Jeg kan godt lide at sejle i havkajak og jeg kan godt lide at gå på jagt, så er det ikke oplagt, at kombinere de to, som mange jægere har forsøgt? Da jeg boede i USA jagede jeg i nogle år fra en dobbelt kajak med et langt cockpit, men den var 83 cm bred og derfor meget stabil. Efter jeg flyttede tilbage til Danmark i 2014 købte jeg en Hasle Explorer havkajak, men den var kun 55 cm bred og selvom jeg aldrig følte mig usikker i den, kunne jeg ikke drømme om, at tage jagtgeværet med ud i en sådan kajak. Efter jeg flyttede tilbage, har jeg læst om mindst tre ulykker, hvor jægere er omkommet ved jagt fra en almindelig havkajak, så for mig er det simplethen for farligt. Hvad gør man så, hvis man gerne vil have kajakkens store rækkevidde, men alligevel være sikker under jagtudøvelse? Ja, man må finde en måde, hvorpå man kan øge kajakkens stabilitet uden at øge vandmodstanden (ret meget).
Kajak med udriggere
Mit første forsøg kom i 2016 hvor jeg købte en glasfiberkajak billigt. Jeg lavede et udrigger system, med en tværbjælke foran cockpittet og to smalle pontoner. Ideen var, at hele molevitten kunne boltes til dækket med fire bolte, så det nemt kunne tages af om sommeren, hvor kajakken så kunne bruges normalt.
Jeg begyndte med at støbe et tykt lag fiber på dækket og brugte Staniol som slipmiddel. Jeg fik så et fodstykke, der følger dækkets form og derfor ligger meget fast.
Jeg lavede så en tværbjælke af finer, der var skåret til så den fulgte dækkets krumning. Den blev lagt ovenpå fodstykket og midlertidigt fastgjort med skruer. Jeg støbte så et par lag fiber over bjælken og støbte den sammen med fodstykket.
Pontonerne lavede jeg af et drænrør, som jeg skar i to halvdele. Jeg fyldte dem med tætningsskum, men valgte desværre den forkerte version, som bliver opløst af polyesteren. Jeg lagde så et par lag fiber over det hele, hvilket blev bulet hvor skummet krympede. I dag ville jeg have brugt hele rør og have fyldt dem med det rigtige skum.
Det var lidt besværligt at få pontonerne skruet midlertidigt fast til tværbjælken, og især at få dem gjort helt vandrette of parallelle med bådens længdeaksis. Men jeg fik dem omsider støbt fast med fiber, så det hele var en forbavsende stiv enhed. Det hele fik så Topcoat.
Jeg lavede så hullerne i dækket og foden og boltede det hele fast med fire rustfri bolte og store spændskiver. Det blev forbavsende stift og sad godt fast på kajakken. Kajakken har et skot lige under tværbjælken så der er to bolte foran og to bag skottet.
Jeg lavede så en skærm af finer, der var høj nok til, at den kunne dække mig i siddende stilling. Den var fastgjort med et par bolte. Jeg lavede også en udskæring til geværet og en geværstøtte foran cockpittet. Da jeg sad på normal vis i kajakken, kunne jeg ikke bøje mig langt nok ned til at skyde på vandet, men jeg kunne nemt løfte geværet op i skydestilling.
Jeg lavede et par kravleårer til dybt vand og et par stikker. Jeg måtte også lave en holder til pagajen, da den ikke kunne være inde i båden. Alt i alt, blev det meget trangt i cockpittet, og der var dårligt plads til kikkert og en taske med patroner.
Rent sejlmæssigt virkede det overraskende godt. Kajakken var meget krængnings stabil og jeg følte mig aldrig usikker i den. Den var vel lidt langsommere end før, men ikke noget jeg kunne mærke. Da jeg havde placeret skærmen tilstrækkeligt langt fremme, var det rimeligt nemt at bruge kajakåren uden at ramme skærmen. Prammen var også nem at kravle med, selv på dybt vand. Den stak lidt dybere end en normal kravlepram, men var naturligvis meget mere letløbende og nem at holde på kursen.
Jagtmæssigt virkede den også rimeligt godt, selvom skærmen var højere end på en ligge-ned pram. Jeg brugte den først gang den 1. Oktober 2016, hvor jeg havde slæbt den efter jagtbåden til den yderste del af Horsens Fjord. Hen på eftermiddagen lagde vinden sig, og jeg padlede rundt efter edderfugle (hvor der er forbud mod motorbådsjagt). Jeg forsøgte ikke at kravle til dem, men rundede dem, som man gør i en motorbåd. Jeg skød 9 edderfugle på halvanden time.
