Af Kim Worm
Op til Folketingsvalget i 2019 bad Danmarks Jægerforbund en række politikere udtale sig om deres holdning til jagt. En af dem var Margrethe Auken, som udtalte, at hun ganske vist ikke havde beskæftiget sig med emnet i 30 år, men at hun da mente vi skulle have forbudt motorbådsjagten.
Nu skal jeg undlade at give min mening om politikere, som først indrømmer, at de ikke ved noget om emnet, og alligevel føler sig sikre nok til at påkalde et forbud, som vil påvirke tusindvis af medborgere. I stedet vil jeg gøre rede for, hvor meget der er sket med motorbådjagten i de sidste 30 år. Fakta er, at motorbådjagt er blevet pålagt så mange restriktioner, at det nok er Danmarks mest regulerede jagtform, hvilket har reduceret jagtrykket drastisk. Hvis man skal finde en tid, hvor jagtrykket fra motorbåde var lavere end det er i dag, skal man helt tilbage til 1950erne.
Hvorfor har vi motorbådsjagt?
Lad os først se på, hvorfor vi har motorbådsjagt i Danmark (som et af de få lande i verden). Der er to årsager, en politisk og en geografisk.
Den politiske årsag går helt tilbage til begyndelsen af 1800 tallet, hvor Danmark var et meget elitært samfund. På land kunne stort set kun adelen drive jagt og på havet (dengang hed det søterritoriet) havde kun kongen jagtret (hvilket han selvsagt aldrig benyttede sig af). Man havde altså en situation, hvor mange danskere havde svært ved at skaffe føde på bordet, men ikke kunne drive jagt hverken på land eller til vands.
I takt med, at der begyndte at fremvokse en mere demokratisk bevidsthed, blev der i 1840 lavet en forordning, som gav alle danskere ret til at drive jagt på søterritoriet. Strandjagt er altså helt klart en del af dansk demokratisk tradition og på linie med princippet om, at give alle mennesker lige rettigheder og muligheder. Med andre ord, jagt på det salte vand er en demokratisk RET, som derfor ikke bare sådan lige kan tages fra os—heller ikke af et flertal i folketinget. Demokrati er jo som princip ikke flertallets diktatur, men bygger på, at mindretal har rettigheder. Den frie jagtret på det salte vand gav den ikke priviligerede del af befolkningen hidtil usete muligheder for at drive jagt, hvilket gav mange fattige mennsker mulighed for at skaffe kød på bordet for familien.
Men hvorfor skal man drive jagt på havet fra motorbåd? Det skyldes, at vi dels har et enormt vandområde med lavt vand og dels at vores geografiske position gør, at mange havfugle raster i Danmark om vinteren. Men på trods af, at der er mange havfugle i vore farvande, så flytter de sig meget rundt med vind og vejr, hvilket betyder, at der ofte (af helt naturlige årsager) er store tomrum uden fugle på en given dag. Det danske søterritorium er så enormt, at det ganske enkelt er fysisk umuligt at bevæge sig over et større område med håndkraft. Desuden er vejret så omskifteligt, at det ville være sikkerhedsmæssigt uforsvarligt at sejle ret langt fra land i robåde. Sejlbåde er meget besværlige at jage fra, ligesom kombinationen af skydevåben og løse liner er farlig.
Konklusioner er, at hvis vi ikke måtte drive jagt fra motorbåde, ville 95% af fiskeriterritoriet i praksis være utilgængeligt for jagt. Det er derfor let at se, hvorfor man begyndte at drive jagt fra motorbåd.
Lovmæssige begrænsninger af motorbådsjagt
Motorbådsjagten er i de seneste årtier blevet pålagt en lang række lovmæssige begrænsninger. Det er ikke mit formål, at argumentere imod disse begrænsninger. Mit formål er, at gøre opmærksom på, at begrænsningerne har ført til en reduktion af jagttrykket, som er så stor, at det ikke er nødvendigt at forbyde jagtformen eller begrænse den yderligere.
Forbud mod salg af vildt
En af de begrænsninger, som har haft størst virkning, men som få mennesker er opmærksomme på, er forbuddet mod salg af de ænder, der jages fra motorbåd. Som beskrevet, var strandjagten oprindeligt af både økonomisk og dagligdags betydning for mange mindrebemidlede mennesker. Det førte til, at der blandt motorbådsjægere gradvist udviklede sig en kultur, hvor man havde som mål, at skyde så mange ænder som muligt. Der var altså en generation af jægere (nogle få på hver egn), som gennem mange år havde lært sig de meget specielle færdigheder, der kræves for at blive en dygtig motorbådsjæger. Disse jægere kunne på visse dage skyde mange ænder, hvilket forståeligt nok kan virke voldsomt på ikke jægere.
