Hej Lars, tak for interessen, du må gerne få historien om KIWO prammen.
Lad mig føst sige, at jeg oprindeligt havde lavet prammen med mindre spring, nemlig 3 cm i de forreste 2/5 or 5 cm i de bageste 3/5. Da så Skjern Bådene lavede formen, må der være sket et eller andet, så den fik mere spring. Jeg ved ikke, hvad det kunne være.
Men de var ikke meget for at lave formen om, og da prammen alligevel virkede, gik den i produktion med mere spring end tiltænkt.
Historien om prammen
Jeg er opvokset i en strandjægerfamilie i Horsens, hvor man i årtier brugte en type kravlepram af træ lavet af forskellige personer fra familien Damman. Den var ca 4 meter lang, 90 cm bred og havde to planker med et relativt fladt dæk. Denne pram var ret sødygtig og blev brugt over hele fjorden, selv på dybt vand.
Jeg tror det var engang i 70erne, at en af Damman brødrene lavede en ny version med de samme mål, men med kun en enkelt planke og et stærkt buet dæk. Den var lavet til mere lavt vand og blev meget brugt på Alrø Poller og Søby Rev. Den var ikke så sødygtig, som den oprindelige pram.
Min far havde haft flere eksemplarer af den oprindelige pram, men havde i nogle år haft en JAFI pram fordi han var gået over til trækjagt. I begyndelsen af 80erne begyndte han at snakke om, at det kunne være rart at få en kravlepram igen. Men han ville have en af glasfiber, og der fandtes ikke nogen på markedet han syntes om. Jeg tilbød så, at jeg kunne bygge en pram til ham, da jeg længe havde haft lyst til at konstruere en pram fra bunden af.
Design af prammen
At designe en skydepram er et studie i kompromisser, fordi man ganske enkelt ikke kan lave en pram, som kan alting.
Min far og jeg blev enige om, at det skulle være en alsidig pram. Min far roede jævnligt over inderfjorden, hvor der kunne være nogen søgang. Han slæbte også af og til prammen efter motorbåd, så den skulle kunne klare at blive slæbt, ligesom man skulle kunne sejle ud til motorbåden igen hvis det blæste op. Han ville også have en rummelig pram, der var dyb nok til at kunne ligge på træk og som kunne rumme nogle lokkeænder (den oprindelige Horsens pram kunne kun rumme ret få).
For at gøre prammen mere sødygtig og letløbende, satte jeg længden til 450 cm, hvilket er længere end de fleste kravlepramme. Jeg gav den, som sagt, 3 cm spring i for og 5 cm spring i bag. Det dybeste punt på springet blev lagt 2/5 af bådens længde fra stævnen. Dette mål har man fra gammel tid erfaret sig til er bedst, og det var anbefalet af strandjagtskonsulent Fynboe i bogen “Jeg er Jæger.”
For at gøre prammen mere stabil og rummelig, satte jeg bredden til 100 cm ved rælingen og 96 cm i bunden. Den store bredde øgede selvsagt stabiliteten og gjorde, at prammen fik en stor bæreflade og derfor ikke stak så dybt. Horsens prammene af træ stak omkring 10 cm, hvilket kan være for meget på lave områder.
Vi var ikke i tvivl om, at prammen skulle have spring, selvom nogle kravlepramme er helt flade i bunden. Springet gør først og fremmest båden mere sødygtig, fordi det hjælper den til at kravle over bølgerne uden at dykke stævnen ind i dem. Det gør også prammen mere letløbende, fordi den slipper vandet i stedet for at suge en bølge efter sig. Ikke uvæsentligt er også, at det gør prammen nemmere at slæbe over tørlagt havbund ved lavvande. En pram uden spring vil dykke ind i bølgerne, vil være tungere at drive frem og meget besværlig at slæbe over havbunden fordi den suger sig fast.
En pram uden spring vil, alt andet lige, have mindre stikkedybde. Men det kompenserede jeg for ved at gøre KIWOen længere og bredere. I dag, ville jeg have givet prammen mindre spring, 2 cm i for og 3 cm i bag. Jeg ville også have gjort den 3-4 cm smallere men med samme længde.