Senere var jeg ude på en dag med ret stille vejr, hvor jeg dækkede et meget stort område i den yderste del af Horsens fjord. Jeg skød tre gråænder, og kravlede til et par, hvor andrikken sad på en sten. Her kom jeg fint på skud, løftede geværet og nåede at skyde andrikken på stenen og skød anden i luften.
Jeg havde også en eftermiddag, hvor jeg sejlede over en stor del af Horsens fjord (igen ret stille vejr) og skød tre edderfugle. Jeg fandt dog flere gange gråænder, som ikke holdt selvom jeg kravlede direkte på dem. Jeg formoder den hvide pram synede for meget mod den ret mørke himmel.
Alt it alt, virkede prammen altså efter hensigten og den var ikke dårlig, at jage fra. Jeg kunne dække et meget stort område i roligt vejr. Jeg fandt det dog besværligt at sidde i det trange cockpit med geværet, og det var heller ikke helt let at komme op igen. Men jeg vil anbefale metoden til folk, der vil drive jagt fra kajak, men også kunne sejle normalt i kajakken udenfor jagtsæsonen. Man har blot fire huller i dækket, som kan tætnes med kit eller dækkes med boltene.
Anden version med kravlebrønde
Året efter besluttede jeg at lave en radikal ombygning, som gjorde båden til en hybrid mellem en kajak og en traditionel kravlepram. Jeg lavede et længere cockpit, så jeg kunne ligge ned og kravle. Jeg kunne også sidde på knæene mens jeg roede. Jeg lavede to større pontoner, så prammen blev endnu mere stabil. De blev også mere strømlinede.
Jeg lavede en form til pontonerne af masonite og træ. Jeg støbte dem udenpå formen, først bunden, så toppen, og jeg støbte dem så sammen. Ret besværligt, men den eneste praktiske metode. Pontonerne er 120 cm lange og 15 cm bredde. I dag ville jeg have lavet dem 10 cm bredde, da det giver tilstrækkelig stabilitet. De er 20 cm høje, og det passer fint.
Jeg lavede så et længere cockpit, så jeg kunne ligge ned og kravle. Det var lidt besværligt, da kajakken både er smal og lav. Cockpittet er så smalt i bag, at det er lidt besværligt at sidde op. Jeg måtte lave en højere cockpitkant, da agterdækket er ret lavt. Den højere kant holder vandet ude i normalt vejr, men det er ikke en pram til høje bølger. Det kunne man ændre ved at lave en presenning, der kunne knappes over cockpittet i dårligt vejr.
Jeg lagde så kajak og de to pontoner på terrassen og klodsede pontonerne op indtil de havde den rette position. De blev så støbt fast til skroget med fire tværstivere. De to forreste stivere blev også fundamentet til kravleskærmen. De blev lavet af finer med et par lag fiber udenom. De bageste stivere var brædder med et par lag fiber udenom.
Jeg lavede så en skærm, der også blev støbt fast. Fra skærmen fastgjorde jeg aluminiums rør til pontonerne så jeg kunne binde camouflagenet fast. Det dækker endnu bedre for mine bevægelser fra siden.
Jeg placerede pontonerne i en position, så der mellem en pontonerne og skroget fremkom et par brønde, hvori jeg kunne padle med kravleårene. Grunden til dette var at mine bevægelser med kravleårerne så ville være dækkede, når prammen ses fra siden. Det sker jo tit, at mens man kravler på et par ænder, kommer man til at vende siden til måger, strandfugle eller regnspover, som i nogle tilfælde letter og gør ænderne vagtsomme.
Alt i alt var det en frygtelig masse arbejde, fordi det skulle laves i mange omgange med lidt fiber her og der. Det var også lidt af et puslespil at få alt til at passe sammen.
Virkede det så? Prammen var meget stabil og også meget hurtig til at stage rundet på terrænnet. Den var lavere end den første version, og det er behageligere at ligge ned end at sidde op mens man kravler.
Det største problem var kravlebrøndene. Fordi skroget er så smalt, kan man ikke hvile armene på halvdækkene, og det gør, at man får ondt i arme og skuldre efter at have kravlet 10 minutter. Det kompenserede jeg for ved at skrue et par brædder på, men så kom årerne nemt for tæt på pontonerne. Jeg kravlede et par gange efter gråænder, hvor jeg bare lige rørte ved pontonerne med en kravleåre, og så fløj ænderne med det samme.
