EMNE:

Så blev det endelig søndag. Dagen var sat af til jagt -så snart en familiebrunch, som jeg skulle tilberede, var kørt i skuffen.
Alle i familien pludrede løs om hvad man mon skulle bruge dagen på... suk det har jeg vidst i dagevis. “ nå, men kan I hygge jer, nu smutter jeg” Af strategiske årsager havde jeg pakket aftenen før. Lidt i frokosttid ankom jeg til pladsen, høj solskin, hm, pyt, vi er i gang, det er det der tæller i dag. Vi for vi var to novicer i kravl der skulle i gang i dag.
Min makker har ligesom jeg gentegnet jagttegn, men til forskel fra mig har han ingen erfaring overhovedet med strandjagten, så vi havde begge en spændene dag i vente. Vinden var næsten perfekt, lidt for meget syd, så jeg vidste, fra mine mange gåture i området, at der ville være flest ænder på modsatte perron, men pyt, der skulle nok være lidt til os, hvis vi ellers kunne finde ud af det kravleri.
Jeg havde heldigvis øvet mig lidt inden så jeg var egentlig ret fortrøstningsfuld på at det nok skulle lade sig gøre... Jeg er kommet lidt før min makker og nørder lidt med noget camouflage da et ældre ægtepar kommer forbi, de spørger positivt og nysgerrigt til hvad jeg skal og de fortæller mig at der ligger tre ænder “lige rundt om hjørnet” op med kikkerten og ganske rigtig 50 meter væk, tre pibeænder, jaja så er forventninger da blæst helt i top.

Min Kammerat støder til og vi får rigget prammene til og sludre lidt om dagens forventninger, Jeg fortæller om de tre brunnakker log snakker lidt sikkerhedsstrategi. Er der flere ænder som er “kravlebare” i samme retning kravler vi kun en ad gangen og må så skiftes. MIn makker mener at da det er mig der er den “erfarne” med strandjagten vil han gerne lige se hvordan man man gør. Jeg prøver spagt med et “jamen jeg har sgu da aldrig kravlet før” men det preller af på min makker “naaaj, men du har øvet dig... hm, ok så kom forventningspresset også op i top. Alt vores pludren og rigning havde heldigvis haft den effekt at brunnakkerne var trukket 100 meter væk. Strategien blev at min makker startede med mig og så næsten med det samme gik på land for at “snyde” ænderne til at tro vi begge var gået ind. Et gammelt trick fra min tid som fuglefotograf. Derefter fortsatte jeg så roligt mod ænderne og kom forbavsende hurtig ind på dem, kun en enkelt gang kiggede de op og trak lidt væk. Men “ingen ko på isen” ned i tempo og så meget roligt de sidste 10 meter, bøssen til skulderen og bum, anden flyver ingen steder, bum igen og helt død er den, hele kroppen ryster, hvis der er noget der hedder “Andefeber” så var jeg ramt, men hold da op jeg var (er!) glad, efter 15 år og igen har jeg and på dækket, fuldstændig fantastisk, nu kunne dagen byde på hvad som helt, og, vil jeg blankt indrømme, et klart og utvetydigt “det sådan du gør “ til makkeren.. ikke bare klart, men også højt, efterfulgt af et “der ligger to til dig ude ved stenene, så kom du bare igang” Presset var nu på hans skuldre..... HA
Hans pram er en “sidde-op pram” så jeg foreslår at han er forsigtig og stager langsomt mod den, det glemmer han på vejen. Bum siger det og ænderne letter. slukøret kommer han tilbage, “for langt ude og skød langt foran, tror kun anden fik et par dråber vand” . Jaja jeg trøster ham med der nok skal komme en chance mere.
Det gør der men først efter en times tid. Da jeg har and i prammen får han turen, endnu engang glipper det, idet han går på en sten og ander letter laaaaaangt ude. Samme nummer laver jeg iøvrigt, mangler cirka 10 meters kravl da jeg rammer stenen og prammen bliver tvunget rundt så jeg er fuldt synlig for anden “farvel” siger den ..
3. Gang bliver dog “lykkens gang “ for min makker. To brune lander langt ude, et kravl på 300 meter “sæt i værk” ... han kravler og tager det denne gang stile og roligt, det bliver et langt kravl for ham men til sidst lykkes det og en flot han ligger på dækket da min makker kommer tilbage, en lektion rigere, jeg tror det var kapitlet “tid” han fik på plads...
Dagen er ved at være slut, vi sludre lidt om hvorvidt vi vil fortsætte det noget ganske særligt sker... 2 kravlepramme kommer til syne WTF er vi 4 !! Ude nu, Wau det er da ganske vildt. Min makker og jeg beslutter at råbe P** og skride.
På vejen tilbage støder jeg på den ene og vi udveksler erfaringer om hvad vi har set og skudt for dagen. Vi er begge enige om at det er helt vildt at 4 kravlere er ude samtidig, han havde aldrig prøvet det før, vi var begge enige om at det!! Måtte der skrives om. Det er herved gjort.
_og ja, jeg glæder mig som en tosse til næste kravl.

Hej Cleilers,

Takker for en rigtig god kravle beretning, Ved ikke lige hvad men der er gang i med jer kravlejægere, med gode beretninger og vildt på dækket. Der er super fedt at læse jeres beretninger.
Den vil blive lagt ind som en beretning her på siden.

God beretning, og super I er to kammerarter der deler erfaring og hjælper hinanden igang. Det er nu fedest og sikrest at være to afsted. Området i har valgt er jo næppe ringe siden andre kravlejægere bruger samme område. Tillykke med fuglene og tak for beretningen.
Mvh Henrik

Herlig fyldig beretning hvor det var nemt at lade sig rive med.
Tillykke med din første and på kravl, pas på med det kravlejagt, det går nemt i blodet.
Nemt og ubesværet er det nu ikke men måske er det også af og til den fysiske udfordring man søger?
Det er jo tit den store oplevelse venter lige rundt om den næste pynt, den tro skal man helst bevare
Skulle hilse og sige at der er MANGE "hjørner" turen rundt Orø.

TAk for jeres svar. Ja det er et fantastisk fint sted (Sølager) -også med gode små kroge rapperen kan gemme sig i. Det har vidst altid været et godt sted for pramjagt, jeg kan i hvert fald huske at der lå rigtig mange pramme dengang jeg var dreng... Ingen tvivl om at kravlerriet går i blodet.. skal da også ud igen i dag

Knæk og bræk, det er super vejr til det.
Er lidt misundelig!