Velkommen, Gæst
Brugernavn: Adgangskode: Husk mig
  • Side:
  • 1
  • 2

EMNE:

Kiwo kravleprammen. 19 feb 2020 19:25 #3420

  • Wac
  • Wac's profilbillede Emne forfatter
  • Offline
  • Senior Member
  • Senior Member
  • Indlæg: 164
  • Modtagne Tak: 53
I sæsonen 17/18 skaffede jeg en Kiwo til en ven, som jeg mente skulle med på kravlejagt, renoverede den og riggede den til, men det blev aldrig rigtigt noget for ham. Jeg havde ikke selv meget kendskab til denne pram, ud over at jeg vidste, hvem der havde lavet den og siden hans bøger om strandjagt nærmest er en bibel for mig og sikkert også mange andre, gav jeg den selv en chance en sommer, hvor jeg brugte den som trailer til en tur i et sommerhus, som vi havde lejet tæt på vandet, og kunne derfor også se mit snit til selv at prøve den af. Jeg havde pakket årene, de lange transport stikkere og en lang stage på 3,75m for det er ca. det jeg plejer at bruge i min Dillen kravlepram. Det første jeg bemærkede var at den var ret tung ift. de andre kravlepramme jeg havde leget med (Bogø, Leon Schmidt og Dillen som nævnt) og at den havde et ret stort spring i begge ender. Mener jeg målte det til ca 7cm ca, hvor mange andre kravlepramme ofte har et spring på ca 2 cm i begge ender. Det skulle så vise sig, at være en fordel når man sejlede afsted, for den gled lige så fint over vandet i stedet for igennem vandet som ofte sker, hvis der bare er en smule krusninger på vandet, ulempen var bare at det larmede en anelse, når vandet slog op under dækket. Men huhej det gik, og det tog mig ikke lang tid at tilbagelægge en lang strækning i den og med en lethed som ellers kun bogøen stikker. Især når man står op og stager kommer den virkelig til sin ret, for den er stort set umulig at vælte og virker meget sikker, hvor man ruller lidt mere i Bogøen, hvis man ikke har helt styr på det. Siden vandet nu var varmt og vinden ikke var mere end 2-4ms, så skottede jeg mig også en tur over en sejlrende, med redningsvesten på selvfølgelig, og var på intet tidspunkt utryg ved det. Pladsmæssigt vil jeg sige at en mand på næsten 2m som mig, så er det faktisk dejligt at jeg kan have fødderne under dækket når jeg ligger på maven i den og ikke oven på, som når jeg har kravlet i de andre pramme. Det har dog ikke givet mig problemer at have fødderne til at ligge der og flyde, men det er nu meget rart alligevel, også hvis jeg ligger på træk i den, kan jeg være i det lange cockpit.

Det endte jo så med at jeg beholdte prammen selv og da jagtsæsonen der hedder 18/19 så startede, skulle jeg have kiwoen med på kravl, og det glædede jeg mig selvfølgelig til. Jeg startede ud med at kravle til nogle krikænder med vinden i ryggen, og jeg kunne slet ikke styre prammen. Jeg skøjtede rundt og vinden drejede prammen, som jeg aldrig har oplevet nogle af de andre pramme gør og mistede flere chancer af den grund. Det var ret frustrerende og efter et par jagtdage med den, blev den droppet efter mange ord jeg nok slet ikke må bruge på det her forum og jeg kravlede resten af sæsonen i min Dillen, som er væsentlig nemmere at styre og den gav mig aldrig problemer, men den havde den begrænsning, at jeg ikke ville ud på dybere vand med den, hvilket ærger mig lidt, hver gang jeg ikke kan nå med stikkerne længere, og jeg bare bliver nødt til at lade fuglene smutte.

