Det var onsdag i November og det havde blæst godt det sidste stykke tid. Mandag var det dog løjet af og de lovede nu ca 3-4 ms de næste par dage. Jeg havde fået det passet ind med familien at jeg kunne tage op i sommerhuset, som ligger 30 minutter fra slæbestedet. Afsted det gik med tasker, poser, foderaler og diverse habengut - klar til flere dages havjagt!
Tirsdag havde stået på en nydelig tur på 5 timer langs den nordsjællandske kystlinje. Udbyttet var en fantastisk buffet af kvalitets øjeblikke med marsvin, sæler og diverse tossede fugle inkl. en forvirret søpapegøje, herlige stunder og oplevelser. Til fryseren havde jeg 4 edderfugle, 4 sortænder, 3 fløjlsænder og 2 gråænder med ind. Det var således en dag som var leverandør af diverse flashbacks til onsdag morgen.
- mon idag onsdag ville bringe noget lignende....?
Det var første gang at jeg havde skudt en gråand på åbent hav, ca 1km fra kysten, og så var det tilmed en doublé, og jeg havde svært ved at slippe tanken om det mon kunne gentage sig at finde svømmeænder på turen igen. Jeg havde set 5 men fik kun chance til de 2. Ligeledes fløj tankerne i ny og næ hen på et par gæs. Jeg havde forpasset en chance fordi jeg besluttede, at det var vigtigere at prøve at finde kaldet end det var at holde øje med de 2 gæs og putte nye patroner i den gamle halvauto, som lige havde været på arbejde efter en fløjlsand og så trak de 2 gæs lige henover, ca 20m oppe, - flot så det ud.
Jeg besluttede at følge ruten fra tirsdag. Efter 5 timer, 2 den ene vej, 1 times frokost og 2 timer den anden vej, var jeg nu tilbage i toppen af Isefjorden.
Jeg lå og drev lidt mens jeg funderede over dagens oplevelser. Turen østpå havde ikke bragt noget der mindede om tirsdag. Der var 4 fugle i båden. 3 edderfugle og en fløjlsand, så det var ikke fordi at der manglede kød. Chancerne havde været få da jeg hovedsagligt havde set sortænder og på forhånd havde besluttet at jeg ikke ville jage dem. Ingen marsvin, ingen sæler og ingen søpapegøje. Skarv og måger i massevis.
Midt i en tanke omkring chancen til de 2 gæs fra dagen før, ser jeg noget der får mine øjne til at åbne sig og suge billedet jeg ser, ind på nethinden. Rørvig færgen letter hvad der ligner ca 3000 fugle ca 1500m fra mig, som “skubbes” i min retning... Bedst som det går op for mig hvad der sker med horisonten som sekund for sekund bliver mere og mere sort af ænder, lyder der et skud bag mig. En anden havjæger har skudt et skud en god kilometers afstand bag mig og letter efterfølgende som minimum 2000 fugle og de har også retning mod mig......Jeg lader op og venter.
Det er noget af det mest fantastiske syn der møder mig mens jeg venter. Himlen bliver sort overalt omkring mig og der er så mange ænder at når jeg bevæger mig i båden, så er der knap nok plads til de ænder der ønsker at slå af, da der er trafikkaos overalt. Jeg bliver grebet af oplevelsen og glemmer alt om min beslutning om ikke at jage sortænder i dag og udnytter de oplagte chancer der kom. Resultatet blev 8 sortænder og 3 edderfugle på 5 minutter.
Og så blev der stille. Ligeså pludseligt som det skete ligeså pludseligt holdte det op. Ikke en fugl i nærheden og den store appelsin var så småt ved at blive spist....det var tid at komme i havn.
Sjældent har jeg været så paf over udbyttet af en jagt efter en gentagelse. Antallet af nedlagte fugle på antal tid er ikke det væsentlige, ej heller arts diversiteten, men derimod det uforklarlige faktum at som havjæger er man velsignet med unikke oplevelser, stort set hver gang man tager afsted og særligt når man mindst venter det.
Hvad mon næste tur bringer?
Jeg bilder mig selv ind at, det er derfor vi havjægere elsker det, og en direkte årsag til at vi ofrer den varme dyne for frosne lemmer når chancen byder sig.
Jeg gør ihvertfald.
Knæk og bræk til jer alle.
Med havjæger hilsen
PeKa
