har jeg været stærkt bekymret for i flere år og har tænkt meget over, hvad er det egentlig der sker med bestanden af de fugle som jeg holder så meget af og hvad er det der er årsagen til dette ?

Jeg er ikke i tvivl om prædatorer på ynglepladserne koster dyrt for dykænderne i forsøgsområder har Mårhunden vist sig som værende særdeles kostbar, hvor omkring 90 % af rederne er prædateret. Hvis de tal holder så kan jeg godt forstå bestanden går til bage, når Mårhunden er stærkt repræsenteret i vigtige yngleområder i Finland og Åland.

Jeg er heller ikke i tvivl om muslingskrab i vinterresteområderne har betydning for hvor fuglene opholder sig. Dermed får hunnerne svære ved at opbygge den fornødne vægt før ynglesæsonen.
Her fra Aarhus og syd på til grænsen har muslingskrabet udviklet sig kraftigt i gennem de sidste 25 år, hvor større og større områder har fået tilladelser til muslingskrab. Og der bliver stadig flere områder som der må skrabes i.

Den danske regering har tilsluttet sig den internationale Vandfugleaftale, AEWA (Agreement on the Conservation of African-Eurasian Migratory Waterbirds, red.), som forpligter os til at arbejde for bevarelse af trækfuglenes levesteder på tværs af kontinenterne.

Her forventer jeg nu at Danmarks Jægerforbund ligger præs på regeringen, for at få beskyttet og forbedret levestederne for havdykænderne. Vi skal simpelthen have flyttet markvildtlagene ud på fiskeriterritoriet. Det koster penge…. Mange penge…. Og det forventer jeg Danmarks Jægerforbund vil arbejde på at få regeringen til at forstå.

Det gælder standsning af muslingefiskeriet, begrænsning af næringstilførsel og etablering af mange flere stenrev, som beviseligt har en meget stor effekt på forbedringer af levesteder.

Kan vi som strandjægere gøre noget, Ja det kan vi.
Strandjægerne kan arbejde lokalt for nøjagtig det samme som jeg forventer Danmarks jægerforbund gør. Et stop for muslingeskrab og få sat gang i projekter der beskytter og forbedre levestederne, som etablering af stenrev eller udplantning af ålegræs.

Samtidig skal vi have så meget fokus på de danske Edderfuglekolonier for, at beskytte dem i mod prædation fra Mårhund, Ræv, Mink og Sølvmåger.

Jeg vil gerne stille spørgsmålet… Er vi strandjægere lokalt, klar på yde en indsats for, at hjælpe de dykænder vi så gerne vil jage ?

Tager man vildtudbyttet for sæson 18-19
Skydes der.
Taffeland 351 stk
Havlit 852 stk
Fløjlsand 3519 stk
I alt 4722 stk
Jeg vover pelsen og påstår at det ikke har nogen som helst betydning i den massive nedgang.
Derfor har det kun symbol værdi for vores omverden at vi IKKE jagter disse rødlistede arter.
Prædation på 90% af rederne!!!
Mon ikke det er her nøglen til fremgang skal findes.
Fint nok med flere stenrev langs kysterne men de løser ikke det egentlige problem.
Muslingeskrab har nok en andel af ansvaret men prædationen af æg og yngel er den afgørende trussel.
Det ved man også i de rette fora men der er som om man er hanlingslammede i det spørgsmål.
Du glemte at nævne havørnen.
Alle jubler over den store fremgang for denne fugl i hele norden (inklusiv jeg selv) men den er hård ved den øvrige fauna og har vist ikke tænkt sig at hoppe med på veganer vognen foreløbig.

Gode tanker Carsten CHC.
Kan godt lide dine ideer med at søge at gøre noget positivt for bevarelse af trækfuglenes levesteder Havets vildtpleje.
Det skal organiseres og udtænkes og gøres bedst landsdækkende i en stor forening således at det kan synliggøres.
Med den teknologi der er til-rådighed i telefoner ville det ikke være umuligt året rundt at indberette til overvågnings-programmer. Lokalt kan der formodentlig også mobiliseres kræfter men dette udfordres muligvis af jagtlovens § 15 (Enhver med fast bopæl i Danmark har ret til at drive ikkeerhvervsmæssig jagt på fiskeriterritoriet som fastlagt ved lov om Danmarks Riges fiskeriterritorium. Jagtretten gælder fra højeste daglige vandstandslinje). Det betyder at man kan bo et stykke fra sit jagtområde og dermed kan - måske? - være mindre attraktivt for lokale at gøre en indsats?. I slutningen af 1980-erne var jeg i endog meget vrede diskussioner med daværende formand for Dansk Jagtforening Gustav Rønholt der havde foreslået opdeling af jagtretten på fiskeriterritoriet i jagtklubber jf. en model han havde kendskab til fra Storbritannien. (jagtloven 1987:
§ 1 Stk. 4. På fiskeriterritoriet, herunder indre farvande, som fastlagt ved lov om saltvandsfiskeri, har enhver dansk statsborger jagtret, medmindre...". Ved ikke om standjægerne havde undgået de mange mange indskrænkninger der senere er fulgt hvis denne model med jagtklubber havde været indført? Kan blot se at der derved ville blive placeret et ansvar ved nogle og ikke som nu hvor ingen rigtig har noget ansvar fordi det er fælles jagt - de steder der er tilbage. Men måske er jeg bare nu blevet ca. 32 år ældre og rundet af familieliv, arbejdsliv , er blevet kristen så standjagt ikke længere er mit ét og alt, beklager derfor at jeg er på vej i klosteret og næppe tænker så klart som før .