Men så var jeg så heldig at jeg mødte en ældre strandjæger fra Horsens, som havde kravlet i mange år, og jeg luftede så min mening om Kiwoen for ham, og han gav mig til dels ret i at den var svære at styre, men 'så gør du bare sådan og sådan' og noget med 'tynde pindearme' og et godt råd blev hurtigt til ti, og da 19/20 sæsonen startede var jeg gearet godt på til at genoptage kravlejagten i Kiwoen. Jeg havde lige lidt problemer i starten med, at få det hele til at ligge på rygraden så det kørte på automatikken, men nu har jeg en pram som liii' skulle tæmmes, som jeg aldrig vil af med igen. Jeg kan kun anbefale den her kravlepram, men man skal lige have lidt tålmodighed, så man kan lære den at kende. Den er lettest at styre i modvind, men det går absolut også fint i medvind nu, om det er stikkere eller karteskeer, hvor jeg glider ud på dybere vand og styrer mig på skudhold. Som jeg nævnte tidligere, så klapper vandet noget op under prammen, når man kravler i modvind, faktisk en hel del, og det er nok det eneste minus, men jeg har ikke oplevet endnu, at fuglene har bidt mærke i det, nok fordi lyden bliver båret væk af vinden. I medvind er problemet der ikke.

Så opsummeringen må være at Kiwoen er fantastisk bygget, den er stiv som bare pokker og giver sig ikke i fiberen. Den føles sikker ift. de andre kravlepramme jeg har prøvet. En leon kunne jeg ikke selv drømme om at tage der ud, hvor der er dybere end til knæende. Kiwoen er meget rummelig, så en på næsten 2m kan uden problemer være i den, plus en massere af lokkere. Af de fladbundede kravlepramme jeg har prøvet, så er det den der absolut sejler bedst. Og så flyder den selvfølgelig på meget lidt vand pga den store bæreflade, så man kan komme helt ind i de små pytter.

Skulle Kim Worm selv se det her indlæg, så kunne det faktisk være meget sjovt at høre lidt historie om prammen?

Knæk og bræk.

-Lars.
Bilag:
Følgende bruger(e) sagde tak: CHC

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Historien om Kiwo kravleprammen. 23 feb 2020 10:14 #3455

  • kimworm
  • kimworm's profilbillede
  • Offline
  • Premium Member
  • Premium Member
  • Indlæg: 253
  • Modtagne Tak: 207
Hej Lars, tak for interessen, du må gerne få historien om KIWO prammen.

Lad mig føst sige, at jeg oprindeligt havde lavet prammen med mindre spring, nemlig 3 cm i de forreste 2/5 or 5 cm i de bageste 3/5. Da så Skjern Bådene lavede formen, må der være sket et eller andet, så den fik mere spring. Jeg ved ikke, hvad det kunne være.

Men de var ikke meget for at lave formen om, og da prammen alligevel virkede, gik den i produktion med mere spring end tiltænkt.

Historien om prammen

Jeg er opvokset i en strandjægerfamilie i Horsens, hvor man i årtier brugte en type kravlepram af træ lavet af forskellige personer fra familien Damman. Den var ca 4 meter lang, 90 cm bred og havde to planker med et relativt fladt dæk. Denne pram var ret sødygtig og blev brugt over hele fjorden, selv på dybt vand.

Jeg tror det var engang i 70erne, at en af Damman brødrene lavede en ny version med de samme mål, men med kun en enkelt planke og et stærkt buet dæk. Den var lavet til mere lavt vand og blev meget brugt på Alrø Poller og Søby Rev. Den var ikke så sødygtig, som den oprindelige pram.

Min far havde haft flere eksemplarer af den oprindelige pram, men havde i nogle år haft en JAFI pram fordi han var gået over til trækjagt. I begyndelsen af 80erne begyndte han at snakke om, at det kunne være rart at få en kravlepram igen. Men han ville have en af glasfiber, og der fandtes ikke nogen på markedet han syntes om. Jeg tilbød så, at jeg kunne bygge en pram til ham, da jeg længe havde haft lyst til at konstruere en pram fra bunden af.

