Velkommen, Gæst
Brugernavn: Adgangskode: Husk mig
  • Side:
  • 1

EMNE:

Der var engang 01 aug 2021 10:55 #5094

  • cpfj
  • cpfj's profilbillede Emne forfatter
  • Offline
  • Senior Member
  • Senior Member
  • Indlæg: 233
  • Modtagne Tak: 288
SOH 1. august 2021
Idag, for 30 år siden, 1/8-1991, tog jeg dette billede af min gode ven. Billedet er, lige efter en dejlig morgen og formiddag, hvor den stod på gåsejagt fra vore pramme. Det var en jagtdag, hvor vi var pænt skydende, og udnyttede vore chancer.
Min ven har fødselsdag den 1. august, så den stod på øl og Gammel Dansk.
I jagtjournalen kan jeg læse at jeg dagen forinden var kommet hjem fra sølvbryllupsfest i Nørhalne Forsamlingshus. Samme aften var jeg til “Svendegilde” hos min hustru’s søster.
Det er hård kost, lige op til gåsepremieren, så den 31/7 tog jeg til jollehavnen, hoppede i jollen og bandt prammene til jollen, og lagde mig til at sove kl 22.
Min ven vækkede mig kl 01:45, og vi sejlede i en god time til jagtstedet.
Vi var i prammene fra 05:50-12:30.
Min ven havde røgtet ruser, på jagtstedet, hele sommeren, og havde RIGTIG godt tjek på gæssene. Det var dog en skuffelse med det lovede tidspunkt for gæssenes opdukken. Han sagde nemlig “gæssene kommer 4 minutter over 6”.
Alligevel dukkede gæssene først op kl 6:08!
Vi lå omkring 500m fra hinanden. Da vi pakkede sammen, havde min ven 5 gæs og jeg 4 gæs. På falderebet havde jeg kartechance til 3 gæs, som jeg får i en heldig “double”, efter de er lettet.
Denne 1. august var én blandt mange, hvor vennen og jeg jagtede og hyggede.
Ja, hyggede. Den ene gang hyggede vi, efter hjemkomst til jollehavnen, så jeg måtte ringe hjem og spørge “kan du ikke hente mig”? Hertil svarer min hustru “jamen, du har da bilen”, hvortil jeg svarer “den kan ikke køre før i aften”.
Det var dengang. Men som i sangen: “Minderne, dem har man lov at ha’”
Sendes med venlig hilsen, cpfj

“En god fødselsdags-oplevelse”
...husk at skyde dine skud, mens du KAN!
Bilag:
Følgende bruger(e) sagde tak: HCSR, Cleilers, Raste, Lars Olsen

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • Side:
  • 1