Med forbuddet mod salg, er denne kultur simplethen døet ud. De fleste af disse dygtige jægere er enten holdt op med at drive motorbådsjagt (mange af dem lever ikke længere), eller de kommer ud langt sjældnere end før. Årsagen er, at disse jægere har så stor respekt for vildtet, at de ikke vil skyde fuglene for at smide dem væk.
Mens det stadig var lovligt at sælge fuglene, havde man et klientel, der købte dem fra vildthandlere. Disse mennesker er nu også enten afdøde eller har glemt hvordan man tilbereder havfugle. Resultatet er, at det er svært at give fuglene væk i dag. Man hører derfor ofte ældre jægere sige: “Jamen, jeg gider ikke tage på jagt, hvad skal jeg gøre af fuglene?”
Forbuddet mod salg af fugle har medført en enorm frivillig reduktion i jagttrykket. I stedet er der fremvokset en ny kultur at jægere, som først of fremmest driver motorbådsjagt for at få de helt specielle naturoplevelser man kun kan få på havet. Disse jægere skyder ikke flere fugle end de selv eller bekendte kan spise. Altså er udbyttet fra motorbådsjagten på ingen måde en trussel mod bestanden.
Fartbegrænsninger
Der har i mange årtier været en fartbegrænsning på 10 knob, så man ikke kunne drive jagt fra speedbåde. I dag har vi yderligere en begrænsning, som siger, at man i jagtøjeblikket ikke må sejle hurtigere end 5 km/t.
Dette bevirkede, at mange jægere måtte ænder den måde hvorpå de drev jagt, forbi man ikke kunne sætte farten op lige før man var på skudhold af fuglene. Det har også haft den effekt, at motorbådjægere ikke kan dække så store områder på en dag, hvilket reducerer jagttrykket.
Forkortet jagtsæson
Igennem mange årtier, måtte man drive motorbådsjagt fra begyndelsen af oktober til slutningen af februar. I dag er der ikke længere jagt i februar, altså en reduktion fra fem til fire måneder, eller 20%.
Områder med forbud mod motorbådsjagt
Oprindeligt kunne man drive motorbådsjagt overalt på fiskeriterritoriet, med undtagelse af vildteservater. I dag er der en lang række fjorde og indre farvande med forbud mod motorbådsjagt. Dette har betydet, at resten af befolkningen nu har gode muligheder for at iagttage havfugle, primært edderfugle, i disse områder. For eksempel er der i Horsens Fjord 3-5000 edderfugle året rundt og de kan ofte ses fra land.
Stålhagl
Forbuddet mod blyhagl har generelt betydet, at jægerne må reducere deres skudafstande. Dette har haft betydning for motorbådsjagten fordi den foregår på åbent vand. Man kommer aldrig på skud af en fugl, som ikke har set motorbåden. At skulle helt ind på 30 meters afstand stiller ekstra krav til jægerens færdigheder. Effekten er, at jagten er blevet endu sværere, hvilket igen fører til en frivillig reduktion af jagttrykket.
Kun hanfugle er jagtbare
Igennem mange årtier kunne man skyde både hanner og hunner af edderfugle. I dag må man kun skyde hanner af edderfugl, fløjlsand og havlit. Dette har især betydning for edderfuglejagten fordi det betyder, at man lovligt kan skyde unge hanner, men i praksis ikke kan skyde dem fordi man ikke kan kende forskel på hanner og hunner indtil fuglene er to år gamle.
Motorbådsjagt er en meget vanskelig jagtform fordi fuglene hurtigt lærer, at holde afstand til motorbåde. Traditionelt, blev de store resultater fra motorbåd skudt først på sæsonen mens der var mange ungfugle fra samme års produktion. I dag kan man ikke skyde de unge uerfarne fugle og må altså kun drive jagt på de mere erfarne fugle, som selvsagt er mere sky.
Naturlige begrænsninger
Udover de lovmæssige begrænsninger, er motorbådsjagt også pålagt nogle meget kraftige naturmæssige begrænsninger. Motorbådsjagt er på sin vis den mest ærlige af alle jagtformer fordi man aldrig kommer på skudhold af en fugl, der ikke har set båden. Det betyder, at motorbådsjagt er den vanskeligste af alle danske jagtformer fordi fuglene hurtigt bliver sky. Når man kommer lidt hen på sæsonen, kan det være svært for uøvede jægere at skyde noget. Og efter nogle få ture uden resultat, giver mange op.