Design af prammen

At designe en skydepram er et studie i kompromisser, fordi man ganske enkelt ikke kan lave en pram, som kan alting.

Min far og jeg blev enige om, at det skulle være en alsidig pram. Min far roede jævnligt over inderfjorden, hvor der kunne være nogen søgang. Han slæbte også af og til prammen efter motorbåd, så den skulle kunne klare at blive slæbt, ligesom man skulle kunne sejle ud til motorbåden igen hvis det blæste op. Han ville også have en rummelig pram, der var dyb nok til at kunne ligge på træk og som kunne rumme nogle lokkeænder (den oprindelige Horsens pram kunne kun rumme ret få).

For at gøre prammen mere sødygtig og letløbende, satte jeg længden til 450 cm, hvilket er længere end de fleste kravlepramme. Jeg gav den, som sagt, 3 cm spring i for og 5 cm spring i bag. Det dybeste punt på springet blev lagt 2/5 af bådens længde fra stævnen. Dette mål har man fra gammel tid erfaret sig til er bedst, og det var anbefalet af strandjagtskonsulent Fynboe i bogen “Jeg er Jæger.”

For at gøre prammen mere stabil og rummelig, satte jeg bredden til 100 cm ved rælingen og 96 cm i bunden. Den store bredde øgede selvsagt stabiliteten og gjorde, at prammen fik en stor bæreflade og derfor ikke stak så dybt. Horsens prammene af træ stak omkring 10 cm, hvilket kan være for meget på lave områder.

Vi var ikke i tvivl om, at prammen skulle have spring, selvom nogle kravlepramme er helt flade i bunden. Springet gør først og fremmest båden mere sødygtig, fordi det hjælper den til at kravle over bølgerne uden at dykke stævnen ind i dem. Det gør også prammen mere letløbende, fordi den slipper vandet i stedet for at suge en bølge efter sig. Ikke uvæsentligt er også, at det gør prammen nemmere at slæbe over tørlagt havbund ved lavvande. En pram uden spring vil dykke ind i bølgerne, vil være tungere at drive frem og meget besværlig at slæbe over havbunden fordi den suger sig fast.

En pram uden spring vil, alt andet lige, have mindre stikkedybde. Men det kompenserede jeg for ved at gøre KIWOen længere og bredere. I dag, ville jeg have givet prammen mindre spring, 2 cm i for og 3 cm i bag. Jeg ville også have gjort den 3-4 cm smallere men med samme længde.

Jeg lavede forstavnen ret høj, nemlig 25 cm. Det gør, at den ikke så nemt stikker ind i bølgerne. Det giver også meget mere plads under fordækket. Agterstavnen blev lavet 15 cm fordi man jo ikke sejler baglæns ind i bølgerne og for at mindske vindafdrift. Jeg lavede båden rimeligt dyb, 33 cm fra bund til cockpitkant. Det øger sødygtigheden, giver mere plads indenbords og giver bedre dækning ved trækjagt. Men det giver selvfølgelig også prammen en større flade, som vinden kan få fat i, altså mere vindafdrift.

Jeg lavede siderne (bordene) noget lavere end forstævnen, hvilket giver dækkene en mere rund facon. Fordelen er, at det mindsker vindafdrift og gør det nemmere for bølgerne at løbe af i stedet for at rende ind i båden. Det runde dæk får også prammen til at syne mindre.

Ulempen ved den høje stævn er dels mere afdrift, men også at dækket ikke stiger hen mod cockpitkanten. Det bevirker, at man ikke kan lægge ret meget tang på dækket før det blokerer udsynet gennem kikhullet i kravleskærmen. I dag vill jeg have gjort stævnen 5 cm lavere, men have bibeholdt højden ved cockpittet.

Alt i alt, gør den større længde, bredde og højde naturligvis også, at prammen bliver tungere. Den flade bund kræver et tykkere lag glasfiber for at blive tilstrækkeligt stiv. Som sagt, man kan ikke få alting.

