Hej
Jeg er kommet til at købe en Bogø til at supplere min Kojak (og fordi jeg var træt af at brække ryggen på at slæbe rundt på Kojakken, hver gang jeg skulle ud), og fordi jeg synes at kravlejagten lyder superspændende.
Har skrevet lidt med Wac, som har opfordret til at lægge et indlæg op her med billeder af prammen. Det skal jeg nok også, men inden da har jeg lige et basalt spørgsmål:
Hvornår bruger I erfarne kravlere stikkere til at skubbe af fra bunden?
Hvornår bruger I karteskeer?
Hvornår kommer stagerne i spil (og er det stager og stikkere det samme?)?
Jeg har købt en rundstok i Bauhaus og savet den til, så jeg kunne "gå" af sted, og fik testet det her i weekenden. Ganske som Wac sagde, så var det noget mindre end optimalt, og de 3 ænder, jeg prøvede at kravle til, sagde farvel på 75-80 meters afstand. Jeg var drevet lidt ud pga. let vind, og dermed mistet terrænet som baggrund, prammen vippede godt og grundigt når jeg korrigerede med stagerne for at holde fronten mod fuglene, og så døjede jeg med at holde fremdriften uden at plaske for meget rundt. Så det er præcis lige så svært som alle siger, og jeg forventede ikke andet - det var stadig sjovt!
Meeen, jeg så også lyset i jagtformen og har allerede gået og nulret mit setup lidt til, det er jo mindst halvdelen af glæden
Næste skridt er at få lavet en bedre fremdriftsløsning, og her håber jeg, at I kan byde ind med erfaringer.