Jeg lavede forstavnen ret høj, nemlig 25 cm. Det gør, at den ikke så nemt stikker ind i bølgerne. Det giver også meget mere plads under fordækket. Agterstavnen blev lavet 15 cm fordi man jo ikke sejler baglæns ind i bølgerne og for at mindske vindafdrift. Jeg lavede båden rimeligt dyb, 33 cm fra bund til cockpitkant. Det øger sødygtigheden, giver mere plads indenbords og giver bedre dækning ved trækjagt. Men det giver selvfølgelig også prammen en større flade, som vinden kan få fat i, altså mere vindafdrift.
Jeg lavede siderne (bordene) noget lavere end forstævnen, hvilket giver dækkene en mere rund facon. Fordelen er, at det mindsker vindafdrift og gør det nemmere for bølgerne at løbe af i stedet for at rende ind i båden. Det runde dæk får også prammen til at syne mindre.
Ulempen ved den høje stævn er dels mere afdrift, men også at dækket ikke stiger hen mod cockpitkanten. Det bevirker, at man ikke kan lægge ret meget tang på dækket før det blokerer udsynet gennem kikhullet i kravleskærmen. I dag vill jeg have gjort stævnen 5 cm lavere, men have bibeholdt højden ved cockpittet.
Alt i alt, gør den større længde, bredde og højde naturligvis også, at prammen bliver tungere. Den flade bund kræver et tykkere lag glasfiber for at blive tilstrækkeligt stiv. Som sagt, man kan ikke få alting.
Bygning af prammen
Jeg startede med at tegne prammen på millimeterpair i skala 1:10 (1 cm på papir svarer til 10 cm i virkeligheden) og kunne så overføre målene til træ ved at tegne et kvadratnet på træet. Jeg tegnede længdesnit, formen ovenfra og lavede derfra en række tværsnit.
Jeg byggede en skabelon af prammen af træ. Jeg startede med nogle langsgående tykke brædder i hele bådens længde. De blev savet til, så de angav bundens spring, dækkets form of for- og agterstævn. Denne rygrad blev lavet meget stiv. Jeg lavede så tværsnit af spånplade, som blev skruet på rygraden.
Derefter blev bund or sider (bord) savet ud i spånplade og skruet på, hvilket gjorde skabelonen meget stiv. Endelig blev en liste skruet på som cockpitkant og dækkene samt sidedækkene blev lavet af masonite. Dette fortrød jeg, da det ikke blev stift nok og derfor bulede lidt. I dag ville jeg have brugt tynd spånplade eller finér. Skjern Bådene spartlede bulerne ud, da de lavede formen, hvilket de gjorde vældig pænt.
Skabelonen blev så slebet til og alle kanter rundet med rasp og sandpapirskive til boremaskinen. Derefter blev den malet med topcoat for at have en holdbar overflade, som man kunne støbe på.
Jeg støbte derefter en form til bunden, som blev glat indvending. Jeg støbte så den første bund indeni formen, så den blev glat udvendig, hvilket ville give båden bedre glid gennem vandet.
For at spare tid og penge, støbte jeg det første dæk direkte ovenpå skabelonen. Det blev så lagt ovenpå bunden og de to halvdele blev støbt sammen med et par lag glasfiber. Vi anså det for en fordel, at dækket var lidt ru, da det syner mindre.
Produktion af båden
I forbindelse med en båd demonstration nævnte jeg for Erik Hansen fra Skjernbådene, at jeg havde lavet en kravlepram. Han blev straks interesseret i at sætte båden i produktion. Det var dengang, der stadig var et marked for skydepramme og jagtbåde.
Han fik min skabelon og bundform med hjem og der blev lagt et stort arbejde i at lave en brugbar form. Vi lavede en aftale om, at jeg skulle have 150 Kr for hver pram, der blev produceret, hvilket jeg fik forskud på ved at få den første pram, der blev lavet.
Brug af KIWOen
Den pram jeg selv lavede blev gjort ret tynd i glasfiberen og jeg støbte nogle tværgående forstærkninger indvendig, hvilket gjorde prammen både ret let og stiv. Det gav også noget at lægge bundbrædderne på, og min far lavede dem af tynde brædder. Men selv med disse bundbrædder var prammen stadig rimelig let at håndtere. Jeg vil dog indrømme, at produktionsmodellen er så tung, at den er for besværlig at transportere på et biltag (man skal tømme den helt hvis bilen er høj).
Den originale pram viste sig at være rimeligt letløbende, meget stabil og helt klart mere sødygtig end nogen anden kravlepram jeg har sejlet i. Den kunne også flyde på omkring 5 cm vand, hvilket er mindre end langt de fleste kravlepramme. Det er klart, at den ringe stikkedybde gave nogen vindafdrift, men prammen var rimeligt nem, at holde på kursen, hvilket må skyldes det mindre spring.