Bygning af prammen

Jeg startede med at tegne prammen på millimeterpair i skala 1:10 (1 cm på papir svarer til 10 cm i virkeligheden) og kunne så overføre målene til træ ved at tegne et kvadratnet på træet. Jeg tegnede længdesnit, formen ovenfra og lavede derfra en række tværsnit.

Jeg byggede en skabelon af prammen af træ. Jeg startede med nogle langsgående tykke brædder i hele bådens længde. De blev savet til, så de angav bundens spring, dækkets form of for- og agterstævn. Denne rygrad blev lavet meget stiv. Jeg lavede så tværsnit af spånplade, som blev skruet på rygraden.

Derefter blev bund or sider (bord) savet ud i spånplade og skruet på, hvilket gjorde skabelonen meget stiv. Endelig blev en liste skruet på som cockpitkant og dækkene samt sidedækkene blev lavet af masonite. Dette fortrød jeg, da det ikke blev stift nok og derfor bulede lidt. I dag ville jeg have brugt tynd spånplade eller finér. Skjern Bådene spartlede bulerne ud, da de lavede formen, hvilket de gjorde vældig pænt.

Skabelonen blev så slebet til og alle kanter rundet med rasp og sandpapirskive til boremaskinen. Derefter blev den malet med topcoat for at have en holdbar overflade, som man kunne støbe på.

Jeg støbte derefter en form til bunden, som blev glat indvending. Jeg støbte så den første bund indeni formen, så den blev glat udvendig, hvilket ville give båden bedre glid gennem vandet.

For at spare tid og penge, støbte jeg det første dæk direkte ovenpå skabelonen. Det blev så lagt ovenpå bunden og de to halvdele blev støbt sammen med et par lag glasfiber. Vi anså det for en fordel, at dækket var lidt ru, da det syner mindre.

Produktion af båden

I forbindelse med en båd demonstration nævnte jeg for Erik Hansen fra Skjernbådene, at jeg havde lavet en kravlepram. Han blev straks interesseret i at sætte båden i produktion. Det var dengang, der stadig var et marked for skydepramme og jagtbåde.

Han fik min skabelon og bundform med hjem og der blev lagt et stort arbejde i at lave en brugbar form. Vi lavede en aftale om, at jeg skulle have 150 Kr for hver pram, der blev produceret, hvilket jeg fik forskud på ved at få den første pram, der blev lavet.

Brug af KIWOen

Den pram jeg selv lavede blev gjort ret tynd i glasfiberen og jeg støbte nogle tværgående forstærkninger indvendig, hvilket gjorde prammen både ret let og stiv. Det gav også noget at lægge bundbrædderne på, og min far lavede dem af tynde brædder. Men selv med disse bundbrædder var prammen stadig rimelig let at håndtere. Jeg vil dog indrømme, at produktionsmodellen er så tung, at den er for besværlig at transportere på et biltag (man skal tømme den helt hvis bilen er høj).

Den originale pram viste sig at være rimeligt letløbende, meget stabil og helt klart mere sødygtig end nogen anden kravlepram jeg har sejlet i. Den kunne også flyde på omkring 5 cm vand, hvilket er mindre end langt de fleste kravlepramme. Det er klart, at den ringe stikkedybde gave nogen vindafdrift, men prammen var rimeligt nem, at holde på kursen, hvilket må skyldes det mindre spring.

Produktionsprammen har som sagt større spring. Det gør den helt klart mere letløbende og sødygtig, og jeg tror det er en af de mest sikre kravlepramme. Hvis man sidder ned i prammen, kan jeg ikke se, hvordan man kan kæntre den.

