I hals åbningen er der på hver side monteret en bomulds rem som man kan binde sammen, det skal være så stramt at hovedet kun lige er til at få igennem.
Fra bæltet af og op til vesten går der en rem som kan justeres, denne skal være så stram at vesten bliver fikseret og ikke flagrer rundt på må og få, bæltet om livet skal selvfølgelig sidde fast så det hele ikke ender under armene.
"HUSK AT AL JUSTERING SKAL SKE HJEMMEFRA OG MED DET TØJ PÅ SOM ANVENDES UNDER JAGT "
Jeg faldt for denne type vest fordi.
1. Den er ikke i vejen for mit gevær.
2. Den er ikke i vejen på min brystskammel (min skammel er 75mm høj i den lave ende)
3. Der er ingen automatisk udløsning som går af i utide.
4. Den holder mit hoved over vandet hvis jeg mister bevistheden (der er der vist ingen kajak/svømmeveste der gør)
5. Den fungerer som det vadebælte til mine waders alle siger man skal anvende.
6. Den er nem at vaske/vedligeholde/pakke sammen.
Jeg siger ikke det er "de vise sten" men i kombination med en tørdragt er jeg ovre i noget der rent faktisk kan gøre en forskel hvis uheldet er ude.
Jeg har givet 800 kr for vesten, den er sikkert til at få billigere hvis man søger.