Alt it alt, var det så besværligt at kravle i prammen, at jeg kun var ude et par gange, og jeg skød ingenting fra den. Havde jeg taget ud flere gange, ville jeg selvsagt have vænnet mig til prammen og kunne også have skudt ænder, men det føltes bare ikke rigtigt.
Alle gode gange tre
Året efter lavede jeg så endnu en ombygning. Jeg skar pontonerne af og flyttede dem fremad.
Den bagest del af pontonere blev støbt fast til skærmen, og den forreste støbt fast med tværstivere. Jeg har så fri bevægelse af kravleårerne, men mister dækningen fra siden.
Jeg lavede også et par halvdæk, hvor jeg kan hvile armene mens jeg kravler. Det bevirker, at jeg nu kan kravle selv lange afstande uden at få ondt i arm- og skuldermuskler.
I anden version var pontonerne så langt bagud, at det var lidt besværligt at padle med kajakåren, fordi den nemt ramte pontonerne. I den tredie version er dette ikke et problem, hvilket giver bedre fart. Jeg synes også båden har en bedre balance hvor den ikke løfter stævnen så meget.
Som en anden del af ombygningen skar jeg stævnen ned og lavede et fladere fordæk. Grunden var, at den opsvungne kajakstævn faktisk dækkede for udsynet mens jeg kravlede. Det var også besværligt at skyde ud gennem skærmen med den høje stævn.
Virkede det så? Ja, helt bestemt. Prammen er meget letløbende, så man kan dække et stort område på en dag uden at blive radbrækket. Den er også meget nem at kravle i, og man kan holde ud at kravle lange afstande. Jeg var ude en dag med tæt tåge, hvor man ikke kunne se mere en 100 meter. Jeg kravlede derfor langs med kysten og kravlede nok 4-5 kilometer. Man skal faktisk passe på med ikke, at kravle for stærkt med prammen, især de sidste 100 meter.
Prammen stikker lidt over 10 cm, så det er ikke en decideret lavtvandspram. Til gengæld er den meget retningsstabil og nem at holde på kursen. Det medvirker pontonerne naturligvis også til. De gør den også så stabil, at den ikke vipper sideværts mens man kravler, men ligger fast som en sten.
Da prammen er lav, er den ret effektiv at kravle til fugle med. I sæsonen 2018-19 var jeg ude i kajakken 7 gange og skød 49 ænder fra den. Det bedste resultat var 4 gråænder og 8 brunnakker.
En ulempe er naturligvis, at det smalle kajakskrog ikke har meget plads indvending. Jeg har lige plads til kajakåren og en taske og kikkert, men ellers er det meget trangt. De skudte fugle kan ligge under fordækket, men hvis jeg skød et par gæs, ville det blive trangt.
Prammen er forøvrigt også let (under 40 kg), så den er nem at få op på et biltag. Jeg lavede også en cockpitpresenning, der dels forhindrer at båden regner fuld af vand når den står på land. Den kan også knappes delvis overcockpittet ved sejlads i hårdt vejr.
Hvad er så min konklusion? Det er en sjov pram, som er god til langture. Den er rigtig god at kravle langt i, selv på dybt vand. Og fuglene holder godt fra den. Jeg har endu ikke prøvet den til edderfugle, men her ville jeg nok sidde op og forsøge at padle til dem.
Ville jeg gøre det om i dag? Nej, og årsagen er, at en kajak simpelthen er for smal. Jeg kunne godt finde på, at lave en lignende pram helt fra bunden. Men jeg ville så lave hoveskroget 70-75 cm bredt og lave pontonerne 10 cm. Jeg ville lave prammen 5 m lang eller lidt mere (kajakken er 525 cm). Jeg ville også lave skroget lidt mere buttet hvor jeg sidder mens jeg ror.
Det ville give mere plads indvendig, så man rent faktisk kan være i prammen. Det ville også give en større bæreflade og mindre stikkedybde. En sådan pram ville ikke være så hurtig, men stadig hurtigere end en traditionel kravlepram. Jeg ville også gøre prammen højere/dybere (især i bag) for at give den mere fribord.
Jeg håber denne artikel har givet nogle af jer et par ideer til hvad I selv kan gøre—eller hvad I ikke vil gøre.