Da jeg flyttede tilbage til Danmark i 2014 (efter 28 år i udlandet) købte jeg som mit første jagtudstyr en brugt KIWO af produktionsmodellen. Jeg har slæbt den efter motorbåd i meget hårdt vejr uden at den tog nævneværdigt vand ind. Det store spring gør, at hvis man afpasser slæbetovets længde, så rider prammen på hækbølgen. Jeg har det sidste år slæbt den efter en Poca jolle me 15 HK motor, og så planer KIWOen efter jollen.

I et par år drev jeg jagt ved Hjarnø og havde KIWOen liggende på stranden ved Snaptun. Jeg roede så over det 700 m brede Hjarnø Sund, hvor der kan stå en grim sø med visse vindretninger. Jeg måtte nogle gange ro tilbage imod en meter sø men følte mig aldrig utryg i KIWOen.

Ulempen ved det store spring er, som du også skriver, at i stærk vind har prammen en del vindafdrift, og den har en tendens til, at bagenden bliver drejet ned i vinden så det er svært at holde kursen. Det er ikke et problem i lige medvind, men når vinden kommer skråt ind bagfra, kan det være svært at kravle i vindstyrker over 8 m/s. Ved svagere vind har jeg ikke problemer.

Man kan godt kompensere for problemet. En nem metode er at lave et lod på omkring et Kg, som man slæber efter prammen i en 2-3 m lang snor. Det holder prammen på en mere ret kurs. Man kunne også lave en lav køl i prammens bageste del. Hvis kølen ikke går under springets lavest punkt, vil det ikke øge stikkedybden. Men det gør selvfølgelig prammen tungere. Man kunne også montere et ror, hvilket skulle gøre det nemmere at holde prammen på ret kurs.

Jeg har dog vænnet mig til at styre med den ene kravleåre eller stikker (den på læsiden) og padle med den anden. Jeg har også lært at holde godt øje med kursen, da det er relativt let at kompensere så længe prammen ikke har slået for meget ud. Det bedste har dog været, at jeg lavede et par stikker på 90 cm længde. Den længde gør, at jeg kan nå bunden stort set overalt i mit jagtområde. Og når jeg har stikkerne i bunden, bliver det noget nemmere at styre prammen. Jeg har dog også kravlet en del efter gråænder på dybere vand og med rimelig vindstyrke er det ikke et problem.

Det er også rigtigt, at springet gør, at når man kravler i modvind, så slår små krapsøer ind under bunden med en klukkende lyd. Men om det er et problem er svært at sige. Jeg har jævnligt kravlet til ænder i modvind, og når de ikke holder, hvem kan så sige hvad der er årsagen?

Når alt andet er sagt, så har jeg haft stor fornøjelse af min KIWO og har også skudt godt med ænder og gæs fra den. Jeg har to gange kravlet til en flok på 100 grågæs, så det siger vel noget om prammens duelighed til jagt. Jeg har skudt omkring 100 ænder hver sæson over de sidste fire sæsoner.

Jeg har lavet en del forbedringer, og som det seneste har jeg lavet en tilbagelænet og afrundet kravleskærm over en form af hønsetråd. Den er stadig aftagelig og bliver skubbet ind under et par slidser jeg har støbt på fordækket. Se billeder.



En ny version

Sidste sommer lavede jeg en ny version med mindre spring. Jeg støbte en skal over bunden, lagde den på terrassen og vejede stævnene ned, så springet blev rettet noget ud. Jeg støbte så et par langsgående forstærkninger indvendigt så den holder faconen. Jeg støbte ringdæk og bagdæk over KIWOen og lavede en form til fordækket af hønsetråd. Formålet var, at gøre det mere afrundet og lavet en indbygget kravleskærm, som ligner en sten. Se billeder.

Denne pram er lettere og flyder på meget lidt vand. Den er nemmere at holde på kursen, men driver nok en anelse mere sideværts fordi den ikke har så meget under vandlinien. Igen, man kan ikke få alting.

