Fredningen af havlit og fløjlsand er endnu ikke en vedtaget lovændring. Alle lovændringer i Danmark skal igennem en offentlig høringsprocess, og fredningen af de to arter er nu i høring indtil 15. maj. Derefter skal den behandles i folketinget.
Desværre kan man som privatperson ikke deltage i høringen. Det er kun en række indbudte organisationer, der kan komme med kommentarer. Men hvis du er medlem af en af disse organisationer, kan du bede dem om, at indsende en kommentar til Miljø- og Fødevareministeriet. Titlen er:
Høring over udkast til ændring af jagttidsbekendtgørelsen, Journal nummer: 2020-1546.
Jeg har vedhæftet en liste over de organisationer, der kan kommentere (der er mange). Du kan finde selve bekendtgørelsen på https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/63863.
Du kan søge på Miljø- og Fødevareministeriet, år 2019-20 og aktive høringer.
Du kan naturligvis også bede det parti du stemmer på om at gøre indsigelse mod fredningen.
Jeg har nedenfor givet nogle forslag til, hvad du kunne bede din organisation om at indsende til ministeriet.
Fredningen forringer ynglevilkårene for bestandene
I jagtsæsonen 2019-20 begyndte en fire-årig forsøgsperiode, hvor jægerne kun må skyde hanner af havlit og fløjlsand. Begrundelsen fra DEC var, at der er et stort overskud af hanner for begge arter (som der er hos edderfugle), og at de mange hanner stresser hunnerne, hvilket har negativ indvirkning på deres ynglesucces. Når jægerne kun skyder hanner, høster de af et bestandsoverskud og har dermed ingen begrænsende virkning på bestandsstørrelsen, måske endda tværtimod.
Vi henstiller til, at Miljøministeren lader denne fire-årige forsøgsperiode løbe ud, så forskerne kan vurdere, om dette har været til gavn for bestandene. At frede de to arter før perioden er blevet vurderet, forringer vores viden om de to bestande.
Jagt og bæredygtighed
Jagt i Danmark bygger på høstprincippet. Enhver dyrebestand har et naturligt bestandsoverskud, som dør i løbet af en vinter af forskellige dødsårsager, såsom sult eller sygdom. Hvis jægerne høster et mindre antal af en fuglebestand end dette overskud, så vil jagten ikke påvirke bestanden negativt.
Verdensbestanden af Fløjlsand anslås til over en million fugle, med 100.000 fugle i Danmark om vinteren. Jægere nedlægger mellem 2000 og 4000, hvilket er under en procent og altså langt under bestandsoverskuddet. Havlitten anses for at være en af de talrigeste ænder med en verdensbestand på 7 millioner og en Østersøbestand på 1,5 millioner med 100.000 i danske farvande. Jægere skyder 1300 om året, hvilket er under en promille af Østersøbestanden. Altså et ubetydeligt antal i forhold til bestandsstørrelsen.
At gennemføre fredninger på et sådant grundlag vil kun undergrave mange jægeres tiltro til demokratiet, fordi man får frataget en rettighed på et usagligt grundlag.
Fredninger kan blive en sovepude
Der er ikke lavet forskning, som entydigt viser, at bestandene af havlit og fløjlsand faktisk er i tilbagegang. Forskerne på DEC har vurderet jagten som “sansynligvis bæredygtig,” men dette er et udtryk for, at man ikke har nok viden om bestandene.
Baseret på bestandstørrelsen og afskydningstallene, kan det ikke være jagten i Danmark, der er årsag til en tilbagegang for havlit og fløjlsand (hvis en sådan er reel). Derfor må årsagen findes et andet sted, men hvor? Det kan kun afgøres gennem mere forskning, men ved at frede de to arter, mindsker man incitamentet for at lave denne forskning.
Det vil derfor være mere konstruktivt at afsætte penge til at lave mere forskning førend man træffer en beslutning om jagttid på et løst grundlag. Hvis man for eksempel fastlagde, at der er en tilbagegang og den skyldes prædation på ynglepladerne i Nordskandinavien, så nytter det selvsagt ikke at standse jagt i Danmark.
Tag jagttider ud af Vildtforvaltningsrådet
Vildforvaltningsrådet er en organisation, der er præget af politiske særinteresser. Jægerne har en interesse i at bevare jagten, hvorimod ornitologer og dyreværnsfolk gerne så al jagt forbudt. Hvorfor skal politiske særinteresser have indflydelse på hvilke arter, der har jagttid i Danmark?
I årtier har jagt i Danmark været baseret på høstprincippet, altså at jægerne kun høster af et bestandsoverskud, så jagten ikke har negativ indflydelse på bestandsstørrelsen. Det er derfor muligt at lave en helt neutral, objektiv og saglig vurdering af, om jagtudbyttet af en given art mindsker bestandsstørrelsen. Dette er en opgave givet til forskerne på DEC.
Så hvorfor ikke lade disse forskere afgøre, hvilket arter, der skal have jagttid og hvor lang den skal være? Hvorfor ikke fjerne alle politiske særinteresser fra processen og gøre den baseret på en faglig vurdering?
Oplevelsesværdi forsvinder
Strandjagt har i dag ingen økonomisk betydning og med de lave udbyttetal for havlit og fløjlsand, er det kun et begrænset antal jægere, som bliver berørt af fredningen. For disse jægere har jagten på de to arter (og de andre arter havdykænder) imidlertid stor oplevelsesmæssig og rekreativ værdi. Det er en jagt som mange ældre jægere har drevet i årtier.
Det er også en stor oplevelse for en ny jæger at skyde den første havlit, som med sin lange hale er en af vore smukkeste ænder. Fredningen vil derfor fratage mange nuværende og fremtidige jægere enestående naturoplevelser.
Venstrefløjen og arbejdernes jagt
Den frie jagtret på fiskeriterritoriet har traditionelt været “den lille mands jagt,” især udøvet af borgere, som ikke har råd til at betale de voldsomme jagtlejer på landjorden. Da jagtlejerne fortsætter deres himmelfugt, er der stadig mange jægere, som ikke har råd til at drive landjagt eller rejse til udlandet.
Hvis man ser tilbage på jagtlovgivning og fredninger gennem de sidste 50 år, vil man se, at hver eneste begrænsning af jagten på det salte vand er enten gennemført af eller støttet af arbejderpartierne. Dette betyder, at mange strandjægere ikke føler de kan stemme på netop de partier, som burde repræsentere dem.