Samtidig er motorbådsjagt utroligt afhængigt af vejret og kan kun drives med vindstyrker under 5-6 m/s. Prøv at se på vejrudsigterne og se hvor sjældent vi har den slags vejr i jagtsæsonen. Hvis jægerne kun har fri i weekenderne, er der måske 2-3 dage med muligt jagtvejr på en sæson.
En anden begrænsing er reduktionen af havfugle i danske farvande. I gamle dage kiggede man altid på vejret i Nordsverige, for når der var frost deroppe, kom der altid mange edderfugle til Danmark en uge senere. I dag bevirker de milde vintre helt klart, at vi ikke har nær så mange havfugle i vore farvande, hvilket naturligvis gør det sværere for jægerne at skyde noget.
En anden begrænsing (som dog ikke er naturlig) er muslingefiskeriet. Der skrabes flere muslinger end nogensinde før, og man kan i dag se store områder, hvor der for årtier siden var titusindevis af edderfugle, men i dag vil fuglene simpelthen ikke være der. Da det ikke er jagtrykket, som holder fuglene væk, kan årsagen kun være, at der ikke er føde til fuglene. Hvis man virkelig ville gøre noget for havfuglebestanden, skulle man lave nogle nærgående undersøgelser af fiskeriets indflydelse på fuglene.
Den psykologiske effekt af begrænsninger
For ikke jægere kan det selvsagt være svært at vurdere den psykologiske effekt, som disse mange begrænsninger har haft på jægerne.
Motorbådjagt er en af de fysisk or psykisk mest krævende jagtformer. Jagten foregår fra små, lave både i den kolde del af året. Det er fysisk krævende at sidde mere eller mindre krumbøjet i mange timer, ligesom det kan blive meget koldt og vådt, hvis det pludselig blæser op. Derudover kræves der specielle færdigheder og koncentration at sejle fuglene ind på skudhold. Det tager nok mindst 10 års ihærdig indsats at blive en god motorbådsjæger.
Hvad jeg forsøger at sige her er, at der er en delikat balance mellem udsigten til god jagt og de uundgåelige strabadser og skuffelser. Når alle de naturgivne besværligheder ved motorbådsjagt sammenholdes med de lovmæssige begrænsninger, kommer det nemt dertil, hvor jægerne ikke føler det er besværet værd. Igennem de sidste årtier har mange jægere følt, at balancen mellem indsats og udbytte er blevet forrykket til et punkt, hvor de ikke længere gider at tage ud.
Igennem de sidste to årtier har man set en frivillig reduktion af jagttrykket, der er uden fortilfælde. Jeg voksede op i Horsens, hvor der i området er fire havne, som er udgangspunkt for motorbådsjægere. I 1960erne or 70erne lå der i disse fire havne 60-70 jagtbåde (motorbåde specialbygget til jagt). I dag er der i samme havne under 10 både, og de fleste af dem kommer kun ud et par gange i løbet af sæsonen. Jagttrykket fra både på trailer er også reduceret kraftigt. Det er meget svært at sælge en brugt jagtbåd i dag så der er helt klart ikke mange nye jægere, der tager jagtformen op.
Jeg vil derfor påstå, at her i det østjyske er jagttrykket fra motorbåde så lavt i dag, at man skal tilbage til 1950erne for at finde noget tilsvarende. Dengang var det fordi de fleste strandjægere ikke havde råd til en motorbåd. I dag har de alle råd, men er nok ikke villige til at yde samme indsats. Det er helt almindeligt at være på jagt en hel dag uden at se andre både, hvilket stort set var utænkeligt i de “gode gamle dage.” Jeg mener derfor, at motorbådsjagtens indlydelse på bestanden af havfugle er så lille, at et forbud mod jagtformen simpelthen ikke ville gavne bestandene.
Vi har oplevet en fundamental ændring i hele kulturen omkring motorbådsjagt. I dag driver de fleste ikke motorbådsjagt for at skyde så mange fugle som muligt. De driver motorbådsjagt fordi denne jagtform giver en hel special naturoplevelse. At kunne bevæge sig over store områder langt fra land giver en special frihedsfølelse, som ingen anden jagtform giver i vores lille land. Samtidigt oplever man nogle fantastiske skift i lyset og vejret, og man kan se mange tusinde fugle på en dag.
I min optik, er motorbådsjagt derfor en naturlig del af vore demokratiske rettigheder og kan give naturoplevelser, som ingen anden jagtform tilbyder. Jeg ved udmærket, at dette ikke vil påvirke det meget lille mindretal, som vil have al jagt forbudt med alle midler. Men jeg har meget svært ved at se hvorfor mere nøgterne politikere ikke kan unde os muligheden for at have den specielle oplevelse, som vi nu gerne vil have, og som vi har haft ret til at have i hele vores livstid.
