Velkommen, Gæst
Brugernavn: Adgangskode: Husk mig
  • Side:
  • 1

EMNE:

Ombygning af Barracuda 15 aug 2021 16:23 #5118

  • kimworm
  • kimworm's profilbillede Emne forfatter
  • Offline
  • Premium Member
  • Premium Member
  • Indlæg: 253
  • Modtagne Tak: 207
Jeg har købt en ny jagtbåd. Det er ikke noget særligt, det er bare en cuda.

Jeg har altid syntes godt om Barracudaen siden jeg først så den, hvilket vel må have været en gang i 70erne?

Jeg har altid syntes den har et elegant skrog, men jeg har aldrig brudt mig om overbygningen fordi jeg synes den bare er for høj i forhold til skroget. Det ødelægger bådens elegante linier.

Her i sommeren 21 fik jeg så et godt tilbud på en brugt Barracuda, men da jeg har en genetisk fejl, som gør, at jeg ikke kan eje en jagtbåd uden at lave om på den, skulle den naturligivs ændres.

Jeg havde allerede spekuleret på at gøre overbygningen lavere af æstetiske grunde, men da jeg fik prøvet båden, blev jeg klar over, at jeg simpelthen ikke kunne sidde på knæene og skyde over hardtoppen. Jeg foretrækker at sidde på knæ, dels fordi det giver et lavere tyngdepunkt, men primært fordi man kan skyde bedre, især i lidt søgang. Man sidder også lavere, så båden syner mindre.

Jeg startede med at afmontere vinduerne og trak så en streg ved vinduernes overkant.



Jeg skar så toppen af med vinkelsliberen og trak en ny streg 12 cm under overkanten. De 12 cm blev så skåret af.







Jeg lavede så en forstærkingen på undersiden af hardtoppen, da den var lidt blød. Støbte også fiber omkring trælisten på toppen af taget.



Jeg skruede så et par brædder fast på indersiden af overbygningen og satte toppen ned over dem, så den kunne skrues fast. På grund a vinklen på forkanten, måtte jeg flytte hele toppen 11 cm fremad. De tomme rum hvor vinduerne havde siddet blev fyldt ud med stykker af det gamle vinduesglas, som blev popnittet fast med nogle metalstykker.



Jeg lagde så to lag fiber udenpå samlingen. Da det var hærdet, spartlede jeg ujævnhederne ud og sleb det hele. Så endnu et lag fiber over.

Jeg lavede også en stærkere cockitkant, der er skrå på forsiden.



Indeni fjernede jeg det skot, der dækkede halvdelen af åbningnen til kabinen. Det gjorde jeg for at gøre det nemmere at komme ind og ud. Jeg flyttede rattet over på siden og lavede en hylde. Et geværstativ til to geværer blev sat på højre side.







Som det sidste blev båden malet udvendig med mat plasticmaling i en brudt hvid farve.







Jeg synes selv båden er blevet mere elegant fordi overbygningen harmonerer bedre med skroget. Den syner naturligvis også lidt mindre, så det bliver spændende at se, hvordan den er at jage fra. Ideen er, at jeg vil køre med den på trailer og besøge nogle terræner, hvor jeg ikke har jaget før. Vi får se hvad det bliver til, når vejret tages i betragtning.
Følgende bruger(e) sagde tak: HCSR, Cleilers, Raste, Lars Olsen, tnh

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Sidste redigering: af kimworm.

Ombygning af Barracuda 15 aug 2021 18:38 #5119

  • Cleilers
  • Cleilers's profilbillede
  • Offline
  • Senior Member
  • Senior Member
  • Indlæg: 128
  • Modtagne Tak: 131
Fedt projekt -og enig. Det hænger æstetisk bedre sammen -hva faen skal man også med vinduer i de både ??

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Ombygning af Barracuda 16 aug 2021 08:10 #5123

  • Torben Raunstrup
  • Torben Raunstrup's profilbillede
  • Offline
  • Elite Member
  • Elite Member
  • Indlæg: 637
  • Modtagne Tak: 293
Hej Kim

Da jeg købte min første Cuda i 98 havde jeg samme plan.
Den er meget smukkere som jagtbåd i din udgave.
En kammerat talte mig fra det med ordene.
"Du ødelægger en båd hvor du og familien kan tage på weekend tur, og for hvad?
Skyder du ikke edderfugle nok?"

Med et sæt tvillinger der var netop ankommet, lod jeg min egoisme tabe denne gang.
Konen, jeg og tvillingerne havde i mange år de herligste weekend ture i den.
Bevares, som ungerne groede blev pladsen trang, men hvor der er vilje, er der vej.

Årsagen til vinduerne må tilskrives det faktum, at ville man sælge til andre end motorbådsjægerne, så var man nødt til at hæfte beskrivelsen jagt OG turbåd på den.
Der er ikke meget turbåd i den uden vinduer.

