EMNE:

Husk Vingeindsamlingen.

Vingeindsamlingen er en af de vigtige ting, hvor vi jægere kan bidrage til indsamling af vigtig viden. Siden 1970 er der samlet vinger ind, det er en helt unik vidensbank med oplysninger om udbyttets køns- og alderssammensætning samt tidsmæssige fordeling gennem sæsonen.

Ingen andre lande har data af den slags. Hvad jeg tænker så er det data som disse, andre lande også skal i gang med at indsamle. Data som disse er med til at bevare jagttider og bidrager til udviklingen af forvaltingsplaner som i fremtiden danner grundlaget for jagtiderne Nationalt og Internationalt når det gælder trækvildtet.

Så hermed opfordringen til at så mange som muligt bakker op og sender vinger ind fra de ønskede arter. Klik her for at læse mere

Nu og i fremtiden bliver det vigtigt med dataindsamling. En del af det er vingeindsamlingen som et vigtigt led.

Fra Thomas Christensen DCE lyder det, vi har modtaget færre vinger end normalt.

Så husk nu det tjener altså et rigtig godt formål at få send vinger ind.

Læs mere her og hvordan det gøres.

Godaften CHC.

Nu sidder jeg ( og sikkert de fleste jægere i mit netværk, og det er mange) og får præstationsangst!!!

De mangler vinger?
Ja og vi mangler i den grad fugle at skyde efter.
Overalt er meldingen den samme.
"Vi har ingen svømmeænder i vores områder"
Og så er vi der jo igen.
Hvor megen vægt tillægger man antallet at indsendte vinger når man bestemmer bestandstørrelsen?
Jeg ved godt det er VIGTIGT men hvor VIGTIGT i det samlede billede?

De har jo vores indberetninger fra vores udbytte som skal sendes ind efter hver sæson.

Hej Torben,

Mit tidligere indlæg er inspireret af Thomas Kjær Christensens indlæg på Danmarks Jægerforbunds hjemmeside. Her står der ikke noget faretruende, men kan heller ikke læse om faldet i vingeindsamlingen skyldes færre jægere der sender ind eller om det er et udtryk for der skydes færre ænder og gæs.

Følg linket her til artiklen fra Thomas Kjær Christensen.

Jeg har et bud på, hvorfor vi ikke ser den mængde svømmeænder på fjorden som vi plejer. Her tænker jeg på det meget våde efterår vi har, og tænker der er rigtig mange landbrugsarealer der står under vand, med dertil nem adgang til gode fødemuligheder for svømmeænderne.

Om den teori holder "vand" får vi vel at se den kommende uges tid, hvis vejrudsigten siger temperature under frysepunktet i nogle dage.

Vingeindsamlingen giver ret præcise informationer om jagtens udtag og sammensætningen af det der bliver nedlagt i forhold til køn, alder og yngle succes. Den viden bliver brugt i rapporter som den om Havlit og Fløjlsand, i jagttidsforhandlingerne og har været med til at bevare jagttider på f. eks nogle af dykænderne og er vigtige i forvaltningen af den Kortnæbetgås.

Jeg mener også at vingeundersøgelsens resultater inddrages i det fremtidige udarbejdelse af forvaltningen af de jagt bare gåsearter.

Danmark er det eneste land i Europa som har fortaget vingeindsamling og har en helt unikdatabank indsamlet siden 70erne. Hvis jeg forstår det rigtigt så skal det nu udvides til de 6 andre lande der står bag Waterfowleres Netverk.
Så er vingeindsamling noget der vægtes højt for de 7 lande der er med i det netværk. , ja så vil vingeindsamling også blive indført i disse lande. For at være med til at skabe grundlag for fremtidige projekter og arbejde med forvaltningsplaner.

For mig er der ingen tvivl, vingeindsamlingen er vigtig og virkelig et sted hvor vi jægere kan levere særdeles brugbar vidensindsamling.

Du kan læse om det netop igang satte samarbejde i Waterfowleres Network her. Hvor du også vil se vingeindsamlings data er prioriteret

Godaften CHC.

Forskning er godt, meget forskning er ikke nødvendigvis meget godt.
Det kommer helt an på hvilke parametre man lægger vægt på?

Det ser ikke ud til vi i år når 10 000 vinger, ej heller selv om frosten ( hvis den kommer) sender en byge af ænder ud til os på vandet.
Det er trods alt 3 sløje måneder der skal indhentes.
Det vil så vise en nedgang i antallet af nedlagt vildt men det betyder ikke en nedgang af bestanden, gør det?

Et hypotetisk spørgsmål.
Gavner det ikke vores forhandlinger vedrørende jagtiderne når vingeundersøgelserne viser at vi jægere
skyder langt flere gamle andrikker end ungfugle og hunner?
Man kan jo se sort på hvidt at vi skåner "produktionsapparatet ?

Hej Torben,

Nu ved jeg ikke om du kalder forvaltningsplaner for forskning, for mig er det et værktøj der kan bruges til at opnå eller bebeholde jagt.

Det er rigtigt at det kan bliver svært at hente det tabte fra de sidste 3 måneder. Nej det betyder ikke nødvendigvis at bestanden er gået meget tilbage, ser man på tallene over 10 år, så vil dette år vise et punkt i den graf, hele grafen vil vise nogle udsving, men også en tildens. den kan være stabil, ned ad eller opadgående.
Et er dog sikkert her, jo flere vinger vi sender ind, jo stærkere bliver resultatet.

Jeg ved faktisk ikke om vingeundersøgelsen for de enkelte arter viser, at vi skyder flere hanner end hunner, i gennemsnit, hvis det sammenholdes med den faktiske kønsfordeling. Jeg tror faktisk ikke at man med sikkerhed kender den reelle køsnfordeling.

Ser vi på den rapport som lige er kommet på banen, ja så er der ikke forskel i kønsfordelingen på tal fra vingeundersøgelsen og de fotos der taget af fuglene. Om det så viser den virkelige sandhed, har jeg ingen anelse om, men for mig giver det en indikation på at det er tæt på.

Hvis kønsfordelingen ligger på 80% hanner og 20% hunner, ja så må vi statistiks, skyde betydelig flere hanner end hunner. Skyder vi 20 ænder på en tur.. ja så vil der statistisk være 16 hanner og 4 hunner på paraden.

Jeg kan have mine tvivl om vi under jagt kan adskille unge fugle fra hunner, her skal man i mange tilfælde stå med fuglen i hånden og se på fjerene forskellige stedder for at kunne definere ung eller gammel.
Ederfuglehannerne kan man godt, da en han først er fuldt udfarvet i år 3.

Jeg tror egentlig, når vi siger vi skyder han. før hun. ja så er det signalværdien til omverdenen der tæller mest. Men vil også sige, at vi har vist vi kan det med Ederfuglen og det faktum har været med til at bebeholde jagten på Havlitten og Fløjelsanden i det, det er rimeligt at se forskel på han/hun også i luften.

Jo vi kan bestemt sige, at vi jægere udviser god skik ved at skyde han før hun og dermed skåne hunnerne som produktionsapparat. Personligt tror jeg ikke på, vi som jægere kan flytte på den reelle balance, her er jeg overbevist om jagten ikke har indflydelse på den fordeling.