Produktionsprammen har som sagt større spring. Det gør den helt klart mere letløbende og sødygtig, og jeg tror det er en af de mest sikre kravlepramme. Hvis man sidder ned i prammen, kan jeg ikke se, hvordan man kan kæntre den.
Da jeg flyttede tilbage til Danmark i 2014 (efter 28 år i udlandet) købte jeg som mit første jagtudstyr en brugt KIWO af produktionsmodellen. Jeg har slæbt den efter motorbåd i meget hårdt vejr uden at den tog nævneværdigt vand ind. Det store spring gør, at hvis man afpasser slæbetovets længde, så rider prammen på hækbølgen. Jeg har det sidste år slæbt den efter en Poca jolle me 15 HK motor, og så planer KIWOen efter jollen.
I et par år drev jeg jagt ved Hjarnø og havde KIWOen liggende på stranden ved Snaptun. Jeg roede så over det 700 m brede Hjarnø Sund, hvor der kan stå en grim sø med visse vindretninger. Jeg måtte nogle gange ro tilbage imod en meter sø men følte mig aldrig utryg i KIWOen.
Ulempen ved det store spring er, som du også skriver, at i stærk vind har prammen en del vindafdrift, og den har en tendens til, at bagenden bliver drejet ned i vinden så det er svært at holde kursen. Det er ikke et problem i lige medvind, men når vinden kommer skråt ind bagfra, kan det være svært at kravle i vindstyrker over 8 m/s. Ved svagere vind har jeg ikke problemer.
Man kan godt kompensere for problemet. En nem metode er at lave et lod på omkring et Kg, som man slæber efter prammen i en 2-3 m lang snor. Det holder prammen på en mere ret kurs. Man kunne også lave en lav køl i prammens bageste del. Hvis kølen ikke går under springets lavest punkt, vil det ikke øge stikkedybden. Men det gør selvfølgelig prammen tungere. Man kunne også montere et ror, hvilket skulle gøre det nemmere at holde prammen på ret kurs.
Jeg har dog vænnet mig til at styre med den ene kravleåre eller stikker (den på læsiden) og padle med den anden. Jeg har også lært at holde godt øje med kursen, da det er relativt let at kompensere så længe prammen ikke har slået for meget ud. Det bedste har dog været, at jeg lavede et par stikker på 90 cm længde. Den længde gør, at jeg kan nå bunden stort set overalt i mit jagtområde. Og når jeg har stikkerne i bunden, bliver det noget nemmere at styre prammen. Jeg har dog også kravlet en del efter gråænder på dybere vand og med rimelig vindstyrke er det ikke et problem.
Det er også rigtigt, at springet gør, at når man kravler i modvind, så slår små krapsøer ind under bunden med en klukkende lyd. Men om det er et problem er svært at sige. Jeg har jævnligt kravlet til ænder i modvind, og når de ikke holder, hvem kan så sige hvad der er årsagen?
Når alt andet er sagt, så har jeg haft stor fornøjelse af min KIWO og har også skudt godt med ænder og gæs fra den. Jeg har to gange kravlet til en flok på 100 grågæs, så det siger vel noget om prammens duelighed til jagt. Jeg har skudt omkring 100 ænder hver sæson over de sidste fire sæsoner.
Jeg har lavet en del forbedringer, og som det seneste har jeg lavet en tilbagelænet og afrundet kravleskærm over en form af hønsetråd. Den er stadig aftagelig og bliver skubbet ind under et par slidser jeg har støbt på fordækket. Se billeder.
En ny version
Sidste sommer lavede jeg en ny version med mindre spring. Jeg støbte en skal over bunden, lagde den på terrassen og vejede stævnene ned, så springet blev rettet noget ud. Jeg støbte så et par langsgående forstærkninger indvendigt så den holder faconen. Jeg støbte ringdæk og bagdæk over KIWOen og lavede en form til fordækket af hønsetråd. Formålet var, at gøre det mere afrundet og lavet en indbygget kravleskærm, som ligner en sten. Se billeder.
Denne pram er lettere og flyder på meget lidt vand. Den er nemmere at holde på kursen, men driver nok en anelse mere sideværts fordi den ikke har så meget under vandlinien. Igen, man kan ikke få alting.