Velkommen, Gæst
Brugernavn: Adgangskode: Husk mig
  • Side:
  • 1

EMNE:

Det er godt nok længe siden, del 2. 03 mar 2022 21:53 #5611

  • Tybjerg
  • Tybjerg's profilbillede Emne forfatter
  • Offline
  • Premium Member
  • Premium Member
  • Indlæg: 470
  • Modtagne Tak: 200
Dato´en siger 29/12 - 2021 og jeg havde i går aftes et hyggeligt aften træk med min svoger. Det kastede 3 fine grågæs af sig, af dem har jeg fået 2 stk med hjem som jo trænger til at få hevet "overtøjet" af.
Jeg hygger mig med at få plukket de fine fugle her fra formiddagen. Og jeg har nævnt det før, og vil gerne benytte lejligheden her til at gøre det igen her. Skud på vandet er altså i mine øjne ikke en dårlig ting ( på gåsejagt! ), slet ikke hvis man ved hvad man gør. Jeg dyrker det i videst muligt omfang, da fuglene skal spises, og stålhagl ikke er særlig spændende at tygge på. Og med en gås der ligger der på vandet med halsen strakt er der masser at skyde på, uden at ødelægge det fine brystkød. For helt ærligt, når du har pillet bryster og lår af sådan en gås, så er der dæleme ikke meget mere at komme efter. Så fylder man brysterne med stål ødelægger man i mine øjne er stor del af det spiselige på fuglen.



Gæssene er slagtet, og jeg laver lige en gennemgang af grejet, smør stævnrør på motorprammen og sikre mig der er benzin på den, samt at reservedunken er i hvert fald halvt fyldt. Alt er gjort klar og bilen er pakket, så efter lidt frokost lusker jeg afsted ud mod slæbestedet.
Det er blevet ret tåget, og vi har haft en masse is i inderfjorden. Da jeg ankommer til slæbestedet kommer der isflager drivende med strømmen ud af fjorden, nogle af dem af en pæn størrelse. Man skal ikke være ligeglad med drivende isflager, nogle af den kan være pænt store, og ligger man eksempelvis for lokkere og der kommer sådan en stor flage flydende kan den lave en masse ballade.
Efter prammene er smidt i vandet og bilen parkeret, snupper jeg lige et screenshot af hvor jeg vil ligge i aften på krak / de gule sider app´en med længde og breddegrad på, og sender til min bedre halvdel i en sms. Og bag efter ryger mobilen i det vandtætte cover som er sat fast til mine waders ( plast / silikone cover hvor mobilen kan betjenes hvis man er uheldig ).

Guldborg´en starter med et snuptag, jeg hopper op og lusker ind på fjorden. Der er faktisk en hel del ænder i dag, det var der ikke rigtig i går. Man kan godt mærke temperaturen er steget, og det har sat godt gang i smelte processen af isen på fjorden, der er markant mindre end for bare 24 timer siden. Og flere flager kommer glidende forbi. Jeg skal godt ind på fjorden for at komme til det sted jeg hørte canadierne smed sig i går. Der befinder sig en røn af sten der inde, og min tanke er at ligge mig i "læ" af rønnen og de sten der er for ikke at blive udfordret af en isflage midt i jagten.

Det er ca 20 cm højere vandstand end igår, dem der kender mig ved også at jeg sikkert kunne bære mange øgenavne, High Tower er bare ikke et af dem :). Så jeg leder lidt efter et rigtig lækkert spot at smide mig. Har ved flere lejligheder prøvet at komme ud, smide lokkere og gjort det hele klar. For så i forbindelse med eksempelvis en apportering at konstaterer lige 15 meter foran eller til venstre der 10-15 cm lavere vand :).
Lokkerne bliver smidt og jeg får Guldborgen sejlet væk og pagajer tilbage til prammen. Aaaaaa, har jeg nogensinde sagt at man BARE ligger godt i sådan en skydepram?? Haha, plejer altid at sige det når jeg er ude med mine jagtkammerarter, det er ikke rigtig jagt uden den sætning er sagt :).






Det er forholdsvis tåget, og den vanlige kriller i maven melder sig, det på trods af at dagen før godt nok var en lidt kedelig historie, i forhold til hvad der var af vildt i området. Jeg sendte en absurd masse gråænder på vingerne da jeg kom ud til stedet nu her, så kommer der en fin andrik ved jeg min fars gode ven vil sætte pris på sådan en. Gråænderne snakker 360 grader rundt om mig, det er dog så tåget at jeg ikke rigtig kan se dem. Der går dog ikke længe før en rigtig fin gråandrik kommer glidende igennem luften og smider sig mellem gåselokkerne. Det skal være Tage´s and denne her, jeg lader den svømme lidt væk og giver den et skud. Den ligger lige så fint på vandet, og dagens første fugl bliver samlet op og lagt i prammen.