(Selv de mest nyforelskede bliver trætte af at rode rundt i totalt mørke i en lukket "kahyt")

Det gælder for den sags skyld alle den slags både.
Diverse Mopaer, Hunter 17, Oreby og sikkert andre.
"kompromis" jagtbåde som jeg ynder at kalde dem.
Følgende bruger(e) sagde tak: Cleilers

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Sidste redigering: af Torben Raunstrup.

Ombygning af Barracuda 16 aug 2021 18:19 #5124

  • kimworm
  • kimworm's profilbillede Emne forfatter
  • Offline
  • Premium Member
  • Premium Member
  • Indlæg: 253
  • Modtagne Tak: 207
Hej Torben, forstår godt overvejelserne omkring vinduerne.

På den anden side, var min kone og jeg på tur i min Poca med hardtop sidste sommer og vi bleve vækkede kl 4 om morgenen fordi solen skinnede ind af vinduet. Så der er også fordele ved en mørk kahyt. Og man kan stadig sidde op i min selvom der ikke er meget plads over hovedet.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Ombygning af Barracuda 19 aug 2021 09:44 #5132

  • John Silver
  • John Silver's profilbillede
  • Offline
  • Senior Member
  • Senior Member
  • Indlæg: 102
  • Modtagne Tak: 72
Det ser rigtig godt ud - Kim!
Jeg har altid ment, at vinduer skæmmer en jagtbåd. De er kun i vejen, skal dækkes af under jagt, og når det blæser, kan man ikke se ud alligevel.
Engang for mange år siden, forsøgte jeg at købe en Oreby 2 som selvbyggerbåd og uden udskæring for vinduer, men det lykkedes ikke.
Så byggede jeg "Shamu" i en Poca 500 form.

Jeg håber du vil vise den ombyggede Barracuda frem ved Strandjægerskydningen i Horsens i weekenden.

Jægerhilsen John

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Ombygning af Barracuda 19 aug 2021 20:09 #5139

  • Eksiljyden
  • Eksiljyden's profilbillede
  • Offline
  • New Member
  • New Member
  • Indlæg: 17
  • Modtagne Tak: 2
Det er en flot ombygning. Båden virker meget mere harmonisk end den oprindelige version

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Ombygning af Barracuda 21 sep 2021 12:03 #5234

  • tnh
  • tnh's profilbillede
  • Offline
  • New Member
  • New Member
  • Indlæg: 2
  • Modtagne Tak: 1
Super projekt, tak for det fine indlæg.

Hvilken plastikmaling har du brugt ?

Jeg har selv for nyligt købt min første Barracuda, og den trænger til masser af kærlighed hele vejen rundt, inklusiv maling.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Ombygning af Barracuda 21 sep 2021 14:28 #5236

  • kimworm
  • kimworm's profilbillede Emne forfatter
  • Offline
  • Premium Member
  • Premium Member
  • Indlæg: 253
  • Modtagne Tak: 207
Jeg brugte en mat mur maling fra Bilka.

Men det var selvfølgelig bare som camouflage. Alt nyt fiber og alle steder, der trængte til det fik Topcoat.
Følgende bruger(e) sagde tak: HCSR

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Ombygning af Barracuda 17 jan 2022 09:03 #5531

  • christianmejer@
  • christianmejer@'s profilbillede
  • Offline
  • New Member
  • New Member
  • Indlæg: 10
  • Modtagne Tak: 6
Hej Kim
Det blev sgu en fin Barcuda
Mvh
Christian
Følgende bruger(e) sagde tak: kimworm

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Ombygning af Barracuda 18 jan 2022 08:51 #5532

  • kimworm
  • kimworm's profilbillede Emne forfatter
  • Offline
  • Premium Member
  • Premium Member
  • Indlæg: 253
  • Modtagne Tak: 207
Tak Christian.

Desværre har jeg på grund af den blæsende jagtsæson kun været på jagt i den en enkelt gang (jeg har jo også min store jagtbåd).

I oktober kørte jeg til Årøsund og sejlede over til Als og op i det sydlige Lillebælt.

Da jeg ikke kendte området og da det blæste mere end de havde lovet (som sædvanlig) fandt jeg ikke så mange fugle, men skød dog 15.

Jeg syntes båden sejler rigtig godt og den er helt klart god at sejle til fugle med. Da jeg ikke har jaget fra en normal Barracuda, kan jeg naturligvis ikke bedømme, om min er bedre. Men det er en dejlig båd at sejle i og jage fra.

Jeg har købt en ny 6 HK Honda motor, og det synes jeg er en god motorstørrelse til jagt fordi man kan sejle langsommere til fuglene end med en større motor. Jeg mener mange som jager fra Mopa og Barracuda sejler alt for hurtigt til fuglene og derfor støder dem udenfor skudhold.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Sidste redigering: af kimworm.
  • Side:
  • 1