Jeg har brugt lidt for mange timer med Google Maps i én tab og kortet på nst.dk i en anden tab på det seneste. Dertil kommer at kortet på nst.dk ikke just er mobilvenligt, og ikke drager nytte af muligheden for at bruge GPS'en i mobilen til at angive positionen i forhold til de forskellige zoner.
Lige fra starten har jeg tænkt, at der måtte være en måde at eksportere eller importere data fra nst.dk til Google Maps. Efter at have kigget efter om andre mon skulle være kommet mig i forkøbet (det ser ikke ud til det), har jeg brugt et par timer på selv at gøre det.
På kortet kan du:
- Se reservater, samt jagtfrie byzoner, jagtfrie sommerhuszoner i Google Maps på desktop og på mobilen i appen.
- Hvis du bruger kortet i mobilappen kan du også se din egen position i forhold til de forskellige zoner.
- Trykke/klikke på reservaterne og se deres navne, samt se link til den individuelle bekendtgørelse (links virker ikke så godt på mobilen, dog).
- Slå de fire forskellige zonetyper til og fra.
Her er linket:
Jagtfrie Zoner i Google Maps
Herfra skulle det kunne tilføjes til "Mine Kort" og tilgås i Google Maps app'en på smartphones (Menu -> Dine steder -> Kort-tabben)
Der er lige et par ting, du skal være obs på:
-> Der er stadig hjemmearbejde mht. reservatbekendtgørelserne. Kortet viser reservatgrænserne i deres helhed, og altså ingen nuancer, specielle områder eller dato-/tidsbegrænsninger for reservatet.
-> Eksport og import er en håndbåret proces, så hvis NST ændrer noget i morgen vises det ikke i kortet før jeg opdager det og opdaterer. Jeg vurderede, at det var en acceptabel risiko, da den slags ændres temmeligt sjældent (relativt set). Det kan være, at jeg kigger på automatisering senere.
-> Kortet bliver løbende forfinet og opdateret, så det kan være at farverne ændrer sig osv.
Kortet er lavet til eget brug, er vejledende og ikke Den Skinbarlige Sandhed, og jeg står ikke til ansvar for dit (mis)brug af det osv
Kom gerne med feedback, ønsker eller andet.