Der går lidt tid, også begynder der ellers at kunne høres grågæs i det fjerne. Jeg kalder og de kommer tættere og tættere på. Men smider sig uden for skudhold, og dette gentager sig igen, igen og igen. Hmmmm det er som om de ikke vil være tæt på stenene her, og hvor var alle de fugle igår? En enlig grågås kalder og jeg hilser på den med kaldet. Den er som de andre ikke særlig hooked på at skulle ind til stenene, men efter 2 overfløj og en del kalden kommer den 3. gang og denne gang ned i lokkerne. Et skud til hoved hals forender den, og den ligger klar til at blive hentet. Flere flokke kommer til, men de bliver trukket ned af de andre flokke der ligger inden for 100-200 meter. Og jeg kan ikke se de andre gæs der snakker pga tågen, kun hører dem som om de er meget tæt på. Det er lidt sjovt, for normalt når man har afgivet skud er der jo ikke en gås i nærheden, men pga gaskanon på Gavnø og fyrværkeri virker de ligeglade.
Jeg kan hører en flok grågæs mere på vej bagfra, og kalder af dem, de bliver stille og jeg kan hører der lader en flok et stykke bag mig med "pedalerne" skurrende gennem vandet. Så jeg vil lige tage en tår at drikke nu der er lidt ro, man kan godt blive lidt tør i halsen af at blæse de kald. Meeeeen aldrig så snart låget er skruet af sodavandsflasken og den er sat til munden kan jeg hører svingfjer der "knaser" i luften lige bag mig. Arrggh, så har flokken delt sig eller der har været 2 hvor af nogle er fortsat lige ind over mig uden at sige noget som helst, så en rigtig god chance til 12-15 fugle er smidt væk, øv øv... Det er akkurat som når man aflader, skal ud og rykke på en lokkefugl, rykke prammen fordi vinden er vendt eller lign. og vupti så kommer der sørme gæs :S
Der kommer flere og flere grågæs til, men jeg kan ikke konkurrerer med de rigtige fugle, de skrabber så meget op at mit bætte kald forsvinder helt i deres spektakel.
Efter lidt tid begynder at falde ro på, og vi nærmer os den tid hvor de canadiere fra i går dukkede op på fjorden.

Jeg har besluttet mig for at lige meget hvor god en chance jeg får til grågæs eller lign nu, så afgiver jeg ikke skud til dem. Canadierne kan sagtens komme luskende for så kun lige at snakke i sidste øjeblik når de er der hvor de vil være. Pludselig kan jeg hører dem, de er dæleme ikke langt bag mig, max 200 meter, og jeg giver den gas som canadagås på Greylag Hammeren det bedste jeg kan, og No Way..... Da jeg kigger skråt bag om til min højre side kan jeg se en flok på 25-30 canadiere i MAX 5 meters højde komme glide mod mig på de mens de bare honker løs t). Den følelse og kriller er bare ubeskrivelig, og en følelse jeg absolut onder enhver strandjæger at få. Et sidste honk med kaldet og de glider det sidste stykke ned og smider sig foran mig på omkring 8-10 meters afstand. Jeg afventer et øjeblik for at se hvordan de placerer sig, men er også nervøs for at miste chancen til disse prægtige fugle, mit absolut favorit byttedyr. Og jeg spotter 2 der ligger ud for hinanden, bum og bum....... jeg tømmer den ene halvautomat, og der ligger 3 gæs på vandet. Mens de andre springer op af vandet og går på vingerne skuldrer jeg den anden halvautomat. Skulle nogen af de 3 jeg har ramt ha brug for fangst skud vil jeg være klar. Og det er så tåget at jeg ikke har lyst til at skulle ud og pagaje efter en anskudt gås, så ikke noget med at snuppe flere med den anden halvauto. Jeg sidder lige i 20 sekunder ca og holder mig klar, men de ligger lige så fint. Hooooold da fest mand, jeg er helt oppe og kører, sikre halvautomaten og vader ud for at hente de store fugle. Snupper lige de 2 hylstre der ligger og vugger i vandoverfladen først. De to første gæs bliver samlet op, og den 3. lige så, men på vej tilbage til prammen er det som om den 3. gås ikke helt har affundet sig med sin skæbne. Så jeg tænker jeg lige vil lave "helikopteren" for en sikkerhed skyld.
Hmmm dværgvækst + tynde arme + voksen canadagase = ingen "helikopter" her, men op med "skuffen" og "proptrækkeren" må frem. Hold op mand jeg havde glemt hvor stor sådan en fætter kan være. Men jeg er helt vild, det er så MEGA fedt ENDELIG at få en canadagås på disse breddegrader, og ikke kun 1 men 3 stk t). Fuglene bliver lagt lige så pænt i prammen, og jeg får skudt nogle billeder af dem.