Du har helt ret Torben,

Jagten har ikke indflydelse på bestandende PUNKTUM

Det kan vi så understrege nok så meget, men hjælper ikke på det faktum at vi her er afhængige af internationale forpligtigelser. Og det er her kravet om fredning kommer.

Du har ret jeg nævnte ikke Havørnen. Den står for i mellem 6-8 % prædation af rugende hunner på ynglepladserne og er stigende. Kan vi gøre noget ved det ? Nej som udgangspunkt... Fordi Havørnen er fredet.
Ja hvis vi vil og ganske effektivt. uden at der reduceres i bestanden af Havørne eller andre ørne for den sags skyld.

Der kan bygges skjul som Edderfuglen kan skjule sig i, dermed kan hunnen bedre forsvare sig i mod prædatorer. De fleste kolonier er på helt åbne øer og holme uden naturlig skjul. Det kunne vi så hjælpe dem med at lave.
Det er der lavet forsøg med i Canada og kan ses her. Og det virker ikke kun i mod Havørnen.

Læs her om redebeskyttelse af edderfuglereder.


Jeg ved lige ledes at man i Norge gør ligenden, altså at bygge redeskjul til edderfuglene. Som bekendt samles der i Norge en del Edderfugledun. Dette arbejde lettes betydeligt når de laver redeskjul. Da edderfuglen bruger disse og sandsynligheden for ynglesucces er betydelig større. Dermed skal man ikke bruge så langtid på at lede efter Edderfuglens reder.

Prøv at kontakte Arne Holten, og spørg ham om forholdende på Salholm. sølvmåger vs Edderfugl. Måske der kunne gøres nogle ting der.

Nej Torben, Dof er ret ligeglade med fasaner, men når et forbud mod udsætning kan bruges politisk, så gøre det. De har før med stort held fået sået splid i VF , hvor mindst 2 repræsenterer medlemmer der har stor - økonomisk – interesse i udlejningsjagter.

I 2017 indstiller VF – undtaget DN og DB, men incl Dof – til et forlig, som fra 1/1-18 skal gælde i 8 år – for gråænder kun 5 år – så derfor kommer Dof og Gylle -Kjeld på banen, for at skabe splid, og sætte spørgsmål om udsætning, så de jo ikke får modstand fra L&F og Skovdyrkerforeningen. Det er såre simpelt, og vil forekomme igen, igen

Claus ud fra hvad jeg ved så er edderfugle bestanden også faldet meget i Norge. Jeg har boet deroppe i 3 år, så det jeg ved er bare mine egen erfaringer og oplevelser. Tilbagegangen skyldes at det at have edderfugle ikke er nogen særlig rentabel forretning mere, besøgte en der holde dem stadig en gange. Konceptet er egentlig simpelt nok. Man bygger nogle hus fuglene flytter ind i på holme og små øer, lader dem være i fred, skyder mink (som er blevet et problem mange steder, også for fiskeriet). Hunnen plukker selv en masse dun af sig til redden og når hun flytter ud med ællingerne samler man dem sammen. Sjovt nok er det ikke videre populært at bo og leve sådan mere efter det sorte guld blev opdaget. Det var ret spændende at besøg denne mand i sin tid han boede på hysvær, en lille samling af holme en times sejlas nordvest for Brønnøysund. Han fortalte han havde cirka 50 par edderfugle i sine huse, men egentlig burde han have 100 for at det virkelig var fornuftigt, økonomisk set. Men han havde ikke overskud til mere. Disse hus var vel cirka 1,25 m * 2 m og han havde nogengang haft 4 par i et hus. Meget spændende oplevelse at få med sig, men desværre så han nedgangen af folk som ham jo betydet at edderfuglene er blevet færre der oppe.

Vi hjalp ham også med at samle skrald på en af øerne, 45 min og 7 mand havde fyldt 9 sække med skrald, og der var mere endnu. Jeg har siden været total deprimeret omkring vores omgang skrald i denne verden, efter at stået på en ø en time ude i havet 2-300 km fra polarcirklen og se denne losseplads med alt muligt lort.
Når det var et sidespring.

VH