Velkommen, Gæst
Brugernavn: Adgangskode: Husk mig
  • Side:
  • 1
  • 2

EMNE:

Ombygning af Kyhl jager 12 nov 2020 20:51 #4518

  • Lars Hansen
  • Lars Hansen's profilbillede
  • Offline
  • Junior Member
  • Junior Member
  • Indlæg: 32
  • Modtagne Tak: 9
Hej Kim
Jeg er nok den der bedst kan fortælle om både den båd du har overtaget efter HC, men også om Kyhljageren generelt.
Du har helt ret Kyhljageren er bygget og udviklet af Kurt Kyhl, som du netop skriver var en kendt jæger i Kolding. Han drev jagt på vandet som hans helt foretrukne jagtform og har faktisk skrevet flere artikler i “Jægerbogen” som var et blad der blev udgivet for mange år siden.
Kurt Kyhl drev ofte jagt i uger af gangen, hvor de kom langt omkring i nogle af artiklerne beskriver han en tur nord på hvor de sejler fra Kolding og op og runder Samsø, Tunø, Endelave , Æbelø, de driver hvjagten under transporten med moderskabet, som dog ikke var Kyhljageren, men en noget større båd. En anden historie er de ned og runde Als og kommer helt til Lolland. De fugle de skyder sende de til en vildthandler i København.
Kurt Kyhl får bygget Kyhljageren i træ på et mindre værft. Han skulle efter sigende have været meget aktiv i hele byggeprocessen.
Kyhljageren bruges til at drive havjagt med udgangspunkt fra Kolding og op mod Æbelø i nord og til Årø i syd og Assens i øst.

Min far Henning Hansens meget gode jagtkammerat Werner overtager Kurt Kylhs egen båd og får lagt glasfiber på den. Den gang var det ikke almindeligt, at man kørte rundt med en båd på en trailer. Hvilket også kunne mærkes på vægten af Kyhljageren. Den havde som regel 2 havne pladser, en sommer plads ved Kolding å og en vinterplads i Hejlsminde Nord.
På et tidspunkt skal W’ernes båd have en ny motor og der benytter min far og en anden jagtkammerat sig af muligheden for at lave en afstøbning hver af båden. Den båd som Kim har overtaget er min fars. De står i mange aftner og weekender i en stor lukket garage og lægger glasfiber op. I første opgang handler det alene om at få lavet afstøbningen af bunden, så Werner kan få båden frigjort , så han kan få lagt den nye 6 hk Marstal motor i. Min fars kammerat får efter støbningen fragtet han afstøbning hjem på en lastbill fra Slotsmøllen. Mens min far fortsætter byggeriet i garagen på hans arbejdsplads. Der blev ikke sparet på materialerne. Der blev brugt det bedste egetræ til at lave spanter af. Alt metal var rustfrit og som Kim også har opdaget, så er der heller ikke sparet på fiberen. Jeg cyklede mange gange ned med aftensmad og hjalp min far, nok mest med at høre på hans udbrud, både når noget lykkes som det skulle, men også, når noget gik galt, man kunne ofte høre og se, når det var ved at gå galt. Cigarstumpen kørte noget hurtigere rundt i munden, samtidig med at han prustede mere og mere højlydt.
Min far havde ikke råd til en rigtig bådmotor i starten, så derfor fik han lagt en 7 hk. Briggs og Stratton luftkølet motor i båden.. Den havde en kæmpe fordel og nogle flere ulemper. Motoren gav en søn varme fra sig og motorkassen blev udstyret med et låg der kunne vippes op, så varmen blev pustet op på ryggen af os, når vi sejlede. Ulempen var larmen og at den ikke var en sejtrækker. Desuden vejede motoren ikke ret meget hvorfor der blev lagt 400 kg beton i kølen på båden.
Båden blev søsat i sommeren 1972. Det var en stor dag med både røde pølser, sodavand og øl, samt cigarer til dem der var rigtige mænd. Båden fik sin faste Sommerpalads i Kolding å og blev brugt til fiskeri med garn og ruser forår og sommer. Desuden blev den brugt som moderskab til gåsejagten 1. Augustt og andejagten 16. August. Omkring 1. Oktober blev båden sejlet til h
Hejlsminde, hvor vi også havde fået vinter bådplads inde i noret ved fiskerne. Betalingen foregik i Rød Ålborg.
Efter nogle år fik vi lagt en 5 Hk. Korsør motor med ophøjet start, det sidste var ekstra ordinært. Motoren blev flytte frem i båden, så vi sad bag motoren og kunne bruge motorkassen som bord. Det tog noget tid at fjerne 400 kg. beton, men man kan komme langt med hammer og mejsel.
Båden har nogen tusinde fugle på samvittigheden og det var fra den jeg fik min jagtlige opdragelse ud i havjagten og naturligvis der jeg fik skudt min første fugl af alle de store dykænder, måger, lommer, der blev naturligvis også skudt svømmeænder og gæs fra båden. De sidste år min far levede, blev båden mest brugt til fiskeri og båden led en krank skæbne efter hans død. Man glemte at lukke for vandet og under en hård frost periode så flækkede støbejernet og båden sank.
Det var den korte historie om din Kyhljager.
Du har lavet mange fine ændringer på båden og jeg er sikker på at den vil følge dig gennem den svage brise til den noget kraftige vind, men en ting kan du være sikker på, båden skal nok klare sig igennem det hele og jeg er også sikker på at du vil fylde dækket med gode havfugle
Knæk og bræk
Med jæger hilsen
Lars Hansen
Følgende bruger(e) sagde tak: HCSR, Torben Raunstrup, kimworm

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Ombygning af Kyhl jager 12 nov 2020 22:59 #4521

  • kimworm
  • kimworm's profilbillede Emne forfatter
  • Offline
  • Premium Member
  • Premium Member
  • Indlæg: 255
  • Modtagne Tak: 207
Hej Lars,

rigtig mange tak for historien om båden, som jo helt klart er en del af jagtens kulturhistorie i Danmark.

Det var specielt interessant, da min far og onkel netop snakkede om båden mens jeg voksede op.

De sagde at Kurt Kyhl var bøssemager og våbenhandler og jeg går ud fra det må være samme person?

Min bedstefar købte faktisk flere jagtgeværer fra ham, blandt andet en overgraveret Simson Monte Carlo model som min far brugte i mange år.

Dengang kunne man få et jagtgevær tilsendt på prøve så det var noget andre forhold.

Du har ret, at båden er god at sejle til fugle med, men de kommer dog ikke på dækket, da jeg er holdt op med at lægge skudte fugle på dækket.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • Side:
  • 1
  • 2