Jeg er færdig for i aften, der er små 20 min til lukketid men jeg har fået hvad jeg kom efter og mere til. Jeg sender lige en billede hilsen til min svoger ( der ikke kunne komme med B) ) og et par stykker mere inden jeg henter Guldborgen og pakker sammen. Wow :woohoo: , sikke en aften. Jeg har dyrket denne jagtform i +10 år og prøvet det meste, men jeg kan stadig blive helt blæst bag over og overrasket. Det er vel meget sigende for den jagtform, den der super givende jagt ligger liiiiige der på den anden side af den der 0 tur eller bag de der 3 stk 0 ture. Og der er det jo absolut en fordel at være gammel i gårde, for vi VED at bliver vi ved længe nok så skal vi nok ramme turen hvor alt bare klapper og man kan leve en hel sæson på den ENE tur. Nogle gange tænker jeg på at en nyjæger måske heller ikke har det helt nemt. For man kan læse sig til hvad man skal have af grej og alt muligt på dette super oplysende site. Men jeg har da personligt oplevet at have 12 stk 0 ture lige i rap ( bevares jeg kunne da nok ha skudt nogle ænder ), vel og mærke med et setup jeg VED virker, og som har bidraget til at nedlægge rigtig mange gæs. Men tænk sig en nyjæger der tager eksempelvis 10 stk 0 ture lige i rap, og stadig klør på, det har jeg den dybeste respekt for t).

Jeg skriver lige en sms til min bedre halvdel at jeg sejler mod land, og vedhæfter selvfølgelig et billede af min høst ;) . Turen ind går rigtig fint, jeg ser kun nogle små isflager på vej retur. Men nyder at sejle der i mørket, jeg har altid været begejstret for at sejle i mørket, der er noget fredsfyldt over det i min øjne. Jeg tænker jeg næppe er den eneste der har det sådan....
Næste dag skal jeg jo hen og "klæde" fuglene af, og som dagen før har ingen af fuglene fået hagl i brysterne. Og jeg kan pille de fineste bryster og lår af fuglene. Jeg forærer kødet til min svoger, en kollega og en rigtig god jagtkammerart. Jeg ved at der er lavet gåseburgere af noget af det :).

Slutteligt vil jeg ønske jer alle et godt forår og en god sommer, der skal jo nok nusses lidt grej, købes nyt og gøres klar til næste sæson, rigtig god arbejdslyst :). Jeg håber også at der falder ro på den kedelige situation vi alle befinder os i i disse tider, men er også spændt på hvordan det udvikler sig. Jeg håber på det bedste, at empatien og fornuften finder frem til dem der har brug for den.

De bedste hilsner
Henrik J.
God gåsejagt betinger, gæs på STIVE vinger B)
HUSK at nyde livet og dine nærmeste mens du & de er her!
Følgende bruger(e) sagde tak: Torben Raunstrup, Fromse, cpfj, Søulven, Raste, Lars Olsen, christianmejer@

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Sidste redigering: af Tybjerg.

Det er godt nok længe siden, del 2. 04 mar 2022 18:49 #5618

  • Fromse
  • Fromse's profilbillede
  • Offline
  • Junior Member
  • Junior Member
  • Indlæg: 46
  • Modtagne Tak: 22
Hej Henrik
Tak for historien , godt skrevet t) t) t) t) t)
Fromse.
Følgende bruger(e) sagde tak: Tybjerg

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Det er godt nok længe siden, del 2. 29 mar 2022 13:43 #5633

  • Jepe
  • Jepe's profilbillede
  • Offline
  • New Member
  • New Member
  • Indlæg: 8
  • Modtagne Tak: 2
Hej Henrik

Tak for den dejlige beretning.

Jeg praktiserer det ikke meget selv, men jeg synes madoplevelsen er et rigtig godt argument for at skyde på vandet. Jeg sorterer mit vildt efter, hvordan det er skudt, og ænderne uden hagl i brystkødet er klart i højest kurs.

Jeg samler i øvrigt det brugbare kød fra hårdt skudte fugle, og enten laver jeg gryderet af det, og ellers får jeg lavet spegepølser af dem.

Mvh
Jens
Følgende bruger(e) sagde tak: Tybjerg

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Det er godt nok længe siden, del 2. 29 mar 2022 23:38 #5634

  • Tybjerg
  • Tybjerg's profilbillede Emne forfatter
  • Offline
  • Premium Member
  • Premium Member
  • Indlæg: 470
  • Modtagne Tak: 200
Hej Fromse og Jens.

Selv tak fordi i gad læse med t)

Og Jens det er super fint du gør det på den måde, essencen er jo at vi hver især gør som vi finder bedst. Jeg lægger bare ikke skjul på hvordan jeg gør og det er helt bevist. Fordi i mine øjne skal dem der har lyst til at skyde på vandet ikke have dårlig samvittighed eller afholde sig fra at gøre det, og da slet ikke af frygt for hvad andre mon tror. For jeg kan uden at blinke med øjnene iskoldt konstatere følgende: at dyrke din jagt, og samtidig please alle både her på Forum og andre steder er en absolut umulighed. Det KAN ikke lade sig gøre at please alle, deraf skal man finde sin egen vej og gå den efter bedste evne og inden for lovens rammer. Og er man nervøs for andres mening, så hold dine oplevelser og resultater for dig selv t).

De bedste hilsner
Henrik J
God gåsejagt betinger, gæs på STIVE vinger B)
HUSK at nyde livet og dine nærmeste mens du & de er her!
Følgende bruger(e) sagde tak: HCSR

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Sidste redigering: af Tybjerg.
  • Side:
  • 1