Velkommen, Gæst
Brugernavn: Adgangskode: Husk mig
  • Side:
  • 1

EMNE:

Drømmen der blev til virkelighed 20 okt 2019 20:06 #2909

  • DKS94
  • DKS94's profilbillede Emne forfatter
  • Offline
  • New Member
  • New Member
  • Indlæg: 16
  • Modtagne Tak: 12
Så lykkedes det endelig! Endelig kunne jeg samle min første hvinand, fra egen pram, op fra fjorden klare blå vand - drømmen var blevet realiseret!

Jeg fik jagttegn som 16 årig, og jeg har inderst inde altid vidst, også længe før at jeg fik jagttegn, at strandjagten var noget for mig. Fjorden har altid trukket i mig, men alligevel skulle der gå 8 år, før jeg i en alder af 24, fik købt mig en pram.

Datoen var d. 17 oktober, og jeg skulle på min første deciderede hvinandejagt. I løbet af september, og starten af oktober, har jeg været heldig at skyde nogle svømmeænder fra prammen, og jeg må ærligt indrømme at jeg er solgt! Det er så fedt, når det hele går op i en højere enhed, men et eller andet sted er det ligeså fedt, når man kommer hjem uden fugle, men rigere på erfaringer og naturoplevelser. Men hvor har jeg glædet mig til dykænderne, den primære grund til min "investering"!

Efter at have fået trukket prammen ned over stranden, og læsset alt grejet i, vader jeg stille og roligt ud i mørket. Kursen er sat mod en lavvandet muslingebanke, et lille stykke fra land. Jeg vidste at de første hvinænder havde indfundet sig i området, og jeg håbede på, at de ville søge ind i vigen, før at få sig et morgenmåltid.

Vel ankommet til den udvalgte plads, fik jeg stille og roligt lagt lokkerne ud. En time før solopgang var jeg klar, og havde nu fornøjelsen af at ligge i prammen, i godt gedigent regnvejr - som om vi ikke har fået vand nok på det sidste ;)

Det begyndte langsomt at lysne, så meget som det nu kunne lade sig gøre, i det grå vejr.. Sammen med lyset begyndte de første toppede skalleslugere at trække rundt på fjorden. Kort efter synet af de første skalleslugere, ramte lyden mine ører - lyden af hvinende vinger, over Limfjorden - de første hvinænder var på vej!

De kom ude fra højre, 3 styk, i rasende fart! De slog et slag omkring de yderste lokkere, og kom direkte ind i "hullet"! Pulsen var høj, da jeg rejste mig, og skuldrede geværet. De 2 andrikker slog af, men anden fortsatte ufortrødent, og den forendte i skuddet, uden at vide hvad der ramte den. Min første hvinand fra pram, og så endda på den første tur efter hvinænder! Jeg løsnede hurtigt ankertorvet, og padlede ud efter anden. Inde på ankertorvet igen, sad jeg og beundrede denne fine lille and - men ikke ret lang tid, for der var igen hvinende vinger over fjorden!

Morgenen gik slag i slag, og min første tur efter hvinænder vil jeg aldrig glemme! Jeg endte med 9 hvinænder og en sølvmåge, hvilket jeg slet ikke havde troet var muligt. Desuden havde jeg fornøjelsen af at dubblere hvinænder 2 gange, og alle 9 hvinænder var dødskudte.

Kl 10.30 pakkede jeg sammen, godt gennemblødt efter en hel morgen med regn, men høj på oplevelser.

Ingen tvivl om, at det var det rigtige valg at købe en pram, og komme ud på "rigtig" jagt, jagt hvor der skal arbejdes for vildtet, men hvor man også kan være heldig, at få oplevelser ud over det sædvanlige.

Til sidst vil jeg gerne sige tak. De sidste 10 år, har jeg kigget med som gæst, inde på dette fantastiske forum, og der er altid en kæmpe hjælpsomhed at spore! :) Nu syntes jeg at det var på tide at give lidt tilbage, derfor denne lille beretning.

Knæk og bræk

Daniel

Bilag:
Følgende bruger(e) sagde tak: CHC, HIT7, P_V, SD

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Drømmen der blev til virkelighed 20 okt 2019 20:16 #2910

  • Torben Raunstrup
  • Torben Raunstrup's profilbillede
  • Offline
  • Elite Member
  • Elite Member
  • Indlæg: 641
  • Modtagne Tak: 297
Tillykke med fuglene Daniel og tak for en super beretning.
Hvinænder på hvinende vinger ind i lokkerne, ja det kan altså sætte adrenalinen i gang.

Ser frem til flere beretninger fra din hånd ;-)

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Drømmen der blev til virkelighed 20 okt 2019 20:38 #2912

  • Tybjerg
  • Tybjerg's profilbillede
  • Offline
  • Premium Member
  • Premium Member
  • Indlæg: 470
  • Modtagne Tak: 200
Hvor dejligt det hele flasker sig på sådan en dag, elsker du også sætter pris på 0 dagene og betragter erfaringerne fra de dage som en god “fangst”. Det bør alle gøre for der er altid noget at “hente” når man er ude med prammen, man skal bare have de rigtige briller på B) t).
Kæmpe tillykke med dine fugle, og du endelig har fået hul på den jagt du har drømt om.
Fortsat god sæson.
Mvh Henrik
God gåsejagt betinger, gæs på STIVE vinger B)
HUSK at nyde livet og dine nærmeste mens du & de er her!

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Sidste redigering: af Tybjerg.

Drømmen der blev til virkelighed 20 okt 2019 20:47 #2913

  • DKS94
  • DKS94's profilbillede Emne forfatter
  • Offline
  • New Member
  • New Member
  • Indlæg: 16
  • Modtagne Tak: 12
Mange tak, Henrik og Torben :)

Forhåbentligt bliver der basis for et par historier mere i løbet af sæsonen.

Mvh Daniel

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Drømmen der blev til virkelighed 20 okt 2019 20:50 #2914

  • CHC
  • CHC's profilbillede
  • Offline
  • Elite Member
  • Elite Member
  • Indlæg: 627
  • Modtagne Tak: 212
Hej Daniel,

Takker for en rigtig god beretning, jeg kunne nærmest fornemme intensiteten og se de hvinænder som en film. :woohoo:
Den er lagt ind som en beretning her på siden.

Som strandjæger er det en fornøjelse at læse din beretning og om de tanker og erfaringer du gør du gør dig. Der er håb for et langt og spændenede liv som strandjæger.

Er glad for din dine ord om siden her, og håber du får lyst til at komme med flere beretninger eller lyst til at deltage i debatten.
Med strandjæger hilsen
Carsten Holm Clausen

En hver kan skyde, der skal en jæger til at lade være.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Sidste redigering: af CHC.

Drømmen der blev til virkelighed 20 okt 2019 21:21 #2916

  • DKS94
  • DKS94's profilbillede Emne forfatter
  • Offline
  • New Member
  • New Member
  • Indlæg: 16
  • Modtagne Tak: 12
Jeg vil forsøge at deltage i debatten, på det plan jeg nu kan ;)
Og hvis der bliver basis for flere beretninger, skal de nok blive lagt op her :)

Mvh Daniel

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Drømmen der blev til virkelighed 21 okt 2019 06:32 #2918

  • HIT7
  • HIT7's profilbillede
  • Offline
  • Senior Member
  • Senior Member
  • Indlæg: 182
  • Modtagne Tak: 38
Fedt Daniel :-)
Må have været en kanon oplevelse og fedt du har fået så meget ud af både siden her og af strandjagten :-)

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • Side:
  • 1