HC Svane har skrevet et par artikler her på siden om hans Kyhl jager, men da han gerne ville have en Havjagt 16 i stedet og da jeg havde en, jeg ikke havde brug for længere, lavede vi en handel, som vi vist begge er tilfredse med.
Det første eksemplar af Kyhl jageren blev så vidt jeg ved bygget som en træbåd på bestilling af Kurt Kyhl, som var en kendt bøssemager og våbenhandler i Kolding. Det var åbenbart en båd, der var kendt i det Østjyske, for jeg kan huske min far og onkel snakkede om den i Horsens. Senere blev der lavet to glasfiber afstøbninger af båden, og den jeg fik er den ene af dem. Hvis nogen kender mere til bådens historie, hører jeg gerne om den.
Her er båden, som den så ud da jeg overtog den:
Da jeg overtog båden var den lavet til indenbordsmotor, men jeg ville have den lavet om til påhængsmotor, så jeg var godt klar over, der forestod en større ombygning. Men det er jo dejligt at have nogle projekter i den forberedende del af jagtsæsonen.
Her er et par billeder af båden før jeg gik i gang:
Båden havde et meget bredt cockpit, som gik næsten helt ud til siderne. Det gik også meget langt frem, fordi båden ikke (som på de fleste østjyske både) havde et langt fordæk med en lem til motorrummet. Her stod motoren i en motorkasse ude i cockpittet.
Jeg ville have cockpittet kortere og smallere, dels for at få bedre dækning, dels for at få mindre vand ind i båden i søgang. Et mindre cockpit gør også båden noget lunere at sidde i. Et længere fordæk får mere vand til at rende af, ligesom jeg synes det gør båden kønnere.
Det første jeg gjorde var derfor at skære cockpit siderne af, da jeg ville genbruge dem. Jeg fjernede også den sorte fenderliste fordi jeg ikke syntes jeg havde brug for den, og så slap jeg for at male den hvid.
Den forreste cockpit kant røg som det næste.
Indeni båden var der pålimet et gulvtæppe, men da det sad løst besluttede jeg, at fjerne det. Det var nemt nok at trække af, men der var en masse lim under det, og det var et større arbejde at slibe limen af. Simplethen ufatteligt så meget slibestøv der bliver produceret når man sliber glasfiber. Godt støvmasken er opfundet.
Som det næste forlængede jeg fordækket med godt en halv meter. Jeg brugte et stykke krydsfiner med glasfiber ovenpå. Jeg monterede derefter cockpit siderne og en ny front med en spidsere vinkel. Disse blev skruet fast midlertidigt.
Jeg lavede derefter halvdæk af krydsfiner, og det hele blev så støbt fast med fiber.
Det næst trin var at lave et motorbrædt i bag. Jeg besluttede at montere motoren ude ved agterspejlet i stedet for at lave en brønd eller indhak. Jeg ville ikke tage noget af agterendens bæreevne. Jeg skar først et hul i agterdækket så jeg kunne fjerne rorstammen.
Læg mærke til hvor tyk fiberen er, der er virkelig gods i båden.
Jeg lavede så et lodret motorbrædt og støbte det fast.
Motoren blev så påmonteret for at være sikker på den kunne dreje uden at ramme dækket.
Derefter blev motorbrønden lavet af finer.
Som blev faststøbt og fik Topcoat.
Så var det største arbejde overstået, men der manglede stadig mange detaljer. For eksempel var dækket malet med noget plastmaling, der skallede af. Det havde imidlertid også et lag maling med iblandet sand for at gøre dækket skridsikkert. Prøv lige at slibe løs maling af på en så ru og hård overflade. Jeg sled en stålbørste op. Her er båden malet så den har samme farve overalt.
Her er den gamle styring i rustfri monteret.
Jeg er dog ikke sikker på, at den kan dreje motoren nok til at give båden en snæver venderadius, så der skal måske en anden styring til.
Her er monteret bundbrædder, lænsepumpe og hylde til kikkert og patroner.
Båden havde oprindeligt en lidt buttet stævn. Det virkede næsten som om, der vare savet 10-12 cm af stævnen. Jeg forlængede stævnen, så den fik en mere elegant kurve.
Jeg lavede en stænk kaleche, da jeg regner med den slanke båd vil sprøjte noget.
Jeg må indrømme, at jeg synes det er en smuk og elegant klassisk havjagtsbåd af den type hvis jagtlige effektivitet aldrig er overgået. Jeg er sikker på den slanke stævn vil skære vandet uden brus eller støj og at den opsvungne agterende vil slippe vandet uden at trække en hækbølge.
Jeg glæder mig til at se, hvordan båden er at sejle til fugle med.
Jeg har selvfølgelig stadig min store båd, som jeg har skrevet om andetsteds, så jeg havde egentlig ikke mere brug for en ekstra båd end jeg har brug for et hul i hovedet. Men det har været sjovt at arbejde med båden og se den tage form. Et af de tilfælde, hvor arbejdet har sin egen belønning.