EMNE:

I tråden om nye jagttider blev det nævnt, at splittelse blandt jægerne giver jagtmodstanderne bedre vilkår for at begrænse jagt. Måske, men hvordan kan jægerne nogensinde blive forenede?

Ornitologer er en ret lille specialgruppe, mens der er mange flere jægere og de kommer fra alle samfundslag.

Hvordan kan vi forvente, at en godsejer, som tjener flere penge på jagtvæsenet end på skovvæsenet (primært på grund af udsatte skydefugle) skal være solidarisk overfor en person some driver jagt fra skydepram på Fiskeriterritoriet? For godsejeren er det jo et pengespørgsmål, og i forhold til det, så må alt andet traditionelt vige.

Jeg kan huske da jagtforeningerne blev lagt sammen med løftet om, at vi kunne opnå mere ved at været samlet end ved at være opdelt.

Dengang tænkte jeg, at det store spørgsmål ville blive, om det var Dansk Jagtofrenings linie (godejerne or de bedrebemidlede) eller Landsjagtforeningens linie (den almindelige landjæger), der ville komme til at dominere Jægerforbundet. (Jeg var godt klar over, at strandjægerne ville komme bagest i køen).

Du kan så selv afgøre, om Jægerforbundet er domineret af spidserne eller den almindelige jæger.

Forøvrigt fornemmer jeg, at der også er en vis splittelse blandt ornitologer. Der er stadig en gammel kerne, som ikke bare er jagtmodstandere, men som er jagthadere (og faktisk er en hadgruppe på linie med visse radikale grupper). Der er også mere moderate mennesker, som godt kan se, at de aldrig får jagten stoppet og at den frie jagtret er en del af dansk demokratisk tradition. Jeg tror selv, at de ekstreme har domineret DOF i mange år, men at der er en moderat kerne, som stille og roligt venter på, at de dør, så DOF kan blive fri for deres indflydelse.

Hej Kim

Det var lige præcis hvad vi drøftede, da de tre jagtforeninger blev lagt sammen.
Dansk Strandjagt Forening kæmpede bravt for at nå 20.000 medlemmer, men det nåede vi aldrig.
Jeg tror stadig fast på, at vi opnår bedre resultater sammen i DJ. Godsejere, motorbådsjægere, trofæjægere, strandjægere eller bare den almindelige hyggejæger.
I vores demokrati er det de største politiske partier, der får magten. Hvorfor gælder det så ikke i de forskellige rådgivende instanser? I Vildtforvaltningsrådet? Hvorfor får Danmarks Sportsfiskerforbund ikke lov til at være med i rådet (er de for negative overfor havdambrug og muslingeskrab)? Hvorfor tegner en ikke særlig stor forening som DOF hele rådets politik på jagtområdet?

Jeg er meget enig med din bedømmelse af DOF! Der er mange fornuftige ornitologer i DOF.
Men jeg kender ikke mange strand- og havjægere, der ikke er en smule skabs-ornitologer. Vi nyder da at se på fugle - både i og udenfor jagtsæsonen. Vi opsætter shelters for de rugende edderfugle. Vi regulerer forskellige prædatorer. Vi forsøger at skabe gode levevilkår for vore fugle - ja, selvfølgelig for at forbedre jagtmulighederne, men alligevel!

Fra Danmarks Jægerforbunds fødsel stod det klart, at den frie jagt på fiskeriterritoriet ville kræve den absolut største arbejdsindsats af vore tillidsfolk. Det kræver ressourcer, og dem skal vi være klar til at afgive - ellers...

P.S. Det om vejret i januar tager jeg tilbage. 100 % koncentration om de sidste 14 dage - og så mågeregulering.

Jægerhilsen John

Hej,

Naturligvis er jægerne en forskelligartet gruppe. Nogle foretrækker det sociale i en fællesjagt, hvor historier og smådrillerier er lige så vigtige som selve jagten, andre den ensomme jagt på havet, som er det tætteste vi kommer en vildmark i Danmark.

I disse år synes jeg faktisk at DJ gør et fremragende arbejde med de ressourcer og kompetencer, der er til rådighed, for at bygge bro mellem de forskellige interesser indenfor dansk jagt. Blandt mange strandjægere er der stadig lidt en tradition for at "trække lille mands kortet" og måske en forestilling om, at den som lever skjult, lever godt. Kikker vi indad, tror jeg, dette kan være et problem. Argumenter om den lille mands jagt klinger hult med velstanden i Danmark nu (Jens Ulrik Høgh skrev for nyligt en fin artikel ang. hjortejagt på små arealer, som fint kan overføres til standsjagten). Ligeledes er jagten synlig/hørbar for andre naturbrugere, som forstyrres af vores brag, der runger hen over fjorden og ser ænder og andre fugle "flygte" (eller bare trække, som de alligevel ville have gjort).

Det som DJ gennem bl.a. mange artikler i Jæger gør, er at fortælle om glæden ved jagten på havet, som i høj grad også består af en naturoplevelser, og dermed "sælge" en anden historie end at vi går på jagt på havet, fordi vi ikke har råd til fasanjagt. Derudover arbejder DJ også på at få jagten placeret i en større sammenhæng og derigennem få flyttet fokus over på det som ofte er den reelle årsag til bestandnedgange, og som sjælden har noget med jagt at gøre. (kommercielle aktiviteter som f.eks. muslingefiskeri, nye/invasive arter, næringsindhold i havet, sygdomme, forstyrrelser i yngleområder osv.).

Jeg er ikke i tvivl om, at det som bliver gjort i DJ for jagten på havet langt overstiger det, som en specialiseret strand- havjagtsforening med måske 10.000 medlemmer vil kunne opnå. Reguleringen af jagten er professionaliseret og bureaukratiseret meget gennem de sidste mange år og akademiske kompetencer indenfor biologi, antropologi, jura og marketing er nødvendige for at kunnen agere her.

Vh Sfa

"De, deres- vi, vores"

Alle med et indløst dansk jagttegn HAR muligheden for at dyrke den frie jagt på fiskeriterritoriet.

Det kunne jeg godt tænke mig var det man forholdt sig til.
Måske er det kun 6-8% af medlemmerne af DJ der ønsker at benytte sig af det, men alle har retten

Mulighederne indskrænkes med stor hast, det rammer ikke kun os der dyrker det, men alle der har muligheden.
Ikke bare nu, men også i fremtiden.

Amerikanerne har et sjovt mundheld, at der er en 300 pund gorilla i lokalet. Ideen er, at der sidder en gruppe mennesker om et forhandlingsbord. Bagest i lokalet løber der en 300 pund gorilla rundt, men ingen taler om den og alle lader som om den ikke er der.

Jeg mener den 300 pund gorilla i dansk jagt er: Kan en enkelt organisation tilgodese både dem, hvis hovedinteresse i jagt er at tjene penge og dem, der udelukkende vil have en god oplevelse???

Jeg er helt enig i, at der ikke er opnået noget ved at skabe en forening for strandjægere.

I stedet mener jeg man skulle lave en forening for "erhvervsjægere" og så smide dem ud af DJ. Så vil man gøre Jægerforbundet fri til at tilgodese dem, der ikke vil tjene penge på jagt, men vil have en oplevelse.

Jeg tror (håber) strandjagten så vil få en bedre repræsentation i DJ fordi Fiskeriterritoriet jo er den eneste "vildmark" i Danmark og derfor kan give nogle enestående jagtoplevelser. Det er også det eneste område hvor især unge jægere har råd til at gå på jagt.

Folk der vil tjene penge på jagt har ikke megen interesse i strandjagten, som man vanskeligt kan tjene penge på.

Hvis nogen er interesseret i hvorfor erhvervsinteresserne har så stor magt i DJ (og resten af samfundet), så kan jeg anbefale bogen:

Magteliten : Hvordan 423 danskere styrer landet
forfattere: Markus Bernsen; Christoph Ellersgaard; Anton Grau Larsen

Kan fås på biblioteket.

