Velkommen, Gæst
Brugernavn: Adgangskode: Husk mig
  • Side:
  • 1

EMNE:

Den første tur i det nye årti 05 jan 2020 20:11 #3261

  • DKS94
  • DKS94's profilbillede Emne forfatter
  • Offline
  • New Member
  • New Member
  • Indlæg: 16
  • Modtagne Tak: 12
5. januar skulle prammen luftes, for første gang i det nye årti! De sidste 14 dage synes jeg dog ikke at der har været ret mange hvinænder til stede i "min" del af fjorden, så jeg besluttede at søge lidt længere nordpå, til en plads jeg har besøgt et par gange før.

For en gangs skyld var jeg faktisk i ret god tid, her til morgen. Det kan både være godt og skidt! Så er der nemlig tid til og spekulere, istedet for at "køre på rutinen". Det resulterede her til morgen i, at jeg søgte vestpå i vigen, istedet for østpå, hvilket jeg plejer. Jeg har nemlig tit oplevet en del ænder, i den vestlige side af vigen - græsset er jo altid grønnere på den anden side B)
Udlægningen af lokkerne gik som en leg, og jeg tog mig god tid, til trods for at det så småt begyndte at lysne i øst. Her til morgen sov hvinænderne dog også længe..

Der skulle gå det meste af 45 min, efter at jeg havde lagt mig, før jeg hørte den karakteristiske lyd af hvinende vinger, og jeg kunne hurtigt konstatere, at ænderne var mest forelskede i den østlige side af vigen! De var fuldstændig ligeglade med lokkerne.

Efter at have lagt i første parket, til et fint hvinandetræk, i det meste af en times tid, skete det dog alligevel - en enkelt and tog retning af lokkerne, og kom som på en snor! Op med geværet, men allerede da jeg trykker på aftrækkeren, ved jeg at jeg er bagved.. Hvinanden slår lige smut hen over vandet, hvorefter den får luft under vingerne igen. Andet skud et ligeledes bagved, denne gang helt og aldeles.. Anden fortsætter 2-300 meter ud over fjorden, hvorefter den sætter sig - så er der kun at komme afsted! Efter lidt motion med padlen, kan jeg samle morgenens første hvinand op, stendød.

Tilbage på ankertorvet er trækket dødet fuldstændig ud, der trak nærmest ikke ænder over fjorden længere. Efter et stykke tid, ser jeg dog en hvinand ud af øjenkrogen, som kommer direkte i lokkerne - denne gang er der ingen problemer, hvinanden hørte ikke hvad der skete.

Jeg ligger egentligt og overvejer at pakke sammen, da jeg skimter en prik, der kommer direkte imod mig, fra den anden side af fjorden. Jeg konstaterer hurtigt at det er en and, men jeg har lidt svært ved at artsbedømme den. Da den passerer mig på 20 meters afstand, på min højre side, ser jeg at der er en helt udfarvet taffelandrik. Der går lidt panik i mig, og jeg forsøger at få vendt mig rundt, men anden er hurtigt for langt ude. Den vælger så lige at tage en æresrunde, og kommer lige ind over mig, i 40 meters højde, bare lige for at træde i det.. Men sådan går det jo, det er altid rart at have noget til gode til en anden gang :)

Da jeg er tilbage ved udgangspunktet, kan jeg overskue den østlige del af vigen, hvor der lagde godt med ænder. Hvis jeg når en tur mere til dette område, i denne sæson, så kører jeg nok bare på rutinen ;)

Godt nytår og knæk og bræk!

Daniel

Bilag:
Følgende bruger(e) sagde tak: CHC, cpfj, Søulven

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Den første tur i det nye årti 06 jan 2020 11:45 #3263

  • CHC
  • CHC's profilbillede
  • Offline
  • Elite Member
  • Elite Member
  • Indlæg: 627
  • Modtagne Tak: 212
Hej Daniel,

Mange tak for endnu en god fortælling fra en af dine jagtoplevelser.
Jeg vil tilføje den til beretninger her på siden.
Med strandjæger hilsen
Carsten Holm Clausen

En hver kan skyde, der skal en jæger til at lade være.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • Side:
  • 1