Hej derude
Efter snart otte år i det fjerne Østen begynder jeg så småt at gøre klar til at vende næbbet hjem mod andedammen igen – og jeg tæller dagene til, jeg kan få booket flybilletten.
Jeg gætter på, der både er sket en del udvikling og afvikling på strand- og havjagt siden sidst, så jeg må hellere få opdateret mig.
Min gamle fønskalle og de tilhørende lokkere har ligget i baghaven hos min bror lige siden – de har sikkert slået rødder og er blevet et trygt hjem for havens kryb og beboere. Skulle en have en langlænder eller en fønskalle til salg, send gerne en pm.
Men jeg kan se, at der går længere tid mellem indlæggene herinde, og jeg kan ikke lade være med at tænke: Hvor blev de gode, hede debatter og diskussioner af? Er de gamle, garvede strandjægere gået på pension?
Glæder mig til at komme hjem, få lidt saltvand i blodet igen – og forhåbentlig genfinde fællesskabet på stranden og i bølgerne.
Og til min bedste ven, Isefjorden:
Jægernes fjord, husker du mig? Jeg er snart tilbage,
glæder mig til at se dig i mørket, før solens første skage.
Blæsende, bidende, kold og klar,
Skærer jeg vandet med prammen, som jeg altid har.
Gevær og lokkekald i hænderne mine,
øjne som falken, årvågne og fine.
Jeg glider over rev og bølget vand,
hvor adrenalinen pumper – et jagtens land.
Frostbitte hænder griber stængerne stramt,
mens bølgerne synger, og himlen er dæmpet og tamt.
Jeg tilhører dem, der fandt fred i dit skær,
hvor kaldet fra ænder og gæs bringer minder nær.
Min ven, husker du mig? Du har altid været der, gavmild og god,
med historie og minder som gav mig mod.
Vises snart efter 8 år ude,
usikker på, om jeg stadig kan lude.
Bedste hilsner
Yeso.