Hej Kim,

Tak for uddybning.

Selvom tanken om at gøre DJ til en forening for alene rekreative interesser kan virke attraktiv og gøre nogle ting simplere, tror jeg ikke det er en god ide af flere grunde:
1) "Godsejeren" er ofte også selv rekreativ jæger, ligesom våbenhandleren, jagtskribenten m.fl. - så hvor skal vi sætte grænsen? der er mange, som tjener på jagten.
2) "If you can't beat them join them". Hvis de økonomiske interesser bliver skilt fra de rekreative, er jeg bange for at det er de økonomiske interesser, der bliver lyttet til og de rekreative som taber - det ses tydeligt indenfor fiskeri, hvor det stadig er tillad at ødelægge havbunden, opfiske bestande osv. for at bevare nogle få arbejdspladser og skabe nogle storfiskere.
3) Begrænsningerne i strandjagten er efter min bedste overbevisning et resultat af bestandnedgange og en tradition for at imødegå disse med jagtbegrænsninger, selvom det ikke er jagten der er skyld i nedgangen. Altså kan politikkerne vise "handlekraft" ved at begrænse jagten uden at gøre noget ved det egentlige problem (som tit har med en ikke bæredygtig, kommerciel udnyttelse af naturen at gøre).
4) Sidst tror jeg det er sundt med en bredt favnende jagtforening, hvor man gerne skal kunne diskutere åbent og nysgerrigt og skabe respekt for hinandens jagtformer og traditioner. Her håber jeg du en dag vil skrive nogle fine og inspirerende artikler fra 1. hånd til Jæger, hvilket vil løfte niveauet fra de mere journalistiske reportager vi ser nu

Vh Sfa

Hej Sfa,

der er ikke noget i vejen for, at godsejeren og våbenhandleren kan være medlemmer af DJ som rekreative jægere.

Jeg mener bare, at folk der tjener penge på jagt skal lave en brancheorganisation, som man gør i andre erhverv.

Dermed kan DJ blive fri for de kommercielle interesser og varetage flertallet af medlemmernes interesser. Du vil formodentlig ikke have, at DBU skulle være styret af Nike og Adidas bag kulisserne?

Det virker på mig som om flere og flere føler, at DJ ikke længere er en forening hvor man kan "diskutere åbent og nysgerrigt."

Angående mit skriveri til jagtbladet, føler jeg, at jeg har skrevet det jeg skal skrive om jagt.

Jeg kan desuden ikke finde mig til rette i den journalistiske linie bladet har lagt.

Hej Kim,

Betragt opfordringen til at skrive som et kompliment!

Herregårdsjægerne, skovejerne og våbenhandlerne har brancheforeninger, så det findes allerede.

Diskussionen her på græsrodsniveau om at samle jægerne er dog stadig relevant, synes jeg. Umiddelbart tror jeg, vi skal kikke både på årsag og mulige løsninger. Årsagerne til splittelse kan være:
1) Konflikt mellem kommercielle interesser og rekreative.
2) Bureaukratisering og akademisering af jagt og jagtregulering (adaptiv forvaltnings, økosystemer, EU-regulering m.v.) hvor den enkelte jæger ikke kan gennemskue processerne.
3) New public management - også i DJ, hvor medlemmerne er blevet kunder, der betaler deres kontingent og har en forventning om resultater bl.a. til jagttider, som det ikke er muligt at indfri.
4) Generelt demokratisk problem i DK, hvor det er svært at skaffe kompetente folk til frivilligt arbejde (det hænger nok sammen med pkt 1-3) og nogle føler at deres interesser ikke bliver varetaget.

Det sidste kunnen man måske løse i DJ ved at gøre valgene til hovedbestyrelsen direkte og hovedbestyrelsen så konstituerer sig med formand m.v.. Det nuværende system er fra en svunden tid og fjerner muligheden for det enkelte medlem til at vise sin utilfredshed på en konstruktiv måde.

Vh Søren