Følgende bruger(e) sagde tak: CHC, HCSR, akpaulsen, Torben Raunstrup, Wac, Tybjerg, Jto, Søulven

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Historien om Kiwo kravleprammen. 23 feb 2020 11:39 #3456

  • akpaulsen
  • akpaulsen's profilbillede
  • Offline
  • Junior Member
  • Junior Member
  • Indlæg: 81
  • Modtagne Tak: 23
Så blev jeg lige 17 år igen (1983) tak Kim for at din stemme er tilbage.

Dine levende beskrivelser af overvejelser og eksperimenter til at forbedre og forfinde løsninger ved pramme og grej må have pirret til opfinder-genet ved en hel generation af strandjægere.
Sammen med dig og dine artikler i de tre jagtblade var vi på evig jagt efter optimeringer og gode ideer der måtte afprøves, erfaringer der blev indhentet og nye forbedringer iværksat.

Håber ikke jeg ødelægger denne tråd om kravle-pramme; jeg kunne da spørger om skæbnen med "Orm den lange" så måske var dit sidste projekt inden du i mange år rejse væk, hvad blev der af disse ideer, er de indlejret i dit seneste design?

Skrevet i dyb taknemmelighed.
/Asbjørn Kyhl Paulsen

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Historien om Kiwo kravleprammen. 23 feb 2020 16:40 #3458

  • CHC
  • CHC's profilbillede
  • Offline
  • Elite Member
  • Elite Member
  • Indlæg: 627
  • Modtagne Tak: 212
Hej Kim,

Takker for dine beskriveler og historie af og om Kiwoen.

Jeg tillader mig at samle den op med billeder og ligge den ind i bådarkivet i artiklen om Kiwo kravlepram i nærmeste fremtid.
Med strandjæger hilsen
Carsten Holm Clausen

En hver kan skyde, der skal en jæger til at lade være.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Kiwo kravleprammen. 23 feb 2020 17:17 #3460

  • Wac
  • Wac's profilbillede Emne forfatter
  • Offline
  • Senior Member
  • Senior Member
  • Indlæg: 164
  • Modtagne Tak: 53
Hej Kim og tak for din respons. Jeg er virkelig glad for at se, at du har uddybet den så meget og dine billeder gav mig også lidt ideér til nogle forbedringer af min egen KIWO.

Jeg snakkede faktisk med Skjern bådene for ikke så længe siden, om det var muligt at få støbt en lettere KIWO og måske med et mindre spring. Dette var ikke muligt, og formen var åbenbart også meget slidt, men jeg kunne få lov at erhverve formen i stedet for mod en sum penge, som jeg synes var i overkanten, da formen også skulle renoveres.

Men nu har jeg jo den her KIWO, og siden jeg ikke kan få en der er lettere, så må jeg jo have et sæt håndvægte i stedet og skyde lidt flere ænder så jeg kan få noget mere protein ;)

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Historien om Kiwo kravleprammen. 24 feb 2020 09:00 #3465

  • kimworm
  • kimworm's profilbillede
  • Offline
  • Premium Member
  • Premium Member
  • Indlæg: 253
  • Modtagne Tak: 207
Hej Asbjørn,

det var virkelig pænt sagt, og det varmer om hjertet.

Det glæder mig, hvis jeg har inspireret folk til at forbedre deres udstyr, for jeg føler selv man får mere glæde af at bruge noget man selv har lavet og eksperimenteret med.

Sidste år i februar sagde en af mine gamle jagtkammerater: "Ja, så er den jagtsæson slut."

Uden at have tænkt over det, røg det ud af munden på mig: "Nej, det var kun den udøvende del af jagtsæsonen, der sluttede. Nu begynder den forberedende del af jagtsæsonen."

For mig er det jagtsæson hele året og jeg får en masse glæde af, at bygge pramme eller bygge dem om og eksperimentere med nyt grej. Hvis der er interesse for det, kan jeg sådan set godt skrive nogle flere artikler.

Din bemærkning om, at du blev 17 igen fik mig til at indse, at det at flytte tilbage til Danmark og gå på strandjagt igen har været min anden barndom. Og det kan da kun være sundt, når man har rundet de 60.
Følgende bruger(e) sagde tak: Jto

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Sidste redigering: af kimworm.

Kiwo kravleprammen. 24 feb 2020 09:05 #3466

  • kimworm
  • kimworm's profilbillede
  • Offline
  • Premium Member
  • Premium Member
  • Indlæg: 253
  • Modtagne Tak: 207
Hej Lars,

ja, jeg snakkede også med Skjern bådene, blandt andet om, at jeg jo havde en kontrakt om, at jeg skulle have en beskeden betaling for hver pram, der blev solgt. Men da Erik desværre er død, kendte de nye ejere ikke noget til det og mente ikke de skyldte mig noget.

Jeg fik tilbudt formen for 14000 Kr. Men jeg kunne jo selv bygge en form for langt mindre, hvilket jeg naturligvis ikke vil gøre som markedet ser ud.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Kiwo kravleprammen. 24 feb 2020 10:43 #3468

  • Flytkjaer
  • Flytkjaer's profilbillede
  • Offline
  • Junior Member
  • Junior Member
  • Indlæg: 91
  • Modtagne Tak: 18
Et stort tak til Kim.

Det er en fornøjelse at læse din historiske baggrund for Kiwo prammen. Jeg har fornyligt talt med Torben om at jeg skulle ud med ham en dag eller to, for at få de første erfaringer med kravlejagt fra en erfaren jæger. Og med dine meget saglige begrundelser om konstruktionen af din pram, gør at jeg da nok vil berige bådstativet med en af dem.
Med jæger hilsen
Søren
________________
Man sover godt i prammen med løs ankerkæde og 4-6 sek/m vind.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Historien om Kiwo kravleprammen. 24 feb 2020 13:15 #3471

  • Wac
  • Wac's profilbillede Emne forfatter
  • Offline
  • Senior Member
  • Senior Member
  • Indlæg: 164
  • Modtagne Tak: 53

kimworm skrev: For mig er det jagtsæson hele året og jeg får en masse glæde af, at bygge pramme eller bygge dem om og eksperimentere med nyt grej. Hvis der er interesse for det, kan jeg sådan set godt skrive nogle flere artikler.


Jeg tror godt jeg kan sige på vegne af hele forumet, at vi gerne vil se flere artikler :)

Hvis du alligevel bestemte dig for at lave en ny form til en kralvepram, med de ændringer som du har nævnt, vil jeg gerne skrives op til en.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Kiwo kravleprammen. 24 feb 2020 18:14 #3474

  • Tybjerg
  • Tybjerg's profilbillede
  • Offline
  • Premium Member
  • Premium Member
  • Indlæg: 469
  • Modtagne Tak: 198
Hej Kim.
Jeg vil som de andre også gerne sige dig tak for dit fine skriv. Jeg dyrker udelukkende trækjagt, men deler passionen ved at forbedre, udvikle og lave mine egne ting. Jeg holder rigtig meget af du i en meget fin dybde beskriver dine tanker bag det du gør. Jeg er desværre så fysisk udfordret at kravlejagt næppe kommer til at afløse min trækjagt, men skulle jeg prøve en dag ville din version 2 der ligner en sten med gråanden på næsen nok være et super våben. Den ser så “ond” ud den pram, og jeg tænker du kan snige dig ind på selv de mest kvikke fugle med den. Jeg er meget imponeret, elsker du sågar har smidt fugleklatter på.

Du skriver fantastisk, det bliver på ingen måde langt eller tørt, og er sikker på siden her vil elske hvis yderligere skriv fra dig finder vej til vort forum.
De bedste hilsner
Henrik
God gåsejagt betinger, gæs på STIVE vinger B)
HUSK at nyde livet og dine nærmeste mens du & de er her!

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • Side:
